fbpx
3 års dag
Catago Equestrian,  Dressur,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2022,  Riders NOTEBOOK,  Spring

08-09-2022, 3 års dag

I dag kan jeg fejre 3 års dag! Men ikke hvilken som helst 3 års dag… I dag er simpelthen 3 år siden, hvor Agent blev min! Det har allerede været noget af et eventyr og det skulle gerne fortsætte <3

En lang historie fortalt (nogenlunde) kort.

Jeg skal prøve at holde det kort, men det er svært med alt det der er sket på de 3 år.

En hest mere

For 3 år siden, savnede jeg at have 2 ride heste. På det tidspunkt havde jeg Sylvfin, min tidligere hest og Alfred som jeg har nu. Men Alfred var kun 2 år gammel og det var begrænset hvad jeg kunne lave med ham. Så derfor begyndte vi at kigge på en ny ven til mig. Vi startede egentlig med at kigge på en Ulsblak fjordheste, da jeg gerne ville have en “special” farve, noget anderledes. Men ridningen med den fungerede simpelthen ikke mellem os. Derfor måtte vi takke nej til den og lede videre. Men på det tidspunkt var der bare ikke rigtig noget ride emne tilsalg. Det var føl og plage men sådan en havde jeg allerede til at stå i stalden.

En annonce dukkede op

Annonce billede
Det første og eneste billede jeg så inden vi tog ned og prøvede ham

Så faldt jeg over en 4 års der lige var gjort ryttervant. Der var kun et billede i annoncen og det var ikke fordi det var det bedste billede. Men vi tog ned og kiggede på den. Det var en fin 4 års fjordhest. Den kunne gå rundt i skridt, trav og galop med rytter. Skridten var lidt sløv, men traven og galop var fine. På vejen hjem snakkede jeg med mine forældre (De er altid med ude og kigge på heste) omkring den her hest. Nu hænger pengene ikke lige frem på træerne og han stod lidt over mit budget. Så vi valgte at byde på ham, men det ville de ikke sælge ham til.. Jeg tror der gik 1-2 uger og der gik ikke en dag hvor jeg ikke tænkte på ham. Jeg var simpelthen blevet forelsket! Så vi ringede og spurgte dem om de var sikre på, om de ikke ville sælge ham til den pris vi havde budt. Det ville de stadig ikke, så sagde vi, “så må vi jo bare give prisen, hvornår kan i levere ham?”

En uge efter gik han gennem handelsundersøgelsen, jeg skrev under på kontrakten og han var min!

Når man finder noget andet end det man ledte efter

Egentlig kiggede vi efter en hest jeg kunnen bruge til spring. Men efter at have redet ham hjemme og trænet med ham, kunne jeg godt mærke at han måske ville fungere bedre som dressur hest. Så vi gik i gang med dressur træningen og efter 2 måneders træning, red vi os ind på en samlet 3. plads i regionsmesterskabet dressur hest til vores kun 3. stævne!

Træning hjemme
Træning hjemme

 

Derefter gik det kun fremad, vi kvalificerede os til 5års dressur championatet i vores første LB som vi vandt! Vi red os ind på en 4. plads i championatet.

1. plads i LB1
Agent vandt sin første LB til sit første udendørs stævne

Efter championatet, begyndte vi at ride LA, hvor han placerede sig gang efter gang. Vi prøvede kræfter med nogle forskellige cup klasser, hvor han vandt nogle af dem og placerede sig i andre. Med alle hans fine resultater rundt på stævne banerne, samlede vi nok point ind til en 2. plads i FJ-Trophy D-stævne rangliste og vi vandt Dressur championat ranglisten for hest i vores rideklub i 2020.

 

Da han klarede sig så fint i dressur, begyndte vi at træne endnu højere programmer. For at se om vi kunne kvalificere os til DM dressur. Det klarede vi i første forsøg. Derudover red vi samtidig kvalifikationerne hjem til EM! Så i 2021 red vi vores første DM og i 2022 red vi vores første EM.

2022 har været et hårdt stævne år for Agent, men han har klaret sig fantastisk indtil videre. Vi har blandt andet haft debut til C-stævner, med placeringer. Vi har fået redet alle P-klasserne, med placeringer. Vi red vores første EM, samt kvalificerede vi os til CATAGO Cup finalen, hvor vi red os ind til en samlet 10. plads. Lige om lidt skal vi starte vores andet DM.

Springhesten blev til dressurhesten

Vi ledte egentlig efter en springhest, da jeg egentlig er spring rytter. Han er også rigtig god til at springe og bruger sig rigtig fint. Han er bare meget usikker i sin springning og forstår det ikke helt. Men vi har trænet og han er blevet bedre. Men Agent har været en fantastisk dressur partner og jeg er så glad for at vi tog ned og prøvede ham. Vi har da også haft nogle nedture, men det er bare med til at gøre os bedre og stærkere. Hvis der var nogen der havde fortalt mig for 3 år siden, at jeg skulle starte EM på Agent i år. Så havde jeg ikke troet på dem. Men han er bare blevet ved med at udvikle sig til den gode side og så var chancen der og den greb vi. Det er vildt at tænke på, at jeg som springrytter har lært Agent alt det han kan indenfor dressur. Det er ikke kun Agent der har udviklet sig, det har jeg godt nok også som rytter.

Spring med Agent
Spring med Agent

 

Tusinde tak for de 3 år vi har haft sammen Agent, jeg glæder mig til mange flere!

 

Instagram: @Staldsolbakken

Facebook: Stald Solbakken

Mine indlæg:

#41 Pisken er et hjælpemiddel

#40 Stævne opdatering – En tur på skøjte banen

#39 Når springhesten skal gå dressur

#38 08-09-2022, 3 års dag

#37 Hesten frem for festen

#36 Den rigtige ride bund

#35 Ny Dressurturnering CATAGO Cup 2022

#34 Min oplevelse med PEEK-partnerne

#33 Rid hest, når du rider hest

#32 Muk, muk og atter muk

#31 Når hesten elsker sit arbejde

#30 Testrytter

#29 Bandager, gamacher eller slet ingen ting?

#28 Hvad har du brugt weekenden på?

#27 De forbudte aftegn

#26 Livet er kort

#25 Festlige hestedage

#24 Curlingejer?

#23 Sæt dig et mål

#22 Stævne opdatering #5 En tur til krikkerne

#21 Passion – En stærk interesse eller forkærlighed for noget

#20 Trailertræning og problemer

#19 Europa Mesterskaberne for Fjordheste 2022

#18 Q&A, Ask me

#17 Do It Yourself (DIY)

#16 Stævneklargøring Del 2

#15 Stævneklargøring Del 1

#14 Ugen der gik

#13 Ny vogn i laden!

#12 En sund hest har sunde hove, smed besøg

#11 Arbejdsweekend i stalden

#10 sommer, sol og varme

#9 De frivillige hænder

#8 En god oplevelse på opvarmningen

#7 Aftenstævne og Catago cup

#6 I never lose, either I win or I learn

#5 Præcis 2 år siden mit værste styrt

#4 Dressur i varmen og Catago Cup

#3 Når askepot skal findes, den rette underviser

#2 Stævne opdatering, Jyskmesterskab for fjordheste

#1 Kunne i høre det??

fb-share-icon

Hej mit navn er Rikke. Vi har aldrig haft råd til de dyre heste som kunne det hele, så derfor har vi altid købt dem unge og selv redet dem op. Jeg går op i at mine heste har det godt og trives bedst muligt. Derfor kommer mine heste altid i første række.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *