Fem ting jeg elsker ved at have hest med på efterskole!

Selvom det til tider kan være svært, er det ikke en hemmelighed at jeg elsker at gå på efterskole! Der er så mange fede ting ved et år på en efterskole, så hvis du overvejer det, synes jeg helt klart at du skal give det en chance! Her er lidt eksempler på, hvorfor jeg synes at der er så fedt. 

Du er aldrig alene!

Okay, det er den typiske, og det kan både være godt og skidt. Jeg synes ofte at det er fedt, fordi man altid har nogen at være sammen med, når man er i stalden. Der er altid nogen til at bakke en op efter en dårlig ridetur, eller til at hjælpe hvis noget ikke helt fungerer. Der er altid nogen som vil med ud på en ridetur, og altid nogen til at presse lidt på, når man skal prøve noget nyt. Det er fedt at ens venner kan motivere en. På en efterskoleridelinje er der (af hvad jeg har oplevet) slet ikke drama på samme måde, som der kan være på rideskoler. Her er fællesskabet fedt, fordi man bor sammen. Alle er lige, uanset om man har egen hest eller om man låner en skolehest. 

Stalden ligger tæt på

På de fleste efterskoler med ridelinje, ligger stalden virkelig tæt på skolen. I mit tilfælde her på Skrødstrup Efterskole, skal vi gå omkring 50 meter, og så står vi inde midt i stalden. Det er fedt, for der kommer mange, også uden at de er fra ridelinjen, ned for at snakke. Det sker tit at eks. foto kommer ned for at se på, i deres linjefagstimer. Det er også bare dejligt nemt, at der ikke er lang transporttid til og fra stalden.

Der er tid til at være i stalden

På en efterskole er det ikke svært at prioritere at tage i stalden. Der er lagt tid af i vores skemaer, så vi hver dag har rigeligt med tid til at boltre os i stalden. Vi har endda tid til at have det sociale udover ridelinjen, og det synes jeg normalt kan være svært. Det er nemt at prioritere staldtid så man stadig når lektier, måltider og andet fritid. Desuden ved de fleste af lærerne godt hvad det vil sige at have hest og at gå på ridelinje. Hvis hesten for eksempel har smed i en lektion, slipper man for fravær. 

Undervisningen er (næsten) aldrig aflyst

Når vi er så tæt på vores undervisning, bytter vi ofte hold indbyrdes. Derfor er man slet ikke bundet til at komme på et bestemt tidspunkt, hvis man får andre planer. Her ved os er det kun springholdene som er meget faste, fordi det drejer sig om højde og afstande.

Kan man ikke komme til sin dressurtime derimod, skriver man bare for at høre om nogen ved bytte. Det er selvfølgelig fordi at dressur kan undervises meget individuelt. Desuden er holdene stort set aldrig aflyst, fordi rideunderviseren altid er tæt på og ikke har andre planer. Underviseren her, har det som et oprigtigt job og brænder 100 procent for at undervise. Derudover er der en større forståelse for dårlige dage, eller hvis man har brug for en pause. Det hele bliver lidt mere pædagogisk tilrettelagt. Man kan altid snakke, hvis man har brug for det, og det kan jeg personligt godt lide. 

Man er blandt en masse, hvor man har noget til fælles

Pludselig er man langt fra den eneste hestepige i ens klasse. Uanset hvilken linje man er på, er alle på lige fod. Det er slut med at være “hende den mærkelige, der aldrig sluttede heste-fasen” som aldrig opgav hestene for en bold. Det er lige meget her, hvilke interesser man har. Her har man en chance på personlighed, i stedet for fritidsinteresse. 

Det var fem ting, jeg elsker ved at have hest med på efterskole. Følg med i Sol og jegs hverdag på efterskolen, her.