Gnisten kom tilbage

 

 

Vi kan vidst godt blive enige om at min uge nok ikke lige har været den bedste. Alt fra at bryde sammen, til indbrud og til nu at stå og råbe af sin kæreste.

 

 

Der skete en hel masse 

I sidste søndags ramte jeg bunden. Jeg brød sammen og kunne ikke mere. Hvad jeg så fint havde prøvet at holdt oppe, kunne jeg ikke længere. Mandag var ikke meget bedre, da jeg fandt ud af at vi havde haft indbrud (mange tak til den unge mand der kom og fortalte det) og det var mit rum i kælderen det var gået mest ud over. Så der stod jeg og måtte ringe til politiet, forsikringen, M og mine forældre, samt ordne en masse andre ting også. Jeg skulle havde siddet og forberedt mig til en samtale jeg skulle have med skolen, hvilket jeg kun fik gjort en lille bitte smule.

 

 

En god taktik 

Så cutter vi lige til torsdag aften, da M og mig skulle i seng, hvor jeg så bliver så sur over en eller anden lille dum joke, som jeg plejer at kunne grine af, men fordi jeg var så langt nede, blev jeg virkelig sur, så vred og så ked af det, så de endte med at jeg stod og råbte af M. Nej det var ikke lige det smarteste og heller ikke det bedste, men jeg var bare sur. Men M valgte faktisk en god “taktik”. Selvom jeg fik skæld ud af ham, hvilket jeg nok også havde brug for, så valgte han at få mig til at forstå ham, ved at jeg skulle sætte mig selv i hans sted.

 

 

Mit low point 

Der blev jeg bare så ked af det, for når jeg gjorde det, kunne jeg jo godt se at det ikke har været sjovt for ham at få skæld ud hele tiden, for det er sådan jeg har oplevet andre gøre mod mig og det har ikke været særlig fedt. Så da jeg vågnede næste dag, havde jeg det ikke særlig godt, så jeg blev hjemme og fik sovet, da hovedet ikke rigtig ville som jeg ville. Så fik mig en god lur og da jeg vågnede, havde jeg ikke det der “low point” som jeg havde haft alle de andre dage og havde faktisk en rigtig god dag.

 

 

Der var en gnist 

Noget jeg også har kæmpet med var at jeg ikke rigtig synes at jeg så særlig pæn ud. Gnisten fra mine øje var forsvundet og havde kæmpet hver dag med en øvelse, hvor jeg skulle sige at noget var pænt ved mig selv. Fredag var det som om at jeg fandt gnisten i mine øjne igen og følte mig ret godt tilpas. Jeg tror også at Gitte har kunne mærke at der var et eller andet, for da vi var ude ved hende her i onsdags, var det som om at kunne mærke at der var et eller andet som ikke var som det skulle være.

 

 

Hendes mennesker 

men det var virkelig rart at se hende igen. Fik også lige kørt en strigle over hende og normalt plejer hun at gå rundt, men her stod hun lige så fint stille og tiggede også efter lidt godbidder. Havde taget en pose gulerødder med til hestene, som hestene fik lidt af. Hun er så fint følende og kan mærke hvis der er et eller andet, som ikke er som det skal være. Faktisk er det lidt lige som M, der også ved når noget er ved at gå galt. Gitte ved at vi er “hendes mennesker” og står altid og kigger når vi kommer ud til stalden. Det er virkelig rart.

 

 

Så ja jeg har egentligt bare fundet lidt frem til den gamle og glade Bitten, her de sidste par dage, hvilket jeg synes er rigtig dejligt og det tror jeg også M synes.