Taknemmelig helt ind til benet

Så er kursen sat mod Blue Hors. Bilen er pakket, Buller er pakket, Rebecca er pakket og nu er der ingen vej tilbage. Vi har lige over 2 timer til Blue Hors fra hvor vi er nu, men selskabet er godt, både i traileren og bilen, så det bliver 2 nemme timer at slå ihjel.

Mens man sidder her, på vej til så stor en oplevelse som PEEK finalen er, så kan jeg ikke lade være med at føle mig utroligt ydmyg og ikke mindst stolt.

Tænk at lille mig og Buller skal ned og ride på så fint et sted som Blue Hors. Hvor er det fedt at få sådan en mulighed, og hvor er det ikke mindst fedt at få muligheden for at dele så meget af sig selv med både læserne, deltagerne og dommerne.

Henover de sidste mange uger har jeg virkelig følt jeg har lært de andre deltagere rigtig godt at kende. Da de 10 finalister blev udnævnt syntes jeg derfor det kaldte på en fællesgruppe – og heldigvis var alle de 9 andre enige. Derfor fik vi hurtigt stablet en Instagram-gruppe på benene, og ikke længe efter lavede jeg også en Snapchat gruppe så vi kunne dele lidt ekstra af vores hverdag sammen. Ingen af grupperne har stået stille siden de blev oprettet, og det har været så fedt at føle at man blev lukket ekstra ind i varmen hos alle de andre. Tusinde tusinde tak for jer dejlige kvinder! Jeg glæder mig sådan til at hilse på jer alle sammen i aften og imorgen 💛

Hvis det skulle være gået nogens næse forbi, så arbejder jeg til dagligt på et trykkeri som grafiker. En dag postede jeg et billede af nogle af vores produkter på vores Snapchat gruppe, og der var hurtigt stemning for at vi da skulle have lavet noget til os som minde om finalen. Valget faldt på vores nye flotte drikkedunke, og tidligere denne uge fik jeg produceret de færdige dunke til dem der ville være med, så vi havde et hyggeligt minde om PEEK finalen.

Udover at have lavet nogle drikkedunke på mit arbejde, så har jeg også lavet en lille ekstra ting til Buller som i kan se på hans boks imorgen. Han skulle nemlig heller ikke snydes for et lille PEEK minde, så det måtte jeg jo få sat iværks.

Noget jeg virkelig også glæder mig til, er at dele den her oplevelse med Jasmin. Jasmin og jeg har fulgtes ad siden PEEK begyndte, vi har delt de gode stunder men især også de hårde stunder hvor vi begge har tvivlet på os selv og vores chancer. Da det blev annonceret at vi skulle ride 2 og 2 til finalen var vi ret hurtigt enige om, at vi virkelig gerne ville ride sammen. Hvilken bedre måde at slutte PEEK af på, end at ride finalen sammen og støtte hinanden til det sidste.

Alt i alt har det her været en oplevelse jeg har lært utrolig meget af. Især omkring mig selv, min kunnen og mine grænser. Jeg er utrolig stolt over samtlige af de indlæg jeg har formået at skrive, de emner jeg har haft oppe og vende og ikke mindst de tanker og refleksioner jeg har gjort mig.

Nu er der ikke andet at gøre end at slippe tøjlerne, have verdens hyggeligste aften og dag med Buller og de andre deltagere, og så få lært en masse imorgen når vi skal snakke med både sponsorerne og ride undervisning.

Tak for alt, dommere, deltagere, RidersNotebook, læsere og ikke mindst alle jer der har støttet mig på min rejse. Uden jer var det her ikke muligt, så jeg er dybt dybt ydmyg og taknemmelig.