fbpx
Blue Hors,  Catago Equestrian,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2020

Den bedste julegave i år❤️

Så kom vi igennem julen og som så meget andet, blev den også lidt anderledes.
Jeg måtte prioritere og nøjes med at køre til Sjælland og holde jul. Jeg plejer ellers at drøne hele landet rundt, for at besøge familie og venner.

 

 

Malibu

Fordelen ved at skulle blive på Sjælland, var at så blev der tid til at besøge Malibu. Det er snart et år siden at jeg solgte ham til Suzan og jeg har ikke set ham siden.
1 juledag havde vi aftalt at mødes i stalden hvor Malibu står, så jeg kunne få en ride tur.
Vejret var perfekt og vi red en tur i skoven. Min veninde Gry og Suzan gik med og jeg red bare et par omveje, så vi kunne både trave og galopere lidt. Malibu har altid været glad for en frisk skovtur og det her var ingen undtagelse. Ingen tvivl om at de rider meget i skoven og Suzan holder ham i god form.

Det var årets bedste julegave at få en ridetur på ham og jeg må indrømme at der løb en lille tåre da jeg så ham. Jeg håber at det kan blive en juletradition at besøge Malibu, når jeg alligevel er på Sjælland.

 

Jeg fik taget en lille video på vej til skoven, men Malibu er typen der fornemmer at man ikke har begge hænder på tøjlerne og laver ballade hvis ikke man er opmærksom. Derfor blev det kun til et lille klip i starten af turen. Balladen fik jeg på turen hjem, hvor vi mødte et par islændere som lige skulle se hvad han kunne af sjove hop. Og så skulle han da også lige vise mig, hvor hurtigt han kan løbe….. Godt der var et sving, så han var nød til at tage farten af igen. Ellers var vi nok fortsat et godt stykke længere end jeg synes godt var.

 

 

 

 

 

 

 

Hold formen ved lige

 

Jeg har været så heldig at få tilbudt 3 forskellige heste at ride på, for at holde mig i gang, mens Skimle står skadet.

Den ene er Laus -en 17 årig sød sød vallak, som kan lidt dressur. Ham skal jeg ride 3-4 dage om ugen. Han står opstaldet i samme stald som Skimle, så det er dejlig nemt at få tid til ham. Den anden hest er Vonge og ham har jeg redet et par gange tidligere. Hans ejere er ikke trygge ved at springe, så det har jeg fået lov til. Han er en sjov hest med sin helt egen mening, men han vil meget gerne springe om end teknikken måske ikke er til det helt store. Vonge står også i samme stald, så det er også super nemt at få redet ham.

Den sidste hest er jeg ikke kommet i gang med endnu, så den venter jeg med at fortælle mere om.

 

Den næste uge bliver travl med at få klargjort videoer, til bedømmelsen i finalen og med at få fejret nytår.

Pas på jer selv og jeres heste til nytår.

 

Vi ses!

 

Hvis der er noget i ikke har fået læst

Så får i her en oversigt over alle den indlæg jeg har fået skrevet:

 

1# -Heste, kræftsygdom og alt det andet

2# – Skimle, Malibu og Maria

3#- Den barske sandhed

4#-Hestefolk-Kagefolk

5#- Støt brysterne

6#- Det første stævne

7#- De vigtige forberedelser

8#- Mavesår og maveproblemer

9#Får vi lov at ride store stævner igen?

10#- Uden mad og drikke

11#- Stoler du på din dyrlæge

12#- Ingen sygdom

13#- Er din hest i bedre form end dig

14#- Røven i sadlen og lange patter

15#- Mit frirum

16#- Scintigra…. hva’ for en fisk?

17#- Thats it

18# – En dejlig overraskelse

 

fb-share-icon

Hej alle. Jeg hedder Maria, er 38 år og bor i Odense. Jeg arbejder som konditor hos Odense marcipan og har den skønneste 5 års vallak - Rocashino S.B. I daglige tale hedder han blot Skimle Bimle. Han er efter Volstrups Cash og har Rockland som morfar. Min tidligere hest - Sir. Malibu red jeg lidt CNC100 (military) på og Skimle skulle gerne komme op og gå de lidt større military klasser, når vi er klar til det

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *