fbpx
Blue Hors,  Catago Equestrian,  Dressur,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2020

Mavefornemmelsen skaber minderne

Forleden dag ryddede jeg en smule op i mine hesteting. Ikke fordi noget skal til salg. Men fordi der var så rodet. En ting er sikkert, er jeg ude i stalden, har jeg OCD og alt skal ligge på sin plads. Men kommer man hjem til mig, så flyder der hesteting overalt. Og ikke nok med det så roder mit værelse også. Så sent som i dag, ledte jeg efter mit stævnenummer, som jeg plejer at ligge midt i rodet, men på en reol😂

Mange af mine minder er præget af at jeg har fulgt min mavefornemmelse. Og at jeg ikke vil lade andre påvirke mig eller stoppe mig. Men du skal alligevel ikke bevise noget.

https://www.pialind.dk

Gråd blev til smil

Da jeg så ryddede op, fandt jeg et par tæpper – Ak ja vi har da alle sammen massere af tæpper. Men de tæpper jeg fandt symboliserede massere af minder. Jeg fandt mit Catago tæppe, som jeg vandt i 2017. På daværende tidspunkt havde Noller og jeg dannet par i et år, og han havde stået skadet i 6 måneder. Tæppet viste sig at være begyndelsen på det hele. Tæppet vandt jeg til Gribskovsmesterkab i en LC2. Det var et tæt felt, og jeg vidste at hvis jeg ikke ødelagde noget, så havde jeg en chance for at vinde i finalen. Det var mit første “store” stævne, hvor der blev redet i afdelinger. Det blev mit første stævne hvor jeg græd af nervøsitet. Jeg ville så gerne gøre min mor og far stolt. Specielt efter et turbulent år, hvor min far og morfar døde…

Klubmester med sommerfugle

Næste tæppe jeg fandt var fra Helsinge Rideklubs klubmesterskab 2019. Jeg red en PRM, det var vidst anden eller tredje gang jeg red programmet igennem. Så selvfølgelig betød lige den tur en del. Udover det var klubmesterskab, så var det også mit sidste pony år.. På daværende tidspunkt fik jeg af vide “Tag til landsstævne i stedet”. Sikkert fordi et klubmesterskab ikke er noget stort. Men for mig, betød det noget. Så jeg fulgte min mavefornemmelse. Trods dårlige træninger ugen optil, hvor følelserne var uden på tøjet, vandt vi. Da jeg red på banen, var det med sommerfugle i maven, og nervøsiteten fyldte meget. Den dag idag fortryder jeg ikke at jeg valgte at ride klubmesterskabet. For på det tidspunkt var Noller og jeg inde i en god rytme. Da jeg red ind på banen, vendte jeg min nervøsitet og spænding til det gode. Vi leverede bedste ridt i den periode, og jeg var ovenud lykkelig!🏅

Top 3/championat anno udvikling

Jeg har altid været en rytter der har fokuseret på min udvikling. Derfor gik jeg aldrig helt op i at vinde top 3 eller championat. For det var ikke vigtigt for mig at vinde en masse. Jeg tog til mange stævner – ja. Men grunden var ikke at vinde, det var at blive bedre. At få en rolig stævnepony, der uanset situationen, stolede på mig. Nu har jeg en pony der ikke kigger på flag på barrieren, blomster rundt om banen. MEN er der en klat maling et sted det ikke burde være der. Så kan det da godt være man ikke kan gå i hjørnet😂

 

 

 

 

At følge sin mavefornemmelse

En rød tråd i minderne, er at jeg altid har fulgt min egen mavefornemmelse. Jeg lader mig ikke påvirke af hvad andre vil have mig til. Jeg har ikke noget at bevise overfor andre. Jeg kæmper ikke for at få deres anderkendelse. Jeg støtter mig selv og tror på mig selv. Og jeg vil aldrig lade mig påvirke af andres meninger. For en ting er sikkert – så længe jeg vil leve op til andres forventninger, så kommer jeg ikke nogle steder. Og du skal ikke bevise noget.

 

🔴For at læse andre af mine indlæg:🔴

  1. https://peek.ridersnotebook.dk/at-ride-pony-mod-hestene/
  2. https://peek.ridersnotebook.dk/you-will-rise-again-doing-less-is-doing-more/
  3. https://peek.ridersnotebook.dk/hokus-pokus-traening-i-fokus/
  4. https://peek.ridersnotebook.dk/jeg-gaar-mine-egne-veje-og-du-kan-ikke-stoppe-mig/
  5. https://peek.ridersnotebook.dk/gymnasie-livet-kontra-tiden-til-ridning/
fb-share-icon

Hej mit navn er Maja. Jeg kommer til at skrive blog indlæg, der for mig handler om dagligdagen, stævnedagene og rejsen i ridningen. Jeg har med min pony Flintdales Noller kæmpet os fra LD D-niveau til sidste år at ride PRI/PRT/PRM på nationaltplan. Jeg er en rytter der går meget op i den tekniske del af ridningen. Samt den fysiske træning af rytteren

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *