fbpx
Catago Equestrian,  Dressur,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2022,  Riders NOTEBOOK,  Spring

Stævne klargøring Del 1: Så hesten skinner

Jeg har valgt at være en aktiv stævne rytter, det betyder også at jeg skal gøre mine heste stævne klar rigtig mange gange. I dette indlæg vil jeg gerne dele med jer hvordan jeg gør mine heste klar til stævne. Nogle gange skal man tidligt afsted om morgenen og så har hesten lagt dejlig blødt i en stor hestepære. Det er ikke altid nemt at få dem rene igen.

Dagen før

Mine heste går altid ude og om sommeren har de ikke dækkener på. De har derfor en god chance for at gøre sig beskidte inden vi skal afsted.

Dagen inden bliver de vasket, hvis vejret er godt. Her gør jeg altid deres man og hale våd først, hvor jeg så kommer shampoo i og det kan stå og trække lidt. Jeg bruger noget der hedder Ekholms Shampoo. Det er en blid grooming shampoo, med en beroligende effekt på følsom og irriteret hud. Det løsner op for hudaflejringer og skæl. Den er fugtgivende og effektiv rengørende, forbedrer farverne og giver en fin glans i pelsen. Jeg synes den er rigtig god til mine hestes hvide maner og haler. Mine heste har tildens til at klør man og hale her om sommeren og er derfor også god dertil. Den skal trække i 20-30min og derfor søger jeg for at gøre hale og man våd først. Det er kun det øverste af halen (haleroden), jeg vasker med denne shampoo. Resten af halen bliver vasket med enten Equsana Shampoo eller Parisol Hesteshampoo.

Equsana Shampoo er plejende og mild, det gør det let at rede man og hale igennem på grund af den blødgørende balsam effekt. Den er derfor god til mine heste som har tykke haler, som jeg gerne vil passe på. Parisol Hesteshampoo renser effektivt og giver en naturlig glas. Jeg synes hurtigt mine drenge får en meget beskidt hale og denne shampoo er god til at gøre dem pæne hvide igen.

Nu har Agent en hvid sok, derfor bruger jeg en Nathalie Shampoo her. Den er specielt fremstillet til vask af gyldne heste så som  fjordheste. Den fjerner snavs og misfarvninger i pelsen og får man/hale/pels til at fremstå ren, blank og velplejet. Jeg synes den er rigtig god til at gøre han sok ren og pæn.

Resten af hestenes krop bliver egentlig bare skyllet, medmindre der er pletter så bliver de selvfølgelig rengjort med shampoo. For at få dem til at fremstå rene, pæne og naturlige.

Når de er blevet vasket grundigt og skyllet godt af for shampoo, tager jeg en svedskraber og skraber alt overskydende vand af. Mine heste får lov til at luft tørre, da vi ikke har et solarie de kan tørre i. Hvilket også er grunden til, at de kun bliver vasket hvis der er godt vejr.

På dagen

Jeg strigler mine heste på dagen, inden vi skal afsted. Medmindre det er et tidligt morgen stævne, så bliver de striglet og klargjort dagen inden. jeg har 6 børster fra Borstiq, en taljebørste med stive hår, en taljebørste med stive og bløde hår, en bananbørste med bløder hår, en hale børste, en taljee børste med langehår og en man børste.
Derudover har jeg en plastik strigle, en hovrenser, saks, svamp og en man kam.

Af pleje produkter bruger jeg, Nathalie shine og care, Super-Clean og Super-Shine fra Blue Hors samt Stain Master fra Carr & Day & Martin. Jeg skifter lidt mellem Nathalie og Blue Hors Shine, da jeg godt kan lide Nathalie’s men føler at den bliver lidt klistret? Hvor Blue Hors gør halen mere glat uden at man kan mærke at der er kommet et produkt i. Men de giver begge to et rigtig fint shine til halen. Stain Master er god til når de har lagt i en heste pære i løbet af natten. Den sprøjtes på og masseres godt ind i pelsen, derefter bruges en svamp til at rengøre området.

Min fremgangs måde

Jeg starter med at sprøjte Super-Shine i hale og pandelok, hvor efter det bliver masseret godt ind i dem. Det får lov til at sidde i mens jeg ordner resten at hesten. Så starter jeg med min plastik børster og gnubber alt mudder og mørke pletter af, sprøjter med super shine efter behov. Derefter bruger jeg min taljestrigle med stive hår, for at tage det værste af skidtet. Hvor efter jeg bruger min anden taljestrigle med bløde og stive hår, til at tage alt det der har sat sig løst efter brugen af den første strigle. Til sidst bruger jeg min bananstrigle med bløde hår, til at tage det sidste støv der er tilbage. Bananstriglen er så blød at jeg også bruger den til hovedet.

Når jeg er færdig med at strigle, sprøjter jeg super clean på, det giver en blank pels og er smuds afvisende, så bliver hesten lidt beskidt i løbet af natten, er det let at strigle af.

Så går jeg videre til hovene, som jeg renser og alt efter hvor tørt det er, har jeg noget hovolie jeg kan smøre dem i. Agent går med forsko og da vi kun har græs at ride på herhjemme, har vi fået lavet mordax huller i dem, så når det har regner og bliver glat, kan han stadig stå fast. Dem tømer jeg for jord og gammelt vat og putter noget nyt i. Vi har altid brugt vat til at putte i mordax huller. Da det er let at putte i hullerne og også rigtig let at få ud igen. Det holder hullerne rene og så er det lettere at få mordax i.

Efter jeg har ordnet alt dette går jeg tilbage til hale og pandelok. Super-Shinen har sat lidt tid og er nu klar til at jeg kan ordne dem. Jeg tager min man kam og strigler deres man opad. Til halen og pandelokken bruger jeg min både min man- og halebørste til at udrede filtre og knuder. Jeg starter nede fra og arbejder mig stille opad. Super-Shinen har sat noget tid og jeg synes det gør det så meget nemmere at udrede filtre og bare generelt børste dem.

Så skal der klippes

Til sidst bruger jeg min saks, til at klippe hestenes man og haler. Nogle gange er det lettest at klippe manen når den er våd. Men nogle gange skal den bare lige studses og rettes af, det samme med halen. Jeg er også begyndt at klippe pelsen rundt i kronranden samt bag i koderne. Jeg synes det giver lidt ekstra og man kan se hans bevægelse. Jeg er også begyndt at klippe hestens underkæber. Da jeg synes det får dem til at se lidt mere sporty ud. Agent har tildens til at få langt “skæg” og det gør bare at han får et meget pænere hoved når jeg klipper det.

 

Når man har lyse heste, er det altid rart med gode råd. Så hvis i har nogle tips og tricks til at fjerne pletter, må i meget gerne skrive en kommentar!

 

Instagram: @Staldsolbakken

Facebook: Stald Solbakken

Tidligere indlæg:

#14 Ugen der gik

#13 Ny vogn i laden!

#12 En sund hest har sunde hove, smed besøg

#11 Arbejdsweekend i stalden

#10 sommer, sol og varme

#9 De frivillige hænder

#8 En god oplevelse på opvarmningen

#7 Aftenstævne og Catago cup

#6 I never lose, either I win or I learn

#5 Præcis 2 år siden mit værste styrt

#4 Dressur i varmen og Catago Cup

#3 Når askepot skal findes, den rette underviser

#2 Stævne opdatering, Jyskmesterskab for fjordheste

#1 Kunne i høre det??

fb-share-icon

Hej mit navn er Rikke. Vi har aldrig haft råd til de dyre heste som kunne det hele, så derfor har vi altid købt dem unge og selv redet dem op. Jeg går op i at mine heste har det godt og trives bedst muligt. Derfor kommer mine heste altid i første række.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *