Er min træner mon den rigtig for mig.? “pararytterens beretninger #2”

Det Spørgsmål har jeg stillet mig selv et utal af gange igennem min ridetid – ikke mindst efter jeg er blevet pararytter.

At finde den “rigtige” træner har for mig været én lang lærings proces, er kemien der? forstår jeg hvad der bliver sagt? lever det op til mine forventninger? Er det den ridestil jeg matcher med? Og ikke mindst, kan de forstå jeg har begrænsninger i form af mit handicap?!

Jeg syntes selv det kan være noget af en jungle at finde rundt i,

for der er så mange, virkelig dygtige trænere derude, uddannet som ikke uddannet – for mig er det ikke så vigtig om der er papirer på om man er det ene eller det andet, bare personen i mine øjne er hamrende dygtigt, kan formidle tingene og løfte mig, der hvor jeg er, lige netop nu.

Er det godt at skifte træner ofte? – for så bliver man set med nye øjne!

For mit vedkommende, så er det et rugende nej! Når det så er sagt er det selvfølgelig vigtigt at skifte hvis man kan mærke samarbejdet ikke kommer til at fungere.

Jeg kan efterhånden ret hurtigt mærke om samarbejdet er noget for mig, og noget af det jeg lægger stor vægt på allerede fra første lektion er, om forståelsen for hvad pararytter er og hvad det indbefatter- det er vigtig at min træner allerede har eller vil sætte sig ind i hvad det kræver at undervise mig.

Træneren skal være villige til at se tingene med nye øjne, også selvom “man plejer” at gøre sådan her, for “plejer” findes ganske enkelt ikke altid i min verden – dagens kontekst kan være at højre ben simpelthen ikke vil samme vej som mig. Så en øvelse som en helt alm versade ned af langsiden, bliver pludselig en øvelser der skal kunne laves i en helt ny form- jeg kan eks. ikke bare springe den over og øve den i morgen, for hvad nu hvis lige netop denne dag, er en stævne dag.

så det er bare på med de nytænkende briller og i gang med kreativiteten.

 

Hvis jeg ser andre rytter ride kursus, tager ofte mig selv i at tænke:

 ham eller hende vil jeg også ride hos, det ser jo fantastisk ud

Også bliver jeg alligevel lidt i tvivl bagefter, hvad vil min træner sige til at jeg pludselig rider kursus ved en anden? Også selvom det kun er denne ene gang.? Er det godt for mig at ride hos mange forskellige, når jeg fortsætter med min nuværende træner.? Osv osv.

Jeg syntes det er spændende, at få nogle nye indput – måske lærer tingene på nye måder, at se tingene fra en anden vinkel, og måske endda at få en aha oplevelse. Jeg har også prøvet det lige modsatte og tænkt “tjaa det her var så spild af penge” MEN jeg er stadig blevet klogere på – hvad vil jeg, hvor vil jeg hen, og ikke mindst hvad passer til mig.

Hvor meget skal træneren presse mig?- Og skal jeg informere om hvordan jeg har det, både psykisk og fysisk?

Jeg elsker følelsen af at blive presset, og vil helst gerne blive det hver gang- det er ofte der jeg syntes det rykker allermest også selvom det er vanvittig svært. Ikke fordi det behøver være store svære øvelser eller lign. hver gang, det kan blot være at nørde i en øvelse og gøre den endnu beder og signalerne endnu finere.

En gang imellem skal jeg også presses så jeg ryger ud over kanten, det kan virke uhyrer grænseoverskridende i øjeblikket, men hvis du har en træner der virkelig forstår dig – er det en SKØN følelse bagefter som, for mit eget vedkommende, er noget jeg kan leve højt på virkelig længe. Den følelse tænker jeg vi alle har prøvet på et tidspunkt??

 

Jeg bliver nød til at opbygge et tæt forhold til min træner.

At turde åbne mig, og til tider blotte mig, er alfa omega.

For hvis jeg har en svær dag med kroppen eller hovedet måske flyder lidt over med følelser der kan være svære at være i – kan have stor indvirkning på min ride time og min motivation, og på disse dage er det SÅ VIGTIGT at min træner måske skruer lidt ned på ambitionerne, møder mig hvor jeg er og løfter mig derhen hvor tingene glider lidt nemmere.

Så jeg har lært:

Sig det højt, det er okay – vi er allesammen bare mennesker.

Engagementet, det er en nødvendighed!

Det er ganske enkelt for mig, jeg skal have en træner der har tid og lyst til at engagere sig i min ridning.

• hvilke delmål skal vi have.
• hvilke store mål er der.
• hvor mange stævner, hvilke skal jeg deltage i og hvilke skal træneren med til.
• hvordan ser min sportsplan ud, og skal den rettes lidt til.
• og ikke mindst, er jeg realistisk med hvor er jeg og hvor er jeg på vej hen.

 

Og til sidst, det aller vigtigste!!

Træneren skal huske at rose mig, og ikke kun fortælle mig alt det jeg ikke er god til – for det ved jeg godt!

 

Måske du kan nikke genkendende til min situation og/eller måske tage noget af det med dig ud i din ride verden, og endda få mod på at tage en dialog med din træner om lige netop disse emner.

 

Hvis i har lyst til at følge mere med i min hverdag med hesten kan i finde mig her:

https://www.instagram.com/michele_kaisler/?hl=da

 

vi læses ved, snart!

// Michéle