Kremering af hest. Hvordan?

Når vi skal tage afsked med vores dyr, gør vi det alle forskelligt. Jeg valgte at kremere på en alternativ måde.

Advarsel: Indlægget indeholder beskrivelse af hest uden hoved.

 

Da jeg stod med en pony i 2020, som fik en dødsdom, var der mange tanker der fløj igennem hovedet på mig. Men én af dem var jeg 100% sikker på; Han skulle kremeres.

Jeg havde i forvejen mistet én pony som barn, og ham havde jeg kun halehårene og billeder tilbage fra. Noget jeg vidste aldrig mere ville være nok for mig. I takt med jeg er blevet ældre, har jeg udviklet et stort behov for minder og gemme det jeg kan gemme fra mine dyr. Om det er pels, tænder, udstyr eller lign.

Så derfor skulle min pony kremeres. Jeg fik googlet mig til nogle priser, og fandt meget hurtigt ud af hvor dyrt det ville blive. 17.000kr skulle jeg ligge, hvis jeg ønskede hele min pony kremeret. Samtidig med at jeg blev gjort opmærksom på at jeg ville få én urne med aske, og den resterende aske ville jeg få i spande.

Løbet var lidt kørt for mig nu, følte jeg. Jeg havde bestemt ikke 17.000kr og havde egentlig heller ikke lyst til spande med aske stående rundt omkring. Men jeg kunne ikke lade det ligge. Noget måtte man kunne gøre anderledes.

Jeg googlede lidt videre på kremerings priserne, og fandt frem til små dyrs krematorier rundt omkring i Jylland. De tog kilo pris på dit dyr, og prisen var sat derefter. Jeg husker jeg tænkte ‘gid en hest ikke var så stor og vejede lige så meget’, imens jeg sukkede over at det faktum at jeg nok måtte indse jeg ikke fik ham kremeret.

Og så slog det mig. Hvad nu hvis, det ikke var hele hesten der skulle kremeres??

Det blev først ved en nysgerrig tanke. Men den tanke førte alligevel til at jeg kontaktede et krematorie og spurgte. Første krematorie sagde nej tak, men anbefaldede mig at spørge et i Vejle. Så det gjorde jeg:

Til min overraskelse, så fik jeg et ja. De havde haft samme forespørgsler før med andre dyrehoveder end lige heste, så det var intet problem for dem. Min pris gik nu fra 17.000kr og helt ned til 1500kr. En meget mere overkommelig pris. Samtidig med der ingen spild aske var, der var kun urnen og så den lille pose jeg bad om at få, som jeg kunne få lavet smykker og lign ud af.

 

Nu måtte jeg så få fat i dyrelægen. For hovedet skulle jo af på en eller anden måde. Og godt nok kan jeg være meget hårdfør, men at stå selv og afmontere det, følte jeg ikke helt for. Jeg havde hverken styrken eller den anatomiske viden dertil. Dyrelægen havde aldrig hørt den slags før, men sagde at hvis jeg var villig til at få deres kollega ud, da hun ikke selv tror hun ville kunne det, var det okay. Så det sagde jeg selvfølgelig ja til.

Sidste stop var: Hvad så med resten af kroppen? Jeg kunne desværre ikke donere den til Zoo, da han havde kræft. Så det måtte blive DAKA. Jeg ringede til DAKA for at høre om det ville blive mer pris hvis de skulle afhente en hest der manglede hovedet. Den søde dame blev noget stille, måtte spørge en kollega og vente så tilbage med svaret, at nej. Ingen merpris. Men jeg måtte gerne lige skrive det i en kommentar, for ellers ville ham der afhenter rende rundt og lede efter hovedet. Og det ville være spildt arbejde, kan man vist roligt sige.

 

Nu hvor alt papir arbejdet var iorden, kunne jeg tage afsked i fred med min pony. Og da dagen kom, kom vi så til det praktiske. Kort efter aflivningen, blev hovedet afmonteret. Det gik overraskende hurtigt med en skalpel, og så blev han pakket pænt ind i nogle tæpper. Han blev båret direkte ind på bagsædet af vores bil, eftersom vi skulle aflevere ham på krematoriet samme dag endnu. Resten af kroppen lagde vi pressening over, så den var klar til at blive afhentet af DAKA.

Derfra kørte vi ellers mod Vejle, hvor krematoriet lå. Vi ankom, bar hovedet ind og afleverede det. Sådan et hoved er overraskende tungt, og jeg er glad for jeg havde min mand med til at hjælpe mig, alene havde jeg aldrig fået løftet det. Da vi havde afleveret det, kunne vi køre hjem og vente 1 uges tid, før vi ville få opkaldet at han nu var færdig og klar til afhentning.

 

Felex står i min stue. Og jeg har et hav af askeminder med ham også. Jeg har aldrig fortrudt dette valg og kommer aldrig til det. Tværtimod, nu ved jeg at der er et alternativ til 17.000kr, så når tiden kommer til resten af mine heste, vil jeg gentage proceduren på præcis samme måde. Så selv min økonomi kan være med til at have mine heste helt tæt på, også efter de er gået bort <3

 

Jeg ved at jeg dengang i 2020 splittede vandene med min måde at mindes ham på. Men jeg ved også at jeg oplyste en masse folk om denne mulighed, som de efterfølgende selv har benyttet sig af. Jeg håber jeg har kunne oplyse endnu flere ved dette indlæg, for hvis bare én person kan få gavn af at jeg tør gå mod strømmen, så er det én person mere jeg har kunne hjælpe. Og det er jeg glad for hvis jeg kan.

 

Stay awesome Ninjas // DD