Mit år på efterskole med hest

Alle har hørt, at efterskoleåret skulle være det bedste og mest uforglemmelige år i dit liv. Jeg tilbragte næsten hele sidste år på efterskole med min hest, og jeg er ikke sikker på, jeg er enig.

Et år på efterskole

At være et år på efterskole betyder, at man tager afsted og bor på en skole sammen med resten af eleverne. Man kan enten gå i 8.-11. klasse i en nogenlunde almindelig skolegang. Man har en linje inde i sit skema. Det kunne være idræt eller gymnastik. Jeg havde selvfølgelig hest som linje, og jeg gik i 10. klasse på efterskolen. En almindelig dag på efterskole startede selvfølgelig med at spise morgenmad, og så startede morgensamling. Straks så begyndte vi på skolegangen. Vores skoleskema kunne blive afbrudt af rideundervisning eller andre hesterelateret ting som smed. Linjetimer var også en del af skemaer, så det betød timer i stalden. Hvis man nåede at blive færdig, så var det tid til aftensmad efter staldbesøget. Så havde man enten aften fri, med fællesaktiviteter, i stalden eller andre ting som kortspil, indtil man skulle sove.

Hestelinjer på efterskoler

Man hører ofte, at hestelinjer på efterskoler ikke er seriøse, eller der ikke er tid til hestene. Jeg oplevede det ene. Der var gange, hvor tiden var meget knap til at ride, og undervisningerne var aflyst flere uger i træk. Lærerne væk fra hestelinjen glemte nogen gange, at vi har et levende dyr at passe på. Et skemabelagt dag, som der er på en efterskole, er heller ikke oplagt til en hestepige. Det kan både betyde, at vi bruger pludselig længere tid i stalden, så vi ikke nåede mad. Det kan også betyde, at undervisning lå så tæt op ad mad, at vi umuligt kunne spise med. Men det var det værd. Vi fik primært en rigtig god kvalificeret rideundervisning på skolen, som jeg lærte meget af. Jeg prøvede en masse forskellige underviser, som gav mig nye perspektiver på vores problemer. Jeg kunne personligt bedst lide dressurundervisning, fordi der var ikke helt styr på springundervisning på min skole, hvilket var en skam. Men det varierer fra efterskole til efterskole.

Et år spildt

Andre fra min egen årgang vil sige, det har været deres bedste år, som de savner meget. Det kunne jeg nødigt sige. Jeg vil beskrive mit efterskoleår som et år, jeg kunne undvære. Jeg har fået nogen gode venskaber, og jeg er blevet en mere åben person. Men det er ikke noget, der ikke kunne være sket hjemme. Jeg vil ikke mene, jeg ikke har udviklet mig synderligt i min ridning, bl.a. på grund af den manglede springundervisning. Jeg er tit blevet spurgt, om jeg ville anbefale at tage på efterskole og eventuelt anbefale den efterskole, jeg gik på. Jeg skriver altid min egen oplevelse med efterskole, og hvad der gjaldt på min efterskole. Jeg skriver også, at jeg måske ikke selv var personen, der hører til på en efterskole. Jeg vil aldrig udelukke det for andre, men det var ikke det værd for mig.