Mine tanker op til finalen

Nu er der kun få dage til vi drager mod Blue Hors. Det betyder især også at nerverne melder sig, og at man virkelig skal til at forberede sig. For mit vedkommende har det været en rutsjebanetur at være med på PEEK-rejsen, og selvom det bliver sørgmodigt at det snart er slut, så må jeg indrømme at jeg også glæder mig en smule til at se hvad der skal ske efterfølgende.

Det er bestemt ikke slut for mit vedkommende med bloggeriet. Jeg har altid haft en forkærlighed for at skrive, og det har været fantastisk at kunne lufte mine tanker igennem PEEK. Jeg tænker derfor jeg vil fortsætte med at blogge på RidersNotebook. Men jeg ved jo af gode grunde ikke om det bliver som nu, eller som den nye PEEK vinder 2022.

Man håber selvfølgelig altid på det bedste, det er klart. Men når man dyster mod så dygtige personer så ville jeg lyve hvis jeg sagde at jeg ikke var møg nervøs. Buller og jeg er ingen fin dressurekvipage, men vi er os selv. Vi er ægte, vi er ærlige og jeg håber især også at vi er en ekvipage folk kan spejle sig i. Her er det intet glansbillede, og når dagene går dårligt eller jeg fejler, så er jeg ikke bange for at sige det højt. Det sidste jeg ønsker er, at have en blog hvor det hele ser perfekt ud. For det er det ikke, og jeg sad tit som yngre rytter og følte at jeg ikke var god nok, da jeg så op til folk hvis liv ud af til virkede fuldstændig perfekt hvilket jeg følte jeg aldrig selv kunne opnå.

Hvis jeg vandt PEEK 2022 ville jeg derfor også stå fast ved min beslutning om at vise alle siderne af det med at have hest. Jeg elsker min sport, jeg elsker mine heste og jeg elsker det fællesskab der følger med, men det er ikke altid en dans på røde roser og det skal der også være plads til. Der skal være plads til at kaste håndklædet i ringen engang imellem, og der skal være plads til alle de fejl og misforståelser der kan opstå mellem hest og rytter. Der skal være plads til at ligge på sidstepladsen til et stævne, eller at opgive halvvejs i en bane fordi man er for usikker. Der skal være plads til at vise at det hele nok skal gå alligevel selvom at det ikke ser perfekt ud.

Jeg krydser fingre og tæer, og håber på at komme hjem med mere end bare oplevelsen, men selv hvis vi ikke kommer hjem med andet så har det været en super lærerig oplevelse jeg ikke ville være foruden. Det har været en spændende rejse, og jeg har lært en flok rigtig søde piger og kvinder at kende de sidste måneder.