Sandkolik – Når hesten har sand i tarmen

Ophobning af sand i hestens tarm kan føre til sandkolik. Sandkolik sker på grund af ophobning af sand og jord i hestens tarme, hvis den går på folde med sparsomt græs. Sandkolik er en af de farligste koliktyper for heste.

Hvad er Sandkolik

Når hesten har sandkolik, er det fordi den har indtaget sand og jord mens den har gået på marken og græsset, I sær hvis der ikke rigtig er mere græs på marken. Sand og jord ligger sig nederst i blind- og tyktarmen, da det er tungere end hestens foder og hesten kan ikke fordøje det. Det gør at peristaltikken nedsættes og fordøjelsen af hestens foder nedsættes. Det gør at foderet ophober sig i tarmen og giver større risiko for forstoppelse. Tarmhinden bliver irriteret af sandet og kan derfor miste noget af evnen til at optage nærringstoffer og vand. Det kan give diarré eller løs afføring. Hvis irritationen er i længere tid, kan det forårsage tarmbetændelse. Sand og jord i hestens tarme kan danne store klumper, som kan blive rigtig tunge og være grunden til at hesten får tarmslyng.

Mistanke om sand i tarmen

Har man mistanke om, at ens hest har sand og jord i tarmen. Er det en god ide at få det tjekket. Man kan selv tjekke om hesten har sand og jord i tarmen. Det kan man gøre ved at tage en klar plasticpose og fylde nogle hestepære i samt noget vand. Derefter lukker man posen og ryster den godt, indtil at hestepærerne er opløste. Så lader man posen hænge lidt tid. Hvis der så er sand i pærerne, skulle det kunne ses i bunden af posen. Er man i tvivl kan man evt. gnide med fingrene uden på posen. Kan man mærker at det “knaser”, er der sand og jord i pærerne samt i tarmen.

Man kan også få dyrlægen til at tjekke om hesten har sand og jord i tarmen. Det kan gøres ved en Bughulepunktur undersøgelse, her fører dyrlægen en kanyle op i bughulen og udtager en prøve af væsken der ligger i bughulen.

Man kan også få taget røntgenbilleder af hestens bughule. Røntgenbillederne giver ikke mange detaljer, men der er mulighed for at se sandet, samt foran sandet kan man se gasfyldte lommer.

Kan man forebygge sandkolik?

Ja, man kan:

• Holde græsset langt så hestene ikke rykker det op med roden og spiser rødderne sammen med sandet og jordet, som sidder på græssets rødderne.

• Give hesten loppefrøskaller i en uge hver måned, for at forebygge sandkolik.

• Være opmærksom på ændringer i hestens opførsel og helbred.

• Tage flere prøver af hestens pærer.

Loppefrøskaller kan anvendes mod sandkolik

Det kan være en god ide at starte med en sandudrensning. Hvis man ved at hesten bliver ved med at grave rødder op eller på en anden måde får indtaget sand eller jord.

Som skrevet tidliger i indlægget, er det heste der går på mark med sparsomt græs, der oftest får indtaget sand og jord. Det ophober sig så i maven og tarmen. Man kan derfor forbygge ved at give sin heste loppefrøskaller, sammen med dens foder.

Loppefrøskaller kan anvendes både som forebyggende, men også som en del af behandlingen mod sandkolik. Selvfølgelig i sammenråd med sin dyrlæge. Loppefrøskallerne danner en tyk slim, når de kommer i kontakt med tarmsafterne. Evnen til at danne den slim der forekommer er kun i skallen og ikke i det frø, som sidder inde i skallen. Slimen kan opfange de tunge partikler bl.a. sand og jord, og transportere det med ud af fordøjelseskanalen.

Loppefrøskaller kan fåes i forskellige former. som granulat eller presset i piller.
Man kan få varianter, som er tilsat fordøjelsesfremmende ingredienser. Det hjælper mavens og tarmens bakterieflora i ballance igen. Man kan få normale loppefrøskalle og nogle med tilsat smag.

Man skal dog huske, at når ens hest bliver tildelt loppefrøskaller, skal den have fri adgang til drikkevand.

Hvad gør jeg

Jeg har selv lavet en prøve af hestenes afføring, for at tjekke om de har fået sand eller jord i tarmene. Jeg har fyldt en klar plasticpose med lidt hestepærer og vand i. En til hver hest med navn på, så jeg ved hvem der er hvem. Så har jeg opløst pærerne og ladet poserne hænge lidt, så jeg kan se om der er faldet sand eller jord ned i bunden.

Her senere på efteråret og hen over vinteren, hvor der ikke er meget græs på markerne. Ligger vi wrap eller hø ud til dem, så de ikke skal står og grave efter rødder og få sand og jord med, når de spiser det. De er ikke altid lige gode til at deles om det, så derfor ligger vi det i flere bunker på marken.