Uden mad og drikker, duer helten ikke…..

Faste

Jeg er blevet opereret 5 gange og de 4 af dem har været i fuld narkose. De første 3 operationer var i min hånd, pga. en slidt tommelfinger og en uheldig skade med et knækket ledbånd.

Den første gang jeg var i fuld narkose var jeg meget nervøs over at skulle slippe kontrollen, og overlade min krop til lægerne mens jeg sov fra det hele. Men det viste sig at det faktisk slet ikke var det værste. Det værste var fasten! Jeg var så tørstig at mine læber begyndte at sprække og jeg havde det bare så ubehageligt i hele kroppen. Da jeg vågende efter operationen, var det første tænkte på noget at drikke. Appetitten tog nogle timer at finde frem igen, men jeg havde det egentlig okay og dagen efter følte jeg mig frisk igen.

Anden gang jeg måtte i fuld narkose var lidt mere akut pga. det knækkede ledbånd. Det var en helt anden oplevelse, da jeg faktisk ikke var klar over at jeg skulle i fuld narkose, før jeg lå på operationsbordet. Jeg havde været på skadestuen mandag morgen og var blevet bedt om at faste resten af dagen, for der var måske plads til operationen om eftermiddagen. Det blev der så imidlertid ikke, så jeg kunne spise lidt om aftenen og skulle så møde op på sygehuset tirsdag morgen fastende i stedet for. Rigtig meget kommunikation gik galt i dette forløb og jeg måtte vente i 8 timer før jeg kom ned til operationen. Jeg var helt ude af den og mega bange for hvad der skulle ske. Med et job som konditor og ridning som sport er jeg ret afhængig af mine hænder og fingre. At være fastende i så mange timer, gør ikke noget godt for humøret og når man oven i købet ikke får god besked, bliver det ret skræmmende. Tror måske at jeg fik sagt nogle knapt så pæne ting til sygeplejersken den morgen….

Operationen gik heldigvis godt og min hånd virker nogenlunde godt i dag, men den bange følelse af dårlig kommunikation og de mange timers faste sidder stadig i kroppen.

Faste igen…

De sidste 2 operationer jeg har været igennem var også i fuld narkose. Det var de 2 operationer i forbindelse med mit brystkræft forløb. Den første operation var et forholdsvis lille indgreb i armhulen hvor jeg fik fjernet 5 lymfer. Den anden var en stor operation, hvor jeg fik fjernet alt brystvæv i begge sider, og indsat silikone implantater i stedet for.

Det lille indgreb i armhulen, skulle foregå en mandag formiddag og jeg møder fastende op på sygehuset. Har fået besked på at jeg er nr. 2 på operationslisten denne morgen og har udtrykt min bekymring, grundet min sidste oplevelse med faste og operation. Havde håbet på at det denne gang ville være bedre men desværre nej.. Jeg får igen lov at ligge i 7 timer og glo ud i luften uden mad og drikke! Jeg må kalde på sygeplejersken et par gange, for at få en status men får ellers ingen information. Jeg er rasende, bange, utryg og ked af det! Hvorfor får man sådan en behandling, når man i forvejen hænger på kanten til at bryde sammen, efter et langt kemoforløb?

Jeg forstår ikke hvorfor der ikke kan planlægges bedre, når det er en planlagt operation. Selvom vi har et fantastik sygehus system i DK, er der bestemt plads til forbedringer!

Og en gang til

Heldigvis går sidste operation langt bedre og med stort set ingen ventetid. Her går der kun 1 time fra jeg møder ind på sygehuset, til jeg ligger på operationsbordet. Operationen går godt og her 3,5 måned senere, har jeg det godt og er godt i gange med at vende tilbage til formen.

Skimle skal også faste

Som skrevet i sidste indlæg, har Skimle haft problemer med maven og dyrlægen mistænker mavesår. Vi har prøvet forskellige ting – ormekur, mavesårs medicin og tandlæge, men ikke noget der har hjulpet. Faktisk er det blot blevet være med de forskellige symptomer. Derfor er der ingen vej udenom en gastroskopi, så vi kan finde frem til rigtige behandling.

For at lave en gastroskopi, skal hesten være fastende i 18 timer!! Mavesækken skal være tom, så man kan se slimhinderne klart. Hvis der er mad i mavesækken, vil man altså ikke kunne se slimhinderne og dermed heller ikke se om der skulle være mavesår.

Jeg har det rigtig svært ved at lade min hest faste, når jeg selv for nyligt har været det igennem. Man skal selvfølgelig ikke menneskelig gøre hestens følelser, men det kan jeg simpelthen ikke lade være med i denne situation.

Gastroskopien skal laves i eftermiddag (torsdag den 29/10) og jeg skal selv deltage og se hvad de finder. Jeg håber de finder et mavesår, så vi ved hvad der er galt og hvordan det skal behandles.

Update kommer i næste indlæg

Jeg skal selvfølgelig nok holde jer opdateret på resultatet i næste indlæg.

Kryds fingre for Skimle og mig, indtil da