Ud på tur, aldrig sur.

Det er jo egentligt en dejlig sætning og det er jo heller ikke løgn. Det er svært at være sur, på en god tur. Enten pga. den skønne natur man kan ride i, steder man kan opleve, eller ganske simpelt fordi det er svært andet end at nyde roen og hestens selskab. Man kan selvfølgelig også ride en skøn tur med andre, med hygge snak, grin og hvad der ellers høre til.

Man kan heller ikke komme uden om at tur er en fed måde at afveksle træningen på, da det mentalt giver meget for både hest og rytter at se andet, end bare ridebanen og evt. ridehus for dem der har det.  Med Boss rider jeg mest rolige skridt ture når jeg kommer afsted, og satser stærkt på at skulle på tur med ham senere. Det bliver første gang det nye sted, så det er jeg noget spændt på. Især da jeg jo gerne vil passe på med at stresse Boss unødigt i forbindelse med hans mavesår, og der er jo mange ting at kigge på/stresse over når det hele er nyt. Vi skal dog afsted med hans fold veninde så det satser jeg på har en positiv effekt.

Tidligere har jeg brugt træning i naturen meget, især til konditions træning da jeg red military på en tidligere part hest. Der var det en perfekt måde at få en god galop træning over en længere strækning, og også lidt interval træning ind over. Derudover er det jo også bare super sundt for hestene at gå på forskelligt underlag, alt med måde selvfølgelig.

Jeg håber dog på at det er noget jeg kommer mere i gang med igen, da det bare giver så mange gode ting. Tur mulighederne hvor vi tidligere stod, var lidt begrænsede af at det kun var muligt ved at ride ved vejen, det første lange stykke vej. Samt at jeg ikke rigtig havde nogen at ride tur med. Det med at ride alene har jeg det noget blandet med, for på den ene side elsker jeg det. Det er bare noget andet kun at være mig og hesten, og ingen andre der skal tages hensyn til og som jeg skal forholde mig til. Men på den anden side, så kan min rideangst desværre bare slet ikke arbejde med det. Den tricker fuldstændigt, og jeg sidder nærmest bare og venter på at det hele skal gå galt. Nu har jeg jo selv redet Boss til og været den eneste der egentlig har redet ham, så han har ikke prøvet det med at gå tur alene. Derfor er jeg bare så usikker på at få det gjort, da jeg netop ikke vil sætte min frygt i ham, og når han ikke prøver det så bliver han jo ikke god til det. Så ja, det er jo ikke helt nemt.

Når men tilbage det det gode ved ture, jeg vil herunder dele lidt forskellige tur billeder, fra nogle fede steder og oplevelser.

En stubmark kan altså bare noget, om det er en rolig skridt tur, en anderledes dressur træning, eller bare en god galop derudad. Jeg har i hvert fald i mine pony år fået redet en del kapløb få diverse stubmarker. Selvfølgelig altid med accept fra ejeren af marken.

En tur i skoven er en af mine favoritter, jeg kan godt lide at der ikke er så åbne vider, for når der er det, er det virkelig en indre kamp at holde kontrollen over min angst, for den er helt overbevidst om at hesten uanset hvor sød den ellers er, helt sikkert bare vil løbe og jeg ikke kan stoppe den og falder af og kommer til skade. Fornuftigt set er ingen af delene særlig realistisk for jeg sidder nu ganske godt fast på en hest. Men i de situationer er det ikke altid at fornuften taler højest.

Tilbage til skoven, så er det også charmerende at ride rundt mellem træerne, og være heldig at opleve lidt forskelligt dyreliv på en helt anden måde end man ville gøre uden hest.

Skoven skifter jo også meget at efter årstiden så det er sjældent det samme. Sådan en helt hvis skov i sneen er altså specielt.

Stranden er et andet helt specielt sted at ride, nu har jeg i noget der ligner 8 år boet på Djursland, og der er jo dejlig tæt til strand. Selvfølgelig er der forskellige restriktioner for hvornår man må ride der, men nå man så må er det også bare fedt. Sådan en galop langs vandkanten er altså lækker. Jeg glemmer dog ikke lige da min tidligere hest var på stranden første gang, han var parat til at bakke hele vejen hjem igen da han først så vandet, for han turde da i hvert fald ikke vende rumpe til det. Vi blev da heldigvis enige om at kigge lidt nærmere på det, for det var alligevel ikke helt fedt at skulle bakke op af den klit vi lige var redet ned af.

Mit sidste billede for denne gang er en helt almindelig tur ud af en grusvej. Det lidt specielle ved dette er at det var den første gang min tidligere hest gik med kandar. Der synes jeg det er fedt at tilvænne lidt på en god skridt tur, hvor hesten kan få lov at vende sig til følelsen uden det store præs.