Heste med betydning.

Dette indlæg har jeg tænkt lidt på at lave for ganske simpelt at ære nogle af de skønne heste  jeg har haft fornøjelsen af gennem årerne.

Jeg tror ikke på at man kan komme igennem et liv med heste uden en eller flere får sat nogle tydelig hov aftryk i en. De kan gøre det på mange måder, både gennem oplevelse de hjælper os med at få, men også bare den måde de er på og de de give os kan betyde meget.

De behøver ikke nødvendigvis have været ens soulmate (hvis man tror på det) det kan lige så vel være heste der bare har lært en en hel masse. Der er alle mulige måder heste kan have betydning for os, og for mig er det et af de ting jeg virkelig sætte pris på ved hestene. De giver så meget, men kræver egentlig utrolig lidt tilbage. Foder og basis pleje så er man rigtig langt.

Bohøjgaard’s Fighter.

Min første egen pony, nøj det er snart mange år siden. Det var dengang jeg var tynd go havde meget smalle ben 😉 De er vokset lidt siden. Fighter (DSP). var på mange måder den bedste første gangs pony jeg kunne ønske mig. Han var den bedste ven og man vidste at man kunne stole på ham. Man kunne ride de vildeste galopper ud over markerne, han aldrig bukkede eller lignende, og uanset hvad var han altid til at stoppe. Han har aldrig forsøgt at smide af eller noget i den stil i den tid jeg havde ham. Han havde dog en fortid som lidt af en strid banan. Sent kastreret og med en selvtillid der ville noget.

Fighter var dog ingen nem hest at ride, han havde trav og rygsving som en stor hest, og gik ikke til bidet med mindre benene blev brugt også. Så jeg var på arbejde, men jeg lærte bestemt også noget af det. Vi red dressur fordi vi skulle og ikke fordi vi fandt det sjovt, men sådan tror jeg det er for mange på det tidspunkt i livet. Jeg er så blevet glad for det siden. Fighter var mest til spring, og han kunne springe huse, når han ville vel at mærke. For han var desværre typen der stoppede, og kunne gøre det en hel del. Han kunne ikke lide bestemte farver, og så han sig først sur på et spring, så kom han ikke over, uanset hvad man gjorde. Så jeg har været til flere stævner hvor jeg ikke en gang er kommet over første forhindring. Men når han ville og sprang vandt han nærmest det hele. Jeg har mange røde sløjfer med ham.

Tiden går og pony tiden slutter, Fighter blev derfor sat til salg efter ca. 3 år sammen. Desværre gik det ikke som håbet, og ved en dyrlæge undersøgelse vi lavede for at tjekke op på hvad vi troede var et overben viste det sig at det var en sene knude. Så han blev hevet af nettet og fik i stedet nogle måneders fri, efterfulgt af genoptræning. Men desværre det gjorde ingen forskel og der var ikke nogle behandlings muligheder, så i stedet sluttede vores rejse efter omkring 4 år med at Fighter måtte aflives, han havde det ikke godt med bare at gå som fold hest, og især om vinteren havde benet det ikke godt.

 

 

 

 

 

Prestige

Den næste i rækken er Prestige (DV) min første store hest, jeg vil egentlig ikke skrive så meget om ham da han også er nævnt i et tidligere indlæg.

Men ja han blev hesten der tog mig væk fra pony og op i heste klasserne, på en virkelig god måde. Jeg havde ham i ca. 4 år og jeg faldt ikke af ham en eneste gang. Det synes jeg faktisk selv er lidt vildt, men på den gode måde. Han var en guttermand og kæmpede for det. I starten var det 100% ham der havde styr på afstande osv. i springningen, og så skulle jeg helt blande mig uden om. Men tiden blev vi dog enige om at jeg også fik lidt med bestemmelse. Fordelen ved at han havde så godt styr på det selv, var dog også at han redede os fejlfrit over mange dårlige spring. Han gav så mange gode ture, og mulighed for at prøve større stævner med rigtig fine resultater.

Ursandi Af Hvarre

Sandi var ikke min, men en hest jeg fik lov at ride stort set som min egen for hendes ejer. Hun var en skøn skøn oldenborg. Hendes ejer brugte hende til kørsel og avl. På det tidspunkt jeg fik mulighed for at ride hende var hun omkring 14 år havde hun vidst fået 6 føl, hvilket bestemt ikke kunne ses på hende. Sandi var hesten der fik mig til at falde for dressuren, det blev så meget sjovere på en hest der ville, var god til det og til at ride. Hendes ejer gjorde det også virkelig nemt for mig at komme ud og starte stævner, da de glædeligt ville køre og vi kom lidt rundt omkring på Sjælland. Til alt fra klubstævner til distrikt stævner. Hun var også hesten jeg startede min første LA4 på, samt red placeringer hjem i dressur til C-stævner.

Jeg lærte virkelig meget med hende og fik fede oplevelser så som at få lov at ride på Roskilde dyrskue, i Roskilde og oldenborg kvadrillen, som jeg har skrevet lidt om tidligere. Grundet ejers flytning holdte jeg en pause med at ride hende, men begyndte igen for en periode inden jeg flyttede til Jylland og af naturlige årsager måtte stoppe der. Den sidste tid jeg red hende fik jeg lov at tage hende med til et par spring stævner. Og kan kun sige at der viste hun hvor sej en hest hun var. Vi havde aldrig sprunget sammen før, men ved første stævne lavede hun 2 0-runder i 60 og 70 cm, uden tøven eller andet, ganske som havde hun aldrig lavet andet. Andet og sidste spring stævne blev i 70 og 80 hvor hun også gik dobbelt 0. Sandi er i dag desværre rejst videre til de evige græsmarker, men hvor er jeg evigt taknemmelig for de oplevelser og muligheder jeg fik sammen med hende.

 

 

 

 

 

Axioma’s Breezer

Den skønneste hingst jeg fik muligheden for at ride kort efter jeg flyttede til Djursland. Jeg havde på det tidspunkt været vant til at have flere heste at ride så det med kun at have en da jeg flyttede var lidt tomt. Så da Breezers ejer søgte rytter til ham så slog jeg til. Han blev også min mulighed for at springe lidt igen, for Ronato som jeg ejede på det tidspunkt sprang jeg ikke. Breezer og jeg red dog også en masse dressur og startede det. Men en dag opdagede vi Military, og så måtte vi prøve det. Jeg havde prøvet at starte det på Fighter og en anden i forbindelse med en ridelejr. Prestige havde også været med på en bane en enkelt gang. Men det var stadig noget nyt for mig, og også lidt for Breezer. Men lad os bare sige at vi lidt fandt vores kald der. Det var bare fedt og jeg håber også en dag at få Boss ud at prøve noget mere af det.

Breezer var simpelthen den sødeste og nemmeste hingst jeg har haft med at gøre han var så rar og velopdragen også selvom han bedækkede naturligt. Han er hollandsk varmblod, men kåret ind i Zsse. Vi fik startet flere stævner både i spring, dressur og military og jeg nød virkelig at ride ham, han var en pleaser og gjorde sit bedste, som det var dressur træning eller konditions træning på tur. Livet skifter dog efter efter nogle år stoppede jeg med at ride ham. Han var dog kort inde i mit liv igen da jeg overvejede at købe ham inden jeg købte Boss. På det tidspunkt var han blevet vallak, for at kunne få et rigtigt socialt heste liv.  Men noget i mavefornemmelsen føltes forkert. Så jeg endte med Boss og Breezer har det skønneste hjem på Sjælland i dag.

 

 

 

 

 

Ronato og Boss

De 2 skal bestemt ikke glemmes, dog synes jeg at jeg har skrevet en del om dem i andre ting, så de kommer ikke med i dette indlæg. Der har bestemt også været mange andre vigtige heste igennem mit liv, og jeg er sikker på at der nok skal komme flere.