Lær mig bedre at kende

Hej igen alle sammen!

Jeg synes det er på tide at jeg fortæller mere om mig selv, så i rigtig kan lære mig at kende.

mig og min lillesøster i 1998

Om mig

Jeg er 31 år, har fødselsdag den 16 maj 1991. Det er en dag, hvor det på magisk vis altid er dejligt vejr. Jeg er vokset op på Frederiksberg i København. Mine forældre blev skilt da jeg var 11 år gammel, men jeg har alligevel altid haft en god og tryg barndom. Jeg kom meget hos min farmor – hun er mit yndlings-menneske og jeg tog som oftest hjem til hende efter skole. Nu er hun på plejehjem fordi hun er gammel (hun fylder 93 i år), men jeg nyder stadig når jeg ser hende. Min mormor og morfar har altid boet i Frankrig, så de har levet deres bedste liv og det var så skønt at være på ferier hos dem. Nu er min morfar her desværre ikke længere men min mormor er en sej dame og hun nyder livet og rejser en masse. Min mor er flyttet til Grækenland for 4-5 år siden, men heldigvis kommer hun tit og besøger og så bor hun hos os her på gården, så vi ses intensivt når hun er  i Danmark.

Jeg blev kæreste med Martin for 6,5 år siden og i mellemtiden er vi flyttet sammen på hans barndomsgård og har fået 2 dejlige børn.

Stella er den ældste og er fra august 2018 og Laura er fra november 2019. Der er kun 15 måneder i mellem dem, så de er pseudotvillinger. Det har på nogle tidspunkter været hårdt at have to små børn, men på den anden side synes jeg bestemt vi kommer helskindet igennem – vi sover dejligt om natten og har altid gjort det og der er plads til de voksnes hobbyer – det tror jeg er rigtig vigtigt.

Her på gården bor vi sammen med Martins mor. Hans far er her desværre ikke længere. Martins mor rider også dressur så det er en ting vi nyder sammen og kan støtte hinanden i. Derudover får man snakket om mange gode ting mens man muger ud – det kender i sikkert godt 🙂

Til daglig er jeg advokatfuldmægtig – jeg er faktisk færdig som advokat til januar. Det blive rigtig dejligt at få sat det sidste flueben og at alle døre så står åbne. Jeg arbejder i en forsyningsvirksomhed og jeg elsker mit arbejde. Jeg har super spændende arbejdsopgaver og rigtig gode vilkår, der gør det muligt at køre karriere, familie og ridning på samme tid. Det er nok de færreste, som er så heldige.

Om mine heste gennem tiden

Min første pony var en welsh mountain pony på 120 cm og han hed Romeo. Han var den smukkeste lille pony, mørkebrun med 2 lange bagsokker og en bred blis. Min næste pony hed Divandi, var 135 i stang og hvis hun havde været 170 i stang havde hun sprunget OL, det er jeg slet ikke i tvivl om. Hun havde et kæmpe springtalent og et sind, som en voksen skulle have håndteret. Så hun var fantastisk, hun var bare ingen børnepony. Min næste var Rumianka. Hun var en polsk araber på 149. Smuk flueskimmel og hun var det mest godmodige og milde væsen. Hende havde jeg i 10 år indtil jeg aflivede hende da hun var 24. De sidste par år jeg havde hende kunne hun ikke holde til at blive redet på, så der lavede vi ikke andet end at gå ture sammen.

Efter Rumianka holdt jeg lidt pause som hesteejer og red i stedet dressur et par gange om ugen på min lillesøsters 1’er springpony Pondus. Jeg købte så på et tidspunkt et føl, Vestgaardens Olympia, som var efter Don Olymbrio. Mens hun voksede op købte jeg Ina. En vidunderlig rutineret dressurhoppe efter Lanciano, der skulle lære mig LA. Hun blev desværre skadet og efter 2 mislykkede genoptræninger solgte jeg hende som avlshoppe. Efter Ina købte jeg Vivaldi. En 5-års stor vallak efter Zardin Firfod. Han var så sød og så smuk, men havde en svær krop. Han var tynd, gik nemt fra foderet og havde en svag og dårlig bygget krop. Han holdt desværre heller ikke og på et tidspunkt fik han en knæskade som kun blev værre og værre uanset om han blev behandlet, stod på boks eller gik på fold. Han blev desværre også aflivet. Efter Vivaldi købte jeg dejlige Preussa. Preussa var en trakhener hoppe efter Preussen-wind. Hun var en vågen dame med egen vilje, men hun var fantastisk at ride på. Hun lærte mig rigtig meget, men vi fandt aldrig rigtig ud af changementerne sammen. Hun gik dog altid til ca 65% i MB fordi hun var så god til alt det andet.

Da Olympia var 3 år og havde været i tilridning i 6-7 måneder måtte jeg sande at jeg nok aldrig kom på ryggen af hende. Hun var for vågen og usikker og jeg havde ikke muligheden for fx at lade hende få et føl for at se om det ville modne hende. Samtidig var hun en rigtig rigtig fin hoppe, så hvis ikke hun skulle bagud i uddannelsen, så skulle have en bedre rytter end mig. Jeg kørte derfor op til Andreas Helgstrand, hvor jeg afleverede hende. Med hjem tog jeg i stedet Fürst Donnerhall. En stor rød vallak på 13 år, der kunne lære mig alt det jeg drømte om. Han havde gået et utal af internationale stævner på Intermediare niveau og jeg måtte nive mig i armen. Hvad jeg senere fandt ud af var, at han sørme også var verdens sødeste og mest loyale og trofaste hest. Han blev desværre syg af forfangenhed 3 uger efter jeg fik ham hjem, men vi fik ham reddet og jeg fik 5 1/2 dejlige år sammen med ham. Store lærte mig virkelig at ride og vi har startet en del stævner sammen, fra MB0 og en del PSG og Intermediare 1. Store blev aflivet i marts måned da han desværre blev småforfangen igen og det ikke gik over. Han havde gjort alt for mig og fortjente ikke at skulle gå og have ondt eller visne hen.

Nu har jeg, som i jo nok har fundet ud af, Festo Guldbjerg. Han er efter Fürstenball og med De Niro til morfar og er avlet af Henning Stuhr Petersen. Festo er en rigtig Fürstenball-søn. Han har det dejligste temperament. Han er så rolig og tager alting oppe fra og ned og bliver aldrig dum eller hidsig og samtidig er han så charmerende med alle hans små nuttede ting han gør. Han skridter helt fantastisk og hans galop og trav er også rigtig gode gangarter, der selvfølgelig dog kræver mere styrke for at blive rigtig udviklede. Han er ikke sådan en kæmpe waow-hest, der flyver afsted, men med hans ridelighed og at han er så lærenem, som han er, så er jeg ikke i tvivl om at han nok skal komme rigtig langt.

Jeg håber i kunne lide at lære mig lidt bedre at kende – og i spørger bare hvis i vil vide mere 🙂

Møs møs!