fbpx
Blue Hors,  Catago Equestrian,  Dressur,  ECCO,  PEEK 2022,  Riders NOTEBOOK

Får vi mon nogensinde stævnedebut

Når man køber et føl, går der som minimum 4 år før man kan komme ud og starte stævne. I tiden op til skal der tilrides, leges og trænes hårdt for at nå de mål man har sat sig, samtidig med at hesten skal kunne være med både fysisk og psykisk.

Nogle gange går tingene bare ikke helt som planlagt, og så er man nødt til at sætte nye mål og lave nye planer.

Jeg synes selv jeg efterhånden har stået i den situation en del gange nu. Og den dag i dag tvivler jeg stadigvæk nogle gange på, om vi nogensinde får stævnedebut 😄

Hvis du har læst mit indlæg “Mød min hest” så ved du at jeg har haft Robin siden han var føl, og selv tilredet ham som 3 års i 2020.
Dengang satte jeg mig et mål der hed at vi skulle ride 4-års championat, og lagde en plan for hvordan vi skulle nå vores mål. Desværre var Robin hæmmet af den sadel jeg havde til ham, så i december 2020 til januar 2021 havde vi ridepause, indtil vi fandt den rigtig sadel. Hermed sagt var målet jo ikke skudt væk, så vi trænede en masse fra jorden og uden sadel.

Skæbnen ville så at vi hjemme hos os kom i lykkelige omstændigheder, da jeg blev gravid. Det satte lidt målet på pause, da jeg ville være 5-6 måneder henne i min graviditet til championat, på en unghest der aldrig har været ude før. Nok er han sød og rolig, men det var ikke en chance jeg ønskede at tage.

Jeg var i sadlen igen i oktober 2021, en måned efter fødsel, og var klar til at arbejde røven ud af bukserne (ja undskyld mit sprog), for at nå vores nye mål. At komme ud og starte LD eller LC til et stævne.
Træningen gik rigtig fin hen over vinteren og det begyndte faktisk at ligne en lille stævnedebut, men i februar 2022 kom han halt ind fra marken. Jeg vil ikke gå i detaljer med det forløb vi skulle igennem det næste halve år, men du kan læse det i mit indlæg her samt del 2 her.

Endnu engang blev vi banket tilbage til start, og måtte igen igen finde et nyt mål og lægge planer herefter.

Målet blev igen at komme ud og starte LD eller LC, men for at komme hertil skulle vi lige over et par delmål.

  1. Finde ny sadel
  2. Få ryggen på plads igen efter sadeltryk

Begge delmål er i dag klaret, og vi har fået en ny sadel som bare passer ham perfekt. En Trainers Mariel 😄 Og efter behandling af kiropraktor, massør og elektroterapi er han 100 fit-for-fight igen.

Målet er stadigvæk at komme ud og starte LD eller LC, og gerne her i efteråret. LD er lige pt nok mest realistisk, da vi lige skal have ordentlig styr på galoppen inden. Vi skal gerne kunne stoppe efter kun én 20 meter volte 😉

Vi træner og træner for at nå vore mål, og vi er nu kommet så langt at jeg er begyndt at kigge lidt på kommende stævner.
Det giver lidt et sus i maven når jeg tænker på at jeg (forhåbentlig) snart skal have stævnedebut på min helt egen hjemmelavede hest. (Det kan man vel godt tillade sig at sige selvom det ikke er mig der har avlet den ? 😝)

Hvis I har nogle tips og tricks til stævnedebut med en unghest det aldrig har været ude før, så smid endelig en kommentar 😄

Jeg håber I alle har en god dag.

fb-share-icon

Mit navn er Jannie, jeg er 27 år og har redet siden jeg var 5 år gammel. Jeg har min skønne unghest Robin som er 5 år gammel, og arbejder til hverdag som revisor.

2 kommentarer

  • Alexandra Dahlerup

    Ih hvor spændende at i begynder at nærme jer.
    Lidt tips herfra:
    – se om du ikke kan få banetrænet på konkurrencebanen i dagene op til stævnet.
    – sørg for at have god tid gennem hele dagen
    – gab over så lidt som muligt, altså sørg for at du ikke til stævnet skal overperforme eller have held med dig. I skal begge være så sikre i tingene at de ikke er en udfordring. På den måde har i begge måske mere overskud til at rumme at omgivelser osv bliver dagens udfordring.

    Held og Lykke 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *