Jeg går mine egne veje – og du kan ikke stoppe mig!

At sammenligne sig selv med andre, kan være en svær ting. Men i sidste ende går det udover en selv. Jeg har sat mig for ikke at sammenligne mig selv med andre. Jeg går nogle andre veje. Veje de andre måske ikke vil gå. Jeg finder min egen motivation. Jeg sætter mål, som for udefrakommende måske virker uopnåelige. Men så længe jeg ikke sammenligner mig selv med andre, så ved jeg at jeg kan.

At psyke sig selv🧠

At psyke sig selv kan handle om mange ting. Det kan være rytteren ikke går helhjertet ind i det, når de skal ind på banen. Eller at tankerne er et andet sted. Mentaliteten er altså ikke i balance. 

Det er ikke kun på banen det er vigtigt at have mental balance. Det er mindst lige så vigtigt, hvis ikke mere vigtigt på opvarmningen. Mental balance tror jeg på støttes af motivation!

Det her bliver et lidt følsomt oplæg. Jeg er nogle gange rigtig god til at psyke mig selv. Både på opvarmningen, men også på banen. Det kommer an på dagen. Nogle dage kan jeg være super god til at holde hovedet koldt. Og andre dage kokser det totalt i mit hovede, og jeg brænder fuldstændig sammen.

På opvarmningen der psyker jeg mig selv, ved at tro jeg ikke er god nok. Jeg føler at jeg skal bevise noget for dem. At jeg ikke er lige så god, selvom jeg rider en pony. Når jeg psyker mig selv så brænder jeg sammen i hovedet. Jeg tænker ikke klart. Jeg overvejer ikke hvordan jeg opvarmer Noller. Jeg tænker ikke at jeg kører i den samme øvelse, SELVOM  jeg burde stoppe og lave noget andet…

MEN det er bare vigtigt at jeg arbejder på ikke at psyke mig selv.

At blive psyket af andre👊🏼

Jeg har redet en del stævner både som ponyrytter, men også som hesterytter. Da jeg var til mit første landsstævne på Sundeved Rideklub, så jeg hvordan alle rytterne gav plads til hinanden var jeg IMPONERET. Der var ikke den samme kaos, som til et D- eller C-stævne. Alle red venstre mod venstre. Og alle havde bare styr på hvor hinanden red.

Mit første landsstævne var ikke en succes med procenterne. Men bare det at komme ud og starte stævnet var et KÆMPE skridt for Noller og jeg. Da jeg så på vej hjem i bilen, fik anonyme hate beskeder, sluttede lykken hurtigt. Jeg følte mig som en fiasko, tænk at jeg overhovedet var taget til stævnet. I beskederne stod der “Hvorfor starter du overhovedet landsstævner, amatør”, “Du kan ikke finde ud af at ride”, “Hvorfor stopper du ikke bare” og flere til. I starten blev jeg psyket og jeg troede på beskederne. Men da der også begyndte at komme beskeder under mine træninger, fik jeg NOK. Jeg gad simpelthen ikke at blive psyket, jeg mærkede efter i mig selv. Jeg troede på mig, jeg vidste at det nok skulle komme en dag. For jeg havde nok motivation, til at fortsætte.

Inderst inde tror jeg at det at prøve og psyke andre eller skrive anonyme hate beskeder. Starter fra jalousi og misundelse.

Starten på jalousi og misundelse

Jeg har altid været en meget udadvendt pige. Jeg så op til de “store” piger. Jeg synes det var en fest at hjælpe med at gå og give wrap og fodre hestene. Så jeg skænkede det ikke en tanke at nogle kunne være misundelig på at andre havde egen hest. Når jeg bare havde part en gang om ugen. Jeg synes det var vildt de havde deres egen, og jeg synes de var søde. Det var dem der var mine første forbilleder. 

Men når jeg tænker tilbage, så starter det hele ved at sammenligne sig selv med andre. 🤨

Og hvis du føler at du sammenligner dig selv med andre, så find DIN EGEN MOTIVATION!. Jeg bruger altid YouTube til at finde motivationsvideoer, især hvis jeg ikke er så motiveret en dag.

https://www.youtube.com/watch?v=1O4tS_h0LH0

En rød roset kontra en god tur

Min vinkel ind i stævne miljøet. Da jeg fik Noller skulle han være springpony. Han stod på marken og jeg forelskede mig! Han fik en skade, og jeg konverterede til dressur. Med et helt andet udgangspunkt end mange andre. Noller var ikke den fødte dressurpony. Vi har lært hinanden alt hvad vi ved og kan den dag idag. Men vigtigst af alt, lærte han mig ALDRIG at sammenligne sig selv med andre. Det nytter ikke noget. Jeg fik ikke noget ud af det dengang, og jeg får ihverfald ikke noget ud af det nu. Og jeg har min egen motivation!

At få en rød roset kan være lig med en god tur.

At få en rød roset kan være lig en dårlig tur.

At have en god tur, trods man ingen rød roset fik.

Ovenstående er tre scenarier, de fleste stævneryttere kan nikke erkendende til. Mit yndlings scenarie er at have en god tur, trods man ingen rød roset fik. Det giver mig blod på tanden til at fortsætte min rejse, når en øvelse lykkedes for mig. Det giver mig ikke blod på tanden at få en rød roset. For selvom jeg vandt, så føler jeg ikke at jeg skal kæmpe for at vinde igen næste gang. Nogle gange bliver jeg også forvendt af at vinde. For rider jeg en dårligere procent, så føler jeg mig dårligere, selvom der måske er flere øvelser der lykkes for mig.

DET VIL JEG IKKE!!!

Jeg vil simpelthen ikke bruge min tid på at sammenligne mig selv med andre. Jeg gider ikke være misundelig på hvad andre opnår. Jeg vil gå mine egne veje. Hvad de så end fører til i fremtiden, det ved jeg ikke. Men en ting er sikkert. Jeg vil kæmpe for at opnå mine mål og drømme. Den eneste der kan stoppe mig, er mit mindset!!

Mit fokus i ridning er derfor altid at udvikle mig så meget som muligt. Det er ikke at vinde. Det er ikke at være bedre end mine konkurrenter. Men AT VÆRE BEDRE END JEG VAR SIDSTE GANG. 

 

Mit indlæg her har jeg haft inspiration af nogle af mine andre indlæg, som er linket herunder:

1. 🟢https://peek.ridersnotebook.dk/at-ride-pony-mod-hestene/
2. 🟡https://peek.ridersnotebook.dk/you-will-rise-again-doing-less-is-doing-more/
3. 🔴https://peek.ridersnotebook.dk/hokus-pokus-traening-i-fokus/