Jeg blogger til 12000 følgere

Det er ikke helt fremmede for mig at skrive og dele mine oplevelser med heste. Jeg skriver dagligt på min egen instagramprofil om min daglige ridning med Cornelius. Det har jeg gjort gennem mange år efterhånden, helt tilbage til min første pony. Lige nu følger 12000 følgere med i, hvad jeg laver med min hest.

Fuld af minder

Jeg startede min profil, fordi min søster gjorde det og havde gjort det i noget tid. Jeg synes, det lød rigtig sjovt at dele sine oplevelser til mange forskellige mennesker og få noget respons. Men jeg fandt hurtigt ud af, at jeg var ligeglad med, hvor meget eller hvor lidt andre kommenterede eller likede mine opslag. Jeg kunne godt lide at skrive om dagens ridetur dag efter dag. Det er blevet lidt som en dagbog for mig, og i dag kan jeg gå flere år tilbage og læse, hvordan og hvad jeg red på mine forskellige ponyer de forskellige dage. Jeg kan mindes ved de forskellige dejlige oplevelser, jeg har haft med heste. Jeg kan se både min og mine hestes udvikling. Men profilen har ændret sig gennem årene. Dagen i dag blogger jeg ikke som før. Jeg gør det hverken hver dag eller lige så detaljeret, fordi det ikke falder i min interesse ligeså meget i dag. Jeg valgte at lytte til mig selv, fordi jeg gør det kun for min egen skyld. Jeg er altid taknemlig for, at så mange følger med i min hverdag. Men jeg ville blogge på instagram ligemeget, hvor mange følgere jeg havde, ligesom jeg gjorde det i starten.

Hvorfor gør jeg det?

Jeg har hørt mange forskellige grunde til, at forskellige profiler blogger, som de gør. Jeg har også mine grunde til at gøre det. En af grundene er selvfølgelig, fordi jeg kan bruge det som min egen dagbog. Men jeg bruger det også til at reflektere min rideture. Det har været rigtig brugbart at have en instagramprofil, fordi rideturen bliver nogle gange til noget andet, når man skal tænke over den og skrive det ned. Efter en dårlig ridetur kan det hele føles som møg, fordi hesten var ulydig i nogen øjeblikke. Men når man skal til at skrive det ned, så indser jeg, at hesten også gik rigtig godt mange øjeblikke, fremfor det kun var en dårlig tur. Jeg får reflekteret, hvad jeg kunne forberede til næste gang, og hvad der var skidt og godt.

Venskab gennem Instagram

Nogle af mine allerbedste venskaber jeg har gennem rideverden, dem har jeg i virkeligheden fundet gennem Instagram. Efterfølgende har jeg måske mødt dem til stævner eller lignende, men jeg havde måske aldrig snakket med dem, hvis jeg ikke havde skrevet eller set dem på Instagram først. Instagram er generelt også et rigtig godt medie til at følge med og støtte sin venner i sporten. Det giver et andet indblik i deres ridning og deres egen oplevelse, end hvis jeg blot læste resultatet fra stævnet. På Instagram kan jeg både se video og læse om det. Det samme kan mine venner på min profil. Det giver en meget bedre kommunikation og venskaber i rideverden, og venskaber er noget af det bedste ved rideverden.