fbpx
Ny Dressurturnering CATAGO Cup 2022
Catago Equestrian,  Dressur,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2022,  Riders NOTEBOOK

Ny Dressurturnering CATAGO Cup 2022

Sidste år læste jeg om en ny dressurturnering ved navn NIVO Cup. Til stor begejstring ville den blive afholdt i LA4/5 og MB. Dog skete der en lille ændring og den kom i stedet til at hedde CATAGO Cup! Det stoppede nu ikke mig og jeg tog afsted til det 5. kvalifikations stævne i Gråsten hvor Agent og jeg red en kvalifikation hjem sammen. Efter vores kvalifikation lå vi blandt de 20 bedste som gik videre ud af de 50 som  havde redet kvalifikations runderne i LA.

5. Kvalifikation Gråsten
5. Kvalifikation Gråsten

CATAGO Cup er en landsdækkende dressurturnering med 6 kvalifikationer, der afholdes ved C-stævner, og en samlet finale ved B-stævne. Den afvikles på to niveauer både LA og MB – Det er to selvstændige turneringer, men som altid afvikles ved samme stævne. Dressurturneringen henvender sig til den rutinerede stævnerytter på LA/MB-niveau, som gerne vil udfordres, som ikke rider DRF mesterskaber.

Finale stævnet

Blev afholdt til B-Stævne i Vallensbæk rideklub på Sjælland (Så nu har vi også prøvet at starte B-Stævne!). Derfor skulle der et par overnatninger til, da stævnet løb fra fredag til søndag. Vi ankom torsdag med Agent, da vi har en lang kørertur derover. Så kunne han lige nå at falde til inden vi skulle starte dagen efter.

Kursen er sat

Kører turen tog omkring 4 timer. Derfor valgte vi at holde nogle pause, hvor vi gav Agent lidt og spise, samt tilbød vi ham noget vand. Hele turen havde han hø han kunne stå og gumle på. Da der var varmt torsdag da vi kørte afsted, sørgede vi for at holde vinduerne åbne. Når vi holdt pauser, mærkede vi efter om han havde det for varmt eller koldt og regulerede med vinduerne. Sidste afkørsel inden Storebæltsbroen, er der en stor rasteplads med et grønt område. Her valgte vi at læsse Agent af og strække ben med ham.

Ude og strække ben
Ude og strække ben

Da vi ankom var der allerede strøet op og vi kunne stille Agent direkte i boksen. Der hang en boks oversigt  på døren samt på equipe, så det var nemt at finde sin boks. Efter vi havde stillet ham i boksen, gav vi ham noget at spise og fandt en masse vand til ham. Der var godt nok en vandkop, men det er han ikke vant til at drikke af. Så vi havde vores eget krybbe med til ham, så vi var sikre på at han fik drukket nok vand.

Agent hilser på naboen
Agent hilser på naboen

 

Torsdag var der også banetræning fra 17-19, hvor Agent var med ude og se banerne og få strukket benene efter den lange kører tur.

Indledende Runde LA4

Allerførst var der igen banetræning fra 9-12. Agent er vant til at gå ude det meste af dagen, derfor brugte vi banetræningerne til at holde ham lidt i gang, så han ikke bare stod og blev træt inde i boksen. Han føltes virkelig god og banerne var super lækre at ride på!

Fredag skulle vi ride vores første klasse på sjællandsk jord (endnu en ting jeg kan krydse af på min to do liste), som var den indledende runde til finalen. Her ville de 8 bedste ekvipager gå direkte videre. Vi red til 63.676% (7) ved C-dommeren og 65.735 (9) ved B-dommeren. Samlet blev det til 64.706 og en 8. plads! Jeg var selv godt nok tilfreds med runden, men ja der var nogle ting der kunne rettes.

Vi brugte også noget af tiden på at gå ture i deres natur.

På gå tur
På gå tur

Finalistklassen

Lørdag var der mulighed for at starte en finalistklasse for dem der var gået direkte videre til finalen. Jeg tænkte at vi lige så godt kunne tage den klasse med, for så blev han holdt lidt i gang så han ikke stod og kedede sig inde i boksen en hel dag. Her red vi en LA5, som også skulle rides i finalen. Vi brugte den til at øve os, da det er lang tid siden vi sidst har redet en LA5. Jeg synes han gik rigtig godt og vi red til 66,667%. Så var der mulighed for at rette nogle ting til finalen.
Lørdag kørte der også en B-Finale LA5, hvor 2 ryttere mere havde mulighed for at gå videre til finalen. Så vi kom op på de 10 ryttere. Fredag red vi os dog ind på en delt 8. plads. Så vi endte med at være 11 i A-Finalen.
LA5
LA5

A-Finalen

Præmie overrækkelse
Præmie overrækkelse

Søndag red vi Finalen i LA5. Jeg synes vi havde en rigtig god tur igen, man kunne godt mærke på ham, han var ved at være træt. Vi havde nogle takt fejl i vores fritrav, men klarede os fint igennem programmet. Vi red til 65.333 (8) ved C-dommeren og 66.167 (10) ved B-dommeren. Samlet endte vi på en 10. plads med 65.750%. Samlet for hele finale stævnet, endte vi på en Samlet 10. plads med 130.456 point.

Mine tanker fra stævnet

Det har været em helt vildt fed oplevelse og jeg er mega glad for at jeg tog chancen og at vi kvalificerede os. Der var godt nok nogle der grinte og sagde at jeg ikke havde en chance for overhovedet at kvalificere os, samt at det var spild af tid. Men nogle gange skal man bare gribe chancen når den er der og så kan man i hvert fald få en oplevelse ud af det. Jeg var da nok godt klar over at vi ikke ville vinde. For der er stor forskel på en stor hest og en fjordhest. Derfor havde jeg håbet vi måske kunne blande os i top 10 og det gjorde vi! Jeg synes Agent har klaret det virkelig godt og jeg håber på en masse gode oplevelser med ham i fremtiden!

I denne weekend har jeg fået krydset 2 ting af på min to do liste!

  1. Starte stævne på Sjælland
  2. Starte til et B-stævne for hest

Catago Equestrian

En stor tak skal det da lyde til cuppens sponsor, som har fået lavet nogle flotte deltager rosetter og placerings rosetter. De er mega flotte! Tak for præmier i kvalifikationerne, som jeg var heldig at få 2 af. Tak for plaketter, goddiebag med blandt andet en grime og trøje og i det hele taget bare tak for at i har lavet en cup, hvor det har været muligt at deltage med en Fjordhest.

Præmier Fra Catago
Præmier Fra Catago Equestrian. Rosetter, plakette, grime, trøje og goddiebag

 

Instagram: @Staldsolbakken

Facebook: Stald Solbakken

Mine indlæg:

#41 Pisken er et hjælpemiddel

#40 Stævne opdatering – En tur på skøjte banen

#39 Når springhesten skal gå dressur

#38 08-09-2022, 3 års dag

#37 Hesten frem for festen

#36 Den rigtige ride bund

#35 Ny Dressurturnering CATAGO Cup 2022

#34 Min oplevelse med PEEK-partnerne

#33 Rid hest, når du rider hest

#32 Muk, muk og atter muk

#31 Når hesten elsker sit arbejde

#30 Testrytter

#29 Bandager, gamacher eller slet ingen ting?

#28 Hvad har du brugt weekenden på?

#27 De forbudte aftegn

#26 Livet er kort

#25 Festlige hestedage

#24 Curlingejer?

#23 Sæt dig et mål

#22 Stævne opdatering #5 En tur til krikkerne

#21 Passion – En stærk interesse eller forkærlighed for noget

#20 Trailertræning og problemer

#19 Europa Mesterskaberne for Fjordheste 2022

#18 Q&A, Ask me

#17 Do It Yourself (DIY)

#16 Stævneklargøring Del 2

#15 Stævneklargøring Del 1

#14 Ugen der gik

#13 Ny vogn i laden!

#12 En sund hest har sunde hove, smed besøg

#11 Arbejdsweekend i stalden

#10 sommer, sol og varme

#9 De frivillige hænder

#8 En god oplevelse på opvarmningen

#7 Aftenstævne og Catago cup

#6 I never lose, either I win or I learn

#5 Præcis 2 år siden mit værste styrt

#4 Dressur i varmen og Catago Cup

#3 Når askepot skal findes, den rette underviser

#2 Stævne opdatering, Jyskmesterskab for fjordheste

#1 Kunne i høre det??

fb-share-icon

Hej mit navn er Rikke. Vi har aldrig haft råd til de dyre heste som kunne det hele, så derfor har vi altid købt dem unge og selv redet dem op. Jeg går op i at mine heste har det godt og trives bedst muligt. Derfor kommer mine heste altid i første række.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *