Jeg blev sparket i hovedet

Som tidligere nævnt, er jeg lige pt. ikke at finde i sadlen, da jeg desværre har brækket min kæbe. Men hvordan var det nu egentlig lige at det gik til?

Jeg er ret sikker på, at de fleste hestemennesker kan nikke genkendende til, at folk ofte ikke helt forstår, hvorfor man frivilligt rider og omgås store heste. Jeg kan egentlig godt forstå, at det for andre kan virke en anelse skørt. Men når man først har oplevet det unikke bånd mellem hest og rytter, er det svært at forestille sig en hverdag uden. Men glemmer vi nogle gange at passe på os selv?

En lørdag morgen for 4 uger siden, d. 22 August, stod jeg op med sommerfugle i maven, og trak i det hvide ridetøj, ligesom så mange andre lørdage. Hvad jeg på dette tidspunkt ikke vidste, var at den ville blive markant anderledes end de andre.

Min mor og jeg tog i stalden for at pakke traileren, gøre Hankey klar, og derefter sætte kursen mod Fyn. Det forløb stille og roligt indtil jeg skulle have Hankey ud af boksen. Hankey er lidt speciel med sit hovede og får altid en godbid, når han skal have grime på. Han var en anelse opkørt, da de andre heste var kommet på fold, og han havde jo dagen forinden fået flettet sin hale, og så ved han at han skal til ridestævne. Derfor spiste han blot godbidderne i min hånd og gik uden at få grime på. Nu til den del, hvor jeg begynder at dumme mig. Jeg går nemlig efter Hankey inde i hans boks, og forsøger igen først med en godbid og derefter med grimen, uden held. Til sidst ender jeg i et hjørne af boksen, og Hankey vender røven imod mig. Jeg vælger derfor lige at tjatte ham på numsen, med det formål at få ham til at vende rundt igen. Hankey vender ikke rundt, men hviner, laver et bukkespring, og rammer mig i hovedet.

Min mor kommer farende efter at have hørt lyden af et ordentligt klask, og får mig ud af boksen og ned at sidde. Det bløder voldsomt fra min mund, og alle mine tænder i venstre side af undermunden sidder ikke længere, hvor de skal. Der ankom kort tid efter både en ambulance og en lægebil. De konstaterede hurtigt, at det var galt med kæben, og jeg blev derfor kørt med udrykning til Skejby. Jeg fik samme aften opereret min kæbe tilbage på plads, og operationen var vellykket.

Før operationen

Efter operationen, sat godt sammen med 2 plader og 10 skruer.

Fokus på sikkerhed

Jeg har sidenhen tænkt meget over, hvor mange ting jeg gjorde forkert. Det mest skræmmende ved denne del er, at det er ting jeg har gjort mange gange før, uden at overveje det. Jeg har snakket med flere af mine heste veninder omkring det, og de indrømmede også, at de formentlig havde gjort det samme. Man er så vant til at omgås med hestene, at man let glemmer, hvor store dyr det er. Jeg vil helt sikkert fremover, være bedre til at passe på mig selv. Jeg håber, at jer der læser med, også vil huske at passe på jer selv! <3

Jeg vil gerne aflutningsvis understrege, at jeg på ingen måde bebrejder Hankey. Ulykken var min egen skyld, og det kan jeg kun blive klogere af. Jeg var også kun næsten lige kommet hjem fra sygehuset, da jeg selvfølgelig skulle ud og hilse på yndlings hestene. Nu glæder jeg mig blot til igen, at være tilbage i sadlen.