This is our story…

 

---

”Winners don’t quit – and quiters don’t win”

Hej allesammen.

Tusind tak for at I har valgt at trykke på ligenøjagtig mit indlæg, det betyder så meget!

De tyndeste ben og de smukkeste øjne.

Mit navn er Filippa, og det betyder egentlig “den der elsker heste” hvilket faktisk er helt rigtigt! For faktisk kun 4 år siden begyndte jeg at ride. Det var den aller bedste beslutning i hele mit liv. Jeg startede som de fleste andre på en rideskole, men det gik stærkt, meget stærkt! Et halvt år efter jeg startede med at ride begyndte mine forældre og jeg at kigge efter en pony til min lillesøster og jeg. Der var mange der hjalp os, for vi var stadig meget nye i alt det med heste. Vi var ude og prøve mange ponyer, men vi kunne ikke finde den helt rigtige. I vinterferien 2016 fik min mor en besked fra hendes hestetossede kollega. Hun havde fundet en smuk 2’er pony hoppe som på det tidspunkt var 8 år, som boede på Nykøbing Mors. Tilfældigvis var vi jo i sommerhus i Nordjylland, så vi tog selvfølgelig ud og prøvede hende! Vi fik lov til at prøve det hele. Jeg skridtede og travede kun, men hun var fantastisk! Jeg var vild med hende!

Cassiopia som hun hedder ( ja, du læste rigtigt, Cassiopia og ikke Cassiopeia. Der er en stavefejl i hendes navn, hehe) til dagligt bliver hun bare kaldt Candy. Vi valgte at købe hende, hvilket jeg aldrig nogensinde har fortrudt. Vi købte hende på grund af den simple grund, hun var sød… Den 21. Marts 2016 fik jeg min aller første pony! Det var den bedste dag i mit liv! Candy var og er stadig en springpony. Hun er også 75% araber, så hun var meget frisk! Jeg kunne i det første lange stykke tid ikke holde hende, men hun var stadig sød. Efter et stykke tid startede vi vores første stævne sammen. Det var en stor oplevelse, for inden da havde jeg kun startet små elevstævner. Vi startede bare en enkel LC1. Det gik ikke specialt godt og vi red kun til 60%, men jeg var lykkelig. At starte et stævne på min egen pony, det var jo fantastisk!

Spring, ikke dressur!

Efter et år havde vi startet en del dressurstævner, men hverken Candy eller jeg kunne finde ud af det, så vi valgte at prøve at springe! Jeg elskede det! Og et samme gjorde Candy. Efter nogle måneder startede vi vores første springstævne, 60 cm. Vi red en nulrunde og ikke nok de det blev vi nummer 3!!! Jeg var så stolt! Jeg var sikker, Candy og jeg skulle springe! Vi startede en del D-stævner, men et halvt år efter ca. startede vi vores aller første C-stævne! Den 10. Februar 2018, vi startede LB* og LB** og red 0 i begge klasser, samt blev placeret som nummer 6 i den ene! Vi startede et par C-stævner, men så skete det som bare ikke måtte ske…

I maj 2018 faldt jeg ned af min tidlige venindes trampolin… Jeg brækkede min albue… Jeg skulle opereres og have gips på i 4 uger! Jeg var knust, nu kunne jeg jo ikke ride… Ca. 3 uger efter kom det stævne jeg havde glædet mig aller mest til, Rømø Beach Jump 2018 og jeg kunne jo ikke deltage, men så kom min fuldstændig fantastiske mor og fortalte mig, på grund af at det var lige nøjagtig Candy jeg skulle ride kunne jeg få lov at ride Rømø Beach Jump 2018 med gipsarm! Det var jo sindssygt! Candy gjorde det hun er aller bedst til, at gøre mig glad igen! Vi red 0 i 4 ud af 4 klasser og blev placeret i dem alle! Hun er verdens absolut bedste pony!

Jeg fik min gips af en uge efter. Jeg var så glad! Nu skulle Candy og jeg ud og ride stævner og bare have det helt fantastisk igen – så skete det værste der overhovedet kunne ske…

Dagen efter jeg fik min gips af, var Candy halt!💔 Mit værste mareridt var kommet til virkelighed! Candy havde fået en kodeledsforvridning, og stod stille næsten hele sommeren…

En ven for livet!

Nu er det nu lille Thor kommer ind i historien! Thor var min lillesøsters første egen pony. Han er nu 11 år og 122 cm lækkerhed. Thor har smidt min lillesøster af så mange gange! Vi har haft Thor i familien i 2,5 år nu, og jeg må indrømme hold nu op, hvor har jeg været træt af ham! I Marts 2018 fik min lillesøster sig en ny pony, så jeg overtog Thor. For hjemme hos os sælger vi ikke bare ponyer videre, bare fordi at de kan være lidt trælse ( for så var min lillesøster blevet solgt forlængst!🙈) De er nemlig en del af familien! Thor og jeg havde det så sjovt hele sommeren! Vi red en del stævner, og lad os bare sige det gik ikke lige godt vær gang, hehe. Thor og jeg fik den fantastiske oplevelse, at komme på Sydbank Sommercamp 2018, og det skubbede os så tæt sammen, som aldrig før! Thor hjalp mig helt vildt meget i sommeren 2018, og det vil jeg altid være evigt taknemmelig for! Thor har som sagt ikke altid været lige nem, så alle har bare sagt at vi skulle sælge ham, men nej! De er dyr, ikke bare en ting man sælger videre… Jeg lod være med at give op, og nu vil han gå igennem ild og vand for mig, og jeg vil det samme for ham!

Candy og jeg brugte sensommeren på at genoptræne og på at styrke vores bånd endnu mere… Det var hårdt at genoptræne, men vi holdet humøret oppe. Den 30. September 2018 sprang vi for første gang igen! Jeg var fuldstændig lykkelig! Resten af 2018 var som en drøm! Vi red stævner, bla. Christmas Show hvor det gik så godt! Ellers hyggede vi os, udviklede os og startede vores aller første LA!

2019 kom og alt var igen perfekt! Candy og jeg har startet så mange gode stævner, bla. til Rømø Beach Jump 2019 startede vi vores første MB! Hold da op, hvem havde lige troet det? Vi gik også hen og vandt vores 2. MB?!

Men igen, igen måtte vi nogle skridt tilbage… Den 7. Juli 2019 var Candy halt igen!💔 Hvordan kunne det dog ske? Alt hvad vi havde trænet til, forsvandt bare igen… Vi havde dyrelæge til hende igen med det samme. Dyrelægen sagde at det “bare” var det samme som sidst, dog heldigvis i en mildere udgave! Livet er bare så unfair nogengange…

Ja, nu er der vist ikke så meget mere at sige? Jeg sidder lige nu i USA på sommerferie, hvor jeg om lidt under 2 døgn er der hjemme i Danmark og ser om Candy stadig er halt?🙏🏻 Jeg krydser alt! Jeg tænker at der kommer et indlæg om alt det her med Candy skade. Nå, jeg havde lige glemt at skrive, at jeg er 13 år gammel. Jeg elsker ponyerne så utrolig højt! Da jeg startede med at ride troede jeg ikke rigtig på, at man kunne elske et dyr så utrolig højt, men der tog jeg uden tvivl fejl! Vi har ponyerne hjemme, hvilket jeg er så taknemmelig for! Min familie (især min mor) og jeg elsker dem så højt! (Min mor puster endda næseborer med Candy, ja tro det eller ej – de står og puster ind i hinandens næseborer!🤣)

Jeg håber at I kunne lide mit første indlæg, jeg glæder mig til at skrive flere!

 

// Filippa, Candy og Thor