Stop nu, I skal ikke sammenligne os!

Her på efterskolen bliver vi i den grad eksponeret for forskelligheder. Nogen kan noget, som andre måske har svært ved. Det kan jeg ret godt lide. Det bliver blot et problem når vi, som unge mennesker, måler os med hinanden på alle tænkelige, forskellige punkter. Hun kan det, han kan det, jeg dur ikke til noget. Det er en af de ting, jeg har svært ved at skelne. Jeg sammenligner mig selv alt for meget med andre. Lige pludselig kan jeg ikke se, hvad det egentligt var at jeg kom og var god til. Så begynder jeg at tvivle på mig selv. 

I ridesporten er det et problem

Det er vel ikke nogen hemmelighed, at det kan være urimeligt at sammenligne folk i ridesporten. Nogen har simpelthen bare ikke de samme midler og muligheder for at dygtiggøre sig. Jeg har lidt svært ved den der “ej, hun rider kun sådan, fordi hendes hest er god”. Jeg hører det alle steder, og jeg er totalt splittet i forhold til min egen holdning omkring det. Ja, det er klart at hesten til flere millioner får dig hurtigere til tops, end en hest til nogle tusinde formentligt gør. Og dog, jeg tror simpelthen ikke på, at man bare kan købe en god hest, og så ride den. Det kræver trods alt en stor forståelse af signaler, samt. de helt rigtige muskler til at ride hesten. De fleste millionheste har også en vis tænding, og det skal man lære at styre. 

En erfaring jeg gjorde mig, det år jeg var så heldig at ride ved Dorthe Rohmann, var, at alle heste til tider kan blive lidt spændende at ride på. Selv den ældre, erfarne dressurhest, kan også have en lidt sjov dag. Så gælder det jo netop rytterens forståelse at få hesten på rette spor igen. En god og dyr hest vil, med en mindre rutineret rytter, formentligt også falde i niveau over tid. Det skal vel for filan hænge sammen. 

I en helt almindelig stald

Her på efterskolen er vi en stor håndfuld teenage-hestepiger. Det kommer nok ikke ligefrem som en overraskelse for nogen, at der af og til er piger, der vil være uenige i de måder man håndterer situationer på. Vi kommer alle fra noget forskelligt, nogen har redet i kort tid, mens andre har redet hele livet. Vi har alle brug for erfaring, så jeg bliver lidt øv, når man i krogene kan lægge mærke til folk der snakker om hinanden. Hestevelfærden her på Skrødstrup Efterskole er seriøst fantastisk i mine øjne. Hestene har lang foldtid, har rimelig præcise rutiner i forhold til fodring (og foderet er gerne så simpelt som muligt, så vi mindsker risiko for mavesår), foldene er kæmpestore med bakker, og jeg kan lide måden her bliver undervist på. Det hele foregår bare i et tempo, hvor alle bør kunne følge med. Jeg mærker forskellighed ved, at nogen måske ikke er helt lige så meget fan af foldtiden, som jeg er. Nogen er ikke fan af halmstrøelsen og nogen vil måske gerne give deres heste nogle flere tilskudsprodukter. Det er her plads til, så længe tidsrutinerne bliver ens. 

Det er ikke så godt at sammenligne

På ridelinjen er der mange forskellige måder at ride på. Nogen har lært én ting, mens andre har lært noget andet. Jeg sætter stor pris på at vores underviser kan vise os i den retning, hun mener er rigtig ridning. Vi får en forståelse for, hvordan tingene hænger sammen når hestene bevæger sig under os. Der ligger generelt i ridesport lidt en misforståelse i, at “hesten er til biddet” så snart nakken er bøjet. Jeg tror at det finder sted alle steder. Her på skolen arbejder vi meget på at få hesten til at bruge sig korrekt. At vi kan sætte dem mere på bagparten, ride dem ind i formen og have kontakt på begge tøjler. Det samme, som jeg lærte da jeg red ved Dorthe.

Jeg har kontrol over min udvikling

Noget af det jeg var allermest nervøs for, da jeg startede her, var netop om dressurundervisningen ville være god. Der er bare så ekstremt mange måder at gøre tingene på. Det er blevet lidt en ting, at man er god til at ride, så snart hestens nakke er bøjet – uanset hvordan hesten ellers går. Det har jeg meget svært ved at forholde mig til. Derfor kan jeg kun være taknemmelig for, at rideundervisningen kan sammenlignes.

Det er max fedt, når man virkelig kan mærke at man rykker sig i sin ridning. Det er en af de ting jeg elsker ved at have hest. Det er en følelse af kontrol over processen af Sol og jegs udvikling. Det er det fede ved at være urutineret med en urutineret hest. Hvis ikke jeg kan, kommer det ikke til at fungere. Bum basta, jeg lærer det hele på en hård men givende måde. Jeg har kontrollen over, hvordan tingene skal gøres. Jeg bliver nødt til at undersøge en masse, for at have den helt rigtige følelse og forståelse,  før jeg kan få succes. Det er helt fantastisk for en kontrolfreak som mig.

Tak for at have læst med, det betyder virkelig meget! Følg med i Sol og jegs udvikling og hverdag her!