Mit frirum

Yeahhhh – jeg har vundet ugens PEEk’er i denne uge.

Det er jeg godt nok virkelig glad for og lidt stolt af. Egentlig var min intention med at skrive disse indlæg, blot at få skrevet mine tanker ned men at blive belønnet for det er virkelig dejligt. Tusind tak for det 🙂 Måske der alligevel kunne være en mulighed for at blive udtaget til finaledagen.

Malibu og jeg var så heldige at få lov at komme på besøg til sidste års finale, hvor @_horsedelux var med. Vi fik lov at låne en boks om formiddagen, hvor Mette skulle ride. Vi kørte derefter direkte til military træningssamling med landsholdstræneren Peter Flarup. Det var en god dag!

Frisk luft og afstresning

For mig er en del af ridningen også en måde at stresse af på. At gå en tur i skoven kan også rigtig meget, men er det nu dårlig vejr, kommer man ikke af sted. Har man hest så SKAL man af sted. Her er der ingen dårlige undskyldninger, for hesten skal motioneres, have mad og vand, og boksen skal muges hver dag. Om det regner, sner eller er 35 grader varmt, så er det bare ud af døren og i gang. Nogen dage hader man at skulle i stalden, men jeg når heldigvis altid at skifte humør inden jeg når derud. Så snart jeg kører ind på gårdpladsen er dagens stress på vej ud af kroppen og humøret på vej op.

Hvis ikke man har hest, tænker jeg at man bruger en løbetur, en cykeltur eller måske en time i fitness til at komme ud af stress og dårligt humør?? Hesten kan bare noget helt specielt og det giver mig rigtig meget i min hverdag. Mange mennesker med handicap nyder godt af hestene, både som motion men også som det afstressende element i deres liv. Heste kan være helt terapeutiske uden at de selv ved det.

Æslet Lukas og ponyen Toke

Ponyen Line med ejer Signe og hunden Teddy, samt Gry på Lukas

Helt fra jeg var barn, har hestene tiltrukket mig. Jeg er vokset op i et stort rækkehusområde i udkanten af Hillerød, hvor der bag husene var en fold med en pony, et æsel, lidt geder og får. Min veninde Gry og jeg fik lov at komme ind og få en tur en gang i mellem og vi var lykkelige. Gry fik lov at starte på en nærtliggende rideskole men jeg måtte nøjes med æslet Lukas. I mange år red vi rund på Lukas og ponyen Line, ude i skovene og på den lille ridebane på marken. Gry lærte mig de ting hun selv lærte på rideskolen og så måtte jeg bare øve mig på Lukas. Lukas var nok som æsler er flest – doven, stædig og ikke særlig ridelig.

Vil sige at jeg lærte at ride på et æsel men jeg lærte bestemt også at falde af på et æsel!!! Han havde et helt særligt trick hvor han flyttede sig når man forsøgte at komme op, og så faldt man bare ned på den anden side. Bukspring var også noget han var ret god til.

Da Gry og jeg blev lidt ældre, fik vi part på en pony som hed Toke. Ham brugte vi hver eneste søndag på i mange år. Vi blev som oftest kørt derud om formiddagen og først hentet igen sent på eftermiddagen. Vi red ture i skoven (den ene var altid til fods og så byttede vi flere gange undervejs) eller red rundt på den lille ridebane. Vi fik lov at tage Toke med på dyreskue hvert forår og det var en fest. Toke var nok ikke helt så vild med det som vi var, men han fik en uges ferie bagefter.

Et par gange i mit liv har jeg haft behov for at tjekket helt ud. Altså sådan helt ud af den almindelige hverdag for at finde tilbage til roen. Her har hestene givet mig det frirum jeg havde behov for. At være i stalden en mørk aften hvor det eneste man kan høre er hestene der tygger på wrap, kan give mig ro på en helt speciel måde, som ikke kan beskrives med ord. Det skal opleves. Ligeså er det med en skovtur på en flot forårsdag, hvor fuglene pipper og de ny udsprungne træer dufter helt specielt om kamp med den fugtige jord.

Det sidste 3/4 år har jeg haft mere brug for min hest end nogensinde før. At være syg med kræft, skræmte mig egentlig ikke men behandlingen med kemo skræmte mig ekstremt. Jeg var bange for at jeg på ingen måde kunne ride og passe min hest. Sådan gik det heldigvis ikke og jeg kunne derfor stadig bruge min hest og stalden som mit frirum. Et sted jeg kunne opholde mig uden at skulle tænke sygdom, behandling, sygehus eller hvad fremtiden skulle bringe. Hestene har helt sikkert hjulpet mig igennem et fælt år og jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort af mig selv, uden muligheden for hest.