Felix’s tilridning #2 – Sadel og bid

Jeg beklager meget den stilhed der har været de sidste par dage. Jeg har en masse indlæg i støbeskeen, men er samtidigt midt i min afsluttende svendeprøve. Midt i som i at når dette indlæg bliver udgivet imorgen (som så er i dag for jer) så er jeg oppe til min allersidste eksamen og kan dernæst kalde mig udlært. Wish me luck!

Men nu til det det egentligt handler om! Hele det her udstyrsræs som der kommer med at købe hest. Jeg har gjort mig nogle tanker både før og under som jeg vil komme videre ind på nedenfor.

Sadelhelvedet

Når man har hest er det som regel også lig en masse udstyr. I hvert fald noget udstyr, men er dette udstyr ikke tilpasset, eller har det forkert form og størrelse kontra hesten, så kan det til tider skade mere end det gavner. Især her tænker jeg på sadlen. Da jeg købte Felix fulgte der ikke andet med end et trækketorv. Som i, det var det eneste der kom med ham hjem til Jylland, så derfor stod jeg også pludselig og skulle skaffe alt udstyr til ham. Jeg havde samme dag som jeg besluttede mig for at købe ham kørt ud og købt 2 grimer, nogle strigler, en striglekasse og et longetorv. Det var ligesom det jeg tænkte man skulle have til en unghest, og det har vi også hen ad vejen kunne klare os med.

Men når man tilrider, så foregår det jo som regel med en sadel på. Jeg har altid været bange for at skulle ligge en sadel på hesten som jeg vidste ikke passede. Generelt tror jeg bare jeg har opbygget en frygt for at jeg skulle være grunden til at hesten havde smerter, så da jeg i forvejen elskede at ride uden sadel på Buller, jamen så syntes jeg også at det skulle være planen for Felix. En sadel kan jo kun trykke forkert på hesten hvis den rent faktisk ligger på hesten. Derfor blev de første par gange på Felix udelukkende uden sadel, også lige så meget for at han ikke skulle til at forholde sig til alverdens udstyr men bare lige skulle finde ro i at jeg pludselig sad på ryggen af ham og ikke kommanderede fra jorden af længere. Det har også fungeret super fint, for hånden på hjertet så føler jeg mig mere hjemme uden sadel end jeg gør i en sadel. Så selvom at Felix er en noget mindre og smallere model end Buller så var det faktisk rart at sidde der.

Jeg vidste dog godt, at der skulle en sadel til på et eller andet tidspunkt. Især når vi puttede flere gangarter på end skridt, for at skåne Felix mest muligt. Derfor købte jeg mig en bomløssadel til Hingstekåring i Herning, for hvis den ikke havde bom, så var det vel meget bedre end en rigtig sadel, ikke?

WROOONG. I hvert fald hvis man spørger Felix. Første gang han havde den bomløse sadel på med mig i den fungerede det okay. Anden gang gav han virkelig sin mening tilkende. Felix HADER den bomløse sadel. Han forsøgte sig med et enkelt bukkespring med mig på (Læs: Han stoppede op, tog hovedet ned og løftede bagbenene 5 centimeter i protest) og så tog vi pænt sadlen af igen. Nå, så røg den plan jo ligesom i vasken, så næste skridt var at pakke mine fordomme om sadler væk og prøve en lædersadel på ham. Min veninde tilbød hurtigt at jeg kunne prøve en af hendes sadler, og selvom at den slet ikke var tilpasset Felix så sagde han intet til den. Han fungerede faktisk næsten bedre med sadlen på, end når jeg red uden. Hvilket var møg irriterende, for nu havde jeg jo lige sat mig for at vi skulle være en hippie ekvipage der red uden bid og sadel men når Felix ikke er med på legen, jamen så må man jo sadle om. Bogstavligtalt.

Så nu er planen at vi skal have sparet sammen til en sadel til Felix. Der kommer selvfølgelig sadelmager indover så vi får den bedste hjælp vi kan, men indtil da må vi bare hygge os og arbejde på at knapperne i skridt uden sadel i hvert fald sidder i skabet.

Bid vs bidløs

Jeg har altid redet med bid, men samtidigt også været virkelig fascineret af dem der rider uden. Jeg har af flere omgange forsøgt mig med bidløs ridning på Buller, dog uden den store succes. Jo han kan godt finde ud af det, og han kan til dels også styres bidløst. Problemet med Buller og bidløs ridning, i hvert fald cordeo ridning, er, at han ved han kan snyde. Hvad vil jeg gøre? Stoppe ham? Dreje ham? Nah. Uden presset fra biddet har han regnet ud at det er ham der har last say med det meste, og det udnytter han. Ikke som i at han stikker af helveds til og ikke vil styres eller stoppes. Nej som i at han stiller sig hen til den nærmeste tot græs eller den nærmeste busk og spiser. Og så kan jeg sidde dér og være nok så opfarende og ivrig efter at få ham presset rundt og igang, men så længe han ved jeg intet kan gøre, så står han pænt og spiser indtil jeg giver op.

Vi har så prøvet med sidepull og rebgrimer i stedet, men det er lidt som om han stadig ikke helt er med på det. Her er det det at skulle dreje der er det største problem. Gider han ikke dreje, jamen så lader han bare være. Det er blevet bedre jo mere træning jeg har lagt i det, men jeg tror aldrig helt jeg får pillet af ham at han godt ved han styrer showet. Derfor vidste jeg fra starten af med Felix, at bidløs ridning var noget vi i hvert fald skulle have indøvet! Om vi så kom til at bruge det senere hen var jeg ligeglad med, men han skulle i hvert fald fatte pointen fra begyndelsen af vores ridning.

Da Felix kom hjem havde han noget ondt i tænderne. Dyrlægen mente det var fordi han var igang med at smide nogle tænder, og man kan tydeligt mærke på ham hvornår det går godt med tænderne og hvornår de gør avs. Han er nemlig ikke til at få til at spise gulerødder og godbidder når der er knas med tænderne, så i de perioder går jeg også i en stor bue udenom bid. Når han er med på legen har vi dog forsøgt os med bid og hovedtøj og det fungerer også rigtig fint.

Dog stoler jeg ikke nok på mig selv og mine reaktioner til, at jeg vil smide et bid på Felix under ridningen lige med det samme. Hvis han bliver bange og jeg tyer til tøjlen ville jeg være SÅ ked af at rykke ham i munden. Derfor foregår vores ridning også med et bidløst hovedtøj, og så øver vi lidt med biddet fra jorden af i stedet. Når vi engang kommer til at rykke hurtigere frem i tilridningen tænker jeg nemlig at biddet skal være en fast del af udstyret, men indtil da hygger vi os med bidløst for det fungerer heldigvis rigtig godt for os begge to.