fbpx
PEEK 2020,  Spring

My once in a lifetime horse

Hvad er en ‘Once in a lifetime-horse’, tænker I måske. Det er direkte oversat en ‘En gang i livet-hest’. Det beskriver, en speciel hest du kun møder en gang i livet. Jeg er sikker på, jeg har mødt min specielle hest, som ikke vil forlade mit hjerte.

Hedemand’s Cancan

Den hest hedder Hedemand’s Cancan. Hun var min anden pony, som jeg solgte for et år siden. Jeg havde hende gennem 3 år, men nogen gange er det ikke tiden, som betyder det hele. Jeg havde min første pony i 3,5 år. Selvom hun betød og betyder meget for mig, så er det noget andet med
Cancan. Cancan er en bestemt hoppe, som elsker spring højere end alt andet. Det inkluderer også mig og mad. Gennem de 3 år lærte vi hinanden at kende ind og ud. Vi startede ikke ud som bedste venner, men vi sluttede af som bedste venner. Vi havde prøvet og kunne gøre alt sammen. Hun fik mig i mål og længere endnu med alle mine drømme. Hver dag var en glæde med Cancan.

Ikke kærlighed ved første blik

Cancan var overhovedet ikke mit første valg, da jeg prøvede pony. Jeg prøvede 7 ponyer, og jeg var dybt forelsket i den allerførste, jeg prøvede. Alligevel kom den sidste pony, jeg prøvede, hjem i stalden. Det var nemlig Cancan. Cancan havde været ærlig fra den dag, jeg prøvede hende, og det var lige det, jeg havde brug for. Men hun havde ikke tid til at kæle og nusse. Det prioriterede jeg på 13 år rigtig højt. Så selvom jeg var glad for at få en ny prinsesse hjem, så kunne jeg være gladere. Cancan krævede også en masse tålmodighed, fordi hun havde fuld fart på hver dag. Det kunne jeg også have svært ved. Men det har kun været godt for mig. Det har lært mig en masse, jeg kan tage videre i livet. Det har også givet mig et venskab for livet. Aldrig giv op på hårdt arbejde.

Du ved ikke, hvad du har, før du mister det

Jeg havde aldrig troet, jeg ville savne en pony så meget. Jeg ved, jeg har gjort det rigtige, fordi hun gør en ny pige rigtig glad. De er blevet hinandens bedste venner. Men jeg vidste ikke, hvor meget jeg elskede Cancan, indtil jeg solgte hende og ikke havde hende mere. Jeg mener ikke, jeg har spildt tiden med hende. Jeg har nydt det i fulde drag, og jeg kunne ikke forvente en bedre tid med hende. Men jeg kan ikke lade vær’ med at drømme om at få hende tilbage, når hun en dag forhåbentlig om mange år skal pensioneres. Hvis jeg kunne have hende stående, så jeg kunne se og hygge med hende hver dag, så er det en drøm i opfyldelse, selvom jeg ikke red hende. Hun slipper for håbentlig ikke så let for mig.

Jeg går under navnet Mai Berens Wedervang. Jeg er 17 år gammel, og jeg danner mit snart 1 årsmakkerskab med Cornelius, min hest på 179 cm. Vores yndlings aktivitet sammen er at springe. Vi bruger omkring gennemsnitligt 2 timer sammen hver dag, hvor vi ønsker at dygtiggøre os, mens vi har det sjovt. Det kan være svært på mange måder. På denne blog skal I høre om vores udfordringer lige såvel som fremskridt.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *