fbpx
Pavo,  PEEK 2019

Vi fejler, lærer og sejrer!

Den sidste måned har være mega lærerig.

Stævnerne er godt igang i hele landet og det er da bare for fedt!

 

Jeg har selv virkelig glædet mig til at komme igang igen efter at alt har ligget “Corona-dødt”. Lige inden sommerferienstartede nåede jeg at komme en tur til fyn med Fabienne til hoppekåring, men ellers kom jeg ikke igang med de “rigtige” stævner, da jeg ikke lige kunne få det til at passe med de planer vi ellers havde. Så da vi kom hjem fra sommerferie i Frankring så var planen at jeg skulle igang og jeg kunne næsten ikke vente.

Selv om det var længe siden vi var ude tog Fabienne det i stiv arm!

 

Kåret i RDH med 8 i helhed både for eksteriør og i rideprøven!

 

Men jeg har ikke kun glædet mig til stævnerne

Skal jeg være ærlig har jeg også været lidt nervøs for hvordan det skulle gå. Inden Corona gik det hele jo meget godt, jeg red rundt i nogle M-klasser og lidt PSG på Don Juan og Fabienne spankulerede fint rundt på LA-niveau. Det hele var begyndt at fungere meget godt, men nu havde jeg beslutte mig for at Fabienne og jeg skulle videre og jeg skulle vel også tage skridte og tage “Morfar” med ud på stævnebanerne.

 

Det sidste var nok det jeg var mest nervøs for. Hvordan ville han være?, Ville han være en “globe”?, Ville jeg kunne holde sammen på ham? Ville jeg kunne løfte den opgave jeg havde givet mig selv? og vigtigst af alt kunne jeg leve op til mine egne og min træners forventninger? Som sagt tidligere så troede jeg at det ville være mere lige til at ride mig ind på Morfar, men med et stangmål på 176, en stor gang og en “motor” som ind i mellem er lidt træg så har jeg altså fået min sag for…

 

 

En sårbar sport!!

Ridning er en sårbar sport, det er det i hvertfald for mig. Vi bruger så meget tid, så mange penge og så meget energi på at drømme, håbe og ride røven ud af bukserne. Så når frygten for uindfriede forventninger presser sig på så kan det føles helt vildt svært og hårdt. Derudover er der alle de ukendte faktorer. Det er dyr vi har med at gøre og de er bare ikke alle sammen ens hver dag. Derudover så er der også bare forskel på hvad dommerne vægter og jeg synes faktisk det kan være rigtig svært at gætte hvordan man viser sin hest bedst frem fra tid til anden?

 

Fabienne i en versade… Vi forsøger at vise overtrædning, bøjning, opadbakke og indundergriben!

 

Det er gået op og ned!

Fabienne:

Fabienne og jeg har nu været ude til 4 MB’er i alt. To MB0’er og to MB2’er. Overordnet er det gået meget godt. Det er fortsat changementerne der er vores største usikkerhed, specielt til højre, mennnnnnnn jeg synes de begynder at blive mere og mere sikre og det er ret fedt. Vi har redet alt fra 66,7% – 73,8% så det skal vi ikke klage over tænker jeg.

Alligevel har jeg ikke været helt tilfreds efter hver tur… Nogen gange har jeg selv lavet ærgerlige fejl fordi jeg ikke helt havde rutinen sammen med hende og vidste hvor jeg skulle passe på eller hjælpe hende lidt ekstra. Andre  gange synes jeg slet og ret ikke at hun har fået som fortjent!

Men det skal nok komme det hele – to sløjfer ud af 4 starter er ikke skidt, så vi må bare knokle videre!

 

Morfar:

Morfar har være til start i 3 MB’er. En MBO og to MB2’er. På ham har procenterne været ret stabile på 67-68% trods nogle decidere kiks hvor han er stoppet helt op for mig på banen fordi jeg ikke lige har haft helt styr på fremadridningen. Igår red vi vores 3. MB og der synes jeg faktisk at det begyndte at føles lidt “nemmere”. Det var som om han gik mere selv så jeg skulle ikke bruge helt så mange kræfter på at holde svinget men kunne bruge min energi på at ride “rigtigt” ind og ud af øvelserne og det føltes faktisk ret fedt. Han gik til 68,6% og vandt klassen så det var en succes.

 

Jeg er mega stolt af ham…

 

Masser af forberedelse og timing skal der til!

Selvfølgelig skal der trænes en helt masse, det gir’ næsten sig selv. Men man skal også træne på den “rigtige” måde og det synes jeg i langt mindre grad giver sig selv hvad der er mest hensigtsmæssigt. I nogen perioder skal jeg helst kun ride kontra i dagene op til et stævne, i andre skal jeg kun ride sidebevægelser og IKKE ligeud. I andre perioder skal jeg ikke ride for meget og i endnu andre skal de rides godt igennem dagen inden…. Ja det er ikke nemt og jeg priser mig lykkelig for at have en træner der lige nu fortæller mig hvad jeg skal, så jeg bare skal høre efter og ikke tænke så meget selv ;0)

 

 

 

Derud over, så bruger jeg rigtig meget energi på at sikre mig at hestene får den bedst mulige pleje. Min søde staldpige og groom er mega sød til at give heste LTS lysbehandlinger både før og efter rideture hvilket har en helt fantastik effekt på løsgørenhed og ømme muskler. Noget andet hestene nyder er alle deres lækre Fir Tech produkter fra Catago i form af underlag, grimer, gamacher og dækkener. Dem bruger vi ligeledes på ugentlig basis for at bedre blodcirkulation og restitution.

 

 

 

Sidst men ikke mindst så er vi hele tiden opmærksomme på at optimere foder og tilskud med patos produkter. Lige fortiden når det er så varmt som det er, så er noget af de vi er særligt glade for at bruge Slobbermash tilsat Rehydrate. På den måde sikre vi at væskebalancen hjælpes til at være intakt og at depoterne skyldes op mht salte og sukkerstoffer.

 

Begge heste fik en portion inden afgang til stævne igår hvilket hjalp dem til at præstere i den bagende sol.

 

Sjællandsmesterskabet og DM-hold

De næste to weekender er også i stævnernes tegn. I næsteweekend står den på Sjællandsmesterskaberne i Horsherred. Der er begge heste tilmeldt opvarmningsklassen om lørdagen og så jeg skal have besluttet hvem af dem der skal med til selve mesterskabet om søndagen?

Weekenden efter er der DM-hold på Fyn. Det glæder jeg mig til at skulle ride igen i år. Der bliver det Fabienne der får æren af at komme med. Men det skal I nok få lov til at høre en her masse mere om senere.

 

Nyd nu solen alle sammen og så ses vi snart igen.

XOXO

Rie

 

Hej med dig.... Du kender mig højest sandsynligt ikke, men det kommer du måske til hvis du har lyst til at følge lidt med her på bloggen... For at du får en lille fornemmelse af hvem jeg er vil jeg lige benytte lejligheden til at fortælle dig det grundlæggende. Jeg hedder Rie Obling og er i skrivende stund 37 år gammel. Jeg har redet siden jeg var 9 år og købte selv min første pony (Lotte) da jeg var 12 år gammel. Selv om nogen måske vil mene at jeg er ved at være for gammel til den slags, så går jeg som så mange andre ridepiger med en indre drøm om en dag at ride grand prix. Måske lykkedes det en dag, måske ikke. Det vil kun tiden vise... Så følg med her på blogge så ser vi om min drøm en dag bliver til virkelighed....

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *