fbpx
Blue Hors,  Catago Equestrian,  Dressur,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2022,  Riders NOTEBOOK

En ulykke kommer sjældent alene | part 2

Forestil dig glæden ved endelig at sidde på ryggen af din hest, efter 2 laaange måneder med udelukkende trækture på banen.
(Har du ikke fået læst part 1 kan du læse den her)

De næste 8 uger fulgte vi genoptræningsplanen, som vi havde fået af dyrlægen. 45 minutter skridt og tilføjet 5 minutter trav interval for hver uge. Når vi var oppe på 20-25 minutter trav, kunne vi udskifte ét travinterval ud med galop. Genoptræningen gik så fint, og Robin kom tilbage i kondi og fik bygget muskler op igen💪🏻

Men selvfølgelig skal alt ramle sammen igen, nu hvor vi var tilbage i fuld ridning igen🤦🏼‍♀️ Robin var begyndt at blive mere og mere øm i ryggen…
Inden træning gnubber jeg altid godt på de store muskelgrupper med en gummistrigle, samt mærker efter langs rygsøjlen om ryg muskulaturen er øm. Efter træning mærker jeg også efter igen, og gnubber godt med gummistriglen igen🐴

Her i begyndelse af juni begyndte han at reagere mere voldsomt ved tryk på ryg muskulaturen. Han forsøgte at sparke og bide, hvilket tydelig var et tegn på smerte. Og shit hvor får man det dårligt med sig selv, når hesten reagerer så voldsomt.
Desværre løser det ikke noget at tænke sådan, så der var ikke andet end at tænke fremad og finde en løsning på vores problem.
Derudover tog jeg et billede af hans ryg, så jeg kunne følge udviklingen af han ryg muskulatur.

Det var tydeligt at musklerne i ryggen var stramme. Yes, Robin havde fået sadeltryk😢
Jeg fik hurtigt fat i kiropraktor, som kom ud til os den 7. juni og gennemgik Robin. Han var MEGET stram i muskulaturen i ryggen, og var stram i højre side af lænden. Kiropraktoren fik løsnet godt op i hele kroppen, og næste besøg skulle komme fra vores massør💆🏼‍♀️
Et par dage efter besøg af kiropraktoren, tog jeg igen et billede til sammenligning. Og nøj hvor var det tydeligt at behandlingen havde hjulpet.

Det øverste billede er 2 dage inden kiropraktor, det nederste er 3 dage efter.

Jeg fik fat i vores massør, som kom den 14. juni. Det var tydeligt at han var mindre stram i ryggen, men hun fandt stadigvæk nogle spændinger. Jeg fik nogle øvelser der var gode at lave med ham, samt lidt information til selv at kunne massere ham lidt, indtil hun kommer næste gang.
Igen tog jeg et billede til sammenligningen – Det taler vidst for sig selv!

For dælen hvor kan jeg godt forstå at han har haft ondt i ryggen🥺
Så stor en forskel på kun 11 dage er vildt.

Men hvad var grunden til hans rygsmerter?🤦🏼‍♀️
Hans sadel var sidst blevet tjekket i januar 2022, og her nævnte sadelmageren at han var vokset en del i bomstørrelse. Naturligvis fandt jeg sadlen frem igen, og lagde på ryggen af han uden underlag. Der var tydeligt at den ligger i bagvægt, både med og uden den korrektionslammepad vi bruger under ridning.

Billederne sendte jeg til sadelmageren, og hun kommer forbi den 27. juni og kigger på sadlen. Jeg mistænker selv at bommen i sadlen er blevet for smal, og at den skal laves om til en bred bom. Men det har vi heldigvis dygtige fagfolk til at hjælpe os med at finde ud af🤞🏻
Og så kommer massøren forbi igen den 12. juli, så vi kan holde ham dit for fight.

Forhåbentlig kommer der snart styr på det hele, så han kan blive klar i ryggen igen. Og ja… jeg savner godt nok at sidde i sadlen på min bedste ven… Men indtil da hygger vi med en masse longetræning, bomøvelser og nusseri, for at holde ham igang.

  —————————————————

Det blev endnu et af de lange indlæg, men jeg håber der har givet lidt indsigt i det sidste halve års tid vi har haft. Vi krydser fingre for at vi snart er back om track igen 🤞🏻

Tak fordi i læser med 🥰

– Jannie

fb-share-icon

Mit navn er Jannie, jeg er 27 år og har redet siden jeg var 5 år gammel. Jeg har min skønne unghest Robin som er 5 år gammel, og arbejder til hverdag som revisor.

2 kommentarer

  • Luna Nielsen

    Årh god bedring til lille hyppen! Håber i snart er flyvende igen 🙂
    Min egen hest er selv igennem et flere måneders langt sygdomsforløb, og det er bare aldrig sjovt at have heste som har ondt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *