Skal alle eventyr slutte en dag?

3 fantaskiske år er gået med Immi. Den 3/12 2016 var verdens bedste dag i hele mit liv! Jeg fik for første gang min helt egen pony. Det var en stor drøm, der gik i opfyldelse.

Da jeg prøvede Immi og så hende første gang på staldgangen, kan jeg tydeligt huske, jeg tænkte: “Hun skal være min!”. Det blev hun, selvom hun var den første og eneste pony, jeg prøvede.

Vores rejse har været lang, og vi har været på vildspor et par gange. Tiden med Immi har lært mig mange ting, og jeg vil ikke være foruden nogle af de øjeblikke vi har haft sammen. Vi startede ud som spring-ekvipage, og selvom tiden var svær, så fortryder jeg ikke at vi måtte kæmpe sådan. Først til vores 3. stævne lykkedes det os at komme igennem en bane uden at udgå. Vi er udgået rigtig mange gange og hsr fået rigtig mange stop. Jeg er faldet af utrolig mange gange, fået hjernerystelse, forstuninger og masser af blå mærker.

Men alligevel red vi DM for arabere i spring i 2017, og samme år Christmas show warm up. Vi udgik i alle de klasser, vi red, men oplevelsen var god. For mig tæller resultatet ikke nær så meget, som oplevelsen! Jeg tror aldrig nogensinde, at jeg har kæmpet sådan en brag kamp, som i vores springkarriere. Det var hårdt, rigtig hårdt og det blev fældet mange tårer undervejs.

Et nyt kapitel og eventyr på vej ❤️

At skulle erkende at Immi ikke ville springe, har været den sværeste ting overhovedet. Men det var også en fantastisk ny start, et nyt kapitel og eventyr, der skulle skrives. Vi har udviklet os rigtig meget, og det er gået rigtig hurtigt. At omskole Immi til dressur har været det bedste valg, jeg nogensinde har taget. Vi har allerede fået et utal af placeringer, og en masse erfaring. Og vi er bestemt ikke færdige med at lære endnu. Det tror jeg aldrig, man bliver. Man bliver aldrig færdig med at lære i ridesporten!

Immi har så meget kapacitet, som er kommet frem efterhånden, som vi fik redet vores dressur. Der har dog været svære tider og momenter, hvor jeg efter at have trænet de schenkelvigninger i 4 måneder overvejede, om det var den vej, vi skulle gå. Når anspringene stadig ikke sad lige i skabet, eller når jeg ikke fik skulderen med ind. Men Immi fungerer, og det er det vigtigste for mig. Vi har det sjovt sammen, og hun har en fantastisk arbejdsenergi. Immi har meget at lære, men vi har ikke travlt. Vi har mål og ambitioner, og vi bevæger os i en retning, der ser lovende ud.

“You will forever be my always”

Mit ponyår sluttede sidste år, jeg beskriver i dette indlæg “Omkosling fra spring til dressur”, at jeg solgte Immi. Da jeg fik hende tilbage igen d. 22 december, stod en ting klart: Jeg kunne ikke undvære hende. Hvor meget jeg end ville, så måtte jeg forstå at vi hørte til hos hinanden. Hun skulle ikke andre steder hen, og det var ikke det, der var planen med vores venskab. Hvad der er meant to be, vil altid finde en vej.

Jeg håber aldrig, at Immi skal væk igen. Dette er et eventyr, som kun lige er begyndt. Jeg har haft mange svære tider i livet, og specielt dette år har ikke været nemt. Immi har sat et, ellers fjernt, smil på min hverdag og hjulpet igennem min lange og hårde sygdomsperiode. Immi er og vil altid være min bedsteven 🙏🏻

Knus Immi og Lykke