fbpx
Catago Equestrian,  Dressur,  Pavo,  PEEK 2020

Instagram vs. Reality. Få et billigt grin

For nogle uger siger var jeg så heldig at blive ugens PEEK’er. Det havde jeg slet ikke forventet, men sikke en glædelig overraskelse at få sådan en fantastisk præmie. En lækker Slobbermash fra Pavo og Pavo Healthy treats. Ren forkælelse til Rocky! Det er jo ene gode sponsorer i denne konkurrence, som alle har nogle fantastiske produkter. Tænk at kunne være så heldig at vinde et sponsorat fra dem. Det vil virkelig være en drøm, der gik i opfyldelse.

Men for at komme så langt som at vinde et sponsorat, kræver det jo at man kan vise hvordan man vil profilere årets sponsorer, og gøre arbejdet for at vise hvor fantastiske produkterne er. De behøver jo egentlig ikke den store reklame, da produkterne faktisk taler for sig selv. Alligevel vil jeg dog gerne vise hvor glad jeg er for de her ting. Så jeg havde planlagt at tage de obligatoriske kreative sponsorbilleder, hvor hesten ligner en million og viser produkterne frem på den bedste måde.

Tænk om igen

Det var så planen med mit lille photoshoot derhjemme i dag. Men hvordan tror I så det gik? 😛 Det må I selv bedømme på billederne, der kommer her i indlægget. Lad os bare sige det sådan: Det kunne være gået bedre, ha ha 😀 For det første så er vi i december måned, den måned på året med de færrest lyse timer om dagen. Samtidig har vi lige nu en december måned, hvor der indtil nu kun har været én – ja du læste rigtigt – én eneste time med sol i løbet af måneden! Så forudsætningerne for at få nogle flotte billeder udenfor i perfekt belysning, er ikke ligefrem perfekte. Samtidig så går mine heste ude i de fleste timer hvor det bare er lidt “Lyst”, så at nå at få taget billeder inden det bliver for mørkt, er heller ikke nemt. Men det kan der jo heldigvis findes en løsning på, så vi endte i ridehallen til sidst, da det var for mørkt udenfor.

Instagram vs. Reality

Vi skal da også have lidt at grine af her i december måned, så I får hermed billederne råt for usødet. Denne gang bliver det reality i stedet for Insta-værdigt. Selvom der er noget fantastisk ved at se de helt perfekte og flotte Instagram billeder, så synes jeg alligevel også, at det er sjovt at se de billeder, hvor alt går galt. Især når vi har med dyr at gøre, så går det bestemt ikke altid lige glat, når de gode billeder skal i kassen. Har vi ikke alle sammen prøvet at skyde 50 billeder af hesten, hvor det kun er et par stykker af dem, som er lykkedes? 😛

Rocky var i hvert fald ikke den bedste model i dag, så må vi se om vi bliver valgt fra af sponsorerne af den grund 😛 Så her kommer de uperfekte billeder. Eller måske er de alligevel helt perfekte, fordi de er uperfekte. Om ikke andet, så kan man da tydeligt se hans begejstring for Pavo’s foderpræmie 😀 Mums siger han 😉

En karriere som model?

Ronja, vores lille Jack Russell Terrier på 2 år, kan derimod måske godt få en karriere som model? Hun var i hvert fald noget mere eksemplarisk i dag, end Rocky var. Så hvis sponsorerne mangler en modelhund, så er Ronja klar 😀 Det er jeg og Rocky nu også, det er altid sjovt at få taget billeder 🙂 Faktisk så fik jeg i sommer taget et flot billede af mine 2 yndlings, Rocky og Ronja. Et helt uvurderligt billede. I kan se det sidst i dette indlæg. Er det ikke bare flot? 🙂

Jeg håber, at I har fået et godt grin af mit lille indlæg her. Vi skal have lidt lys her i mørket 🙂

Håber I stadig har lyst til at følge med på min Instagram, hvor jeg deler stort og småt fra hverdagen (@thrivester)

 

Kærlig hilsen

Thrine & Rocky

TIDLIGERE BLOGINDLÆG:

1. Yes et nyt PEEK år er igang! Præsentation af mig

2. Hesten som var så svær at finde

3. Spred budskabet om hestesporten!

4. Vigtigheden af god tandpleje

5. Efterårs-kittet. Gode fodertilskud til hesten

6. Når hestene knytter bånd mellem mennesker. Om venskaber

7. De ting vi ikke selv er herre over. Tid til eftertænksomhed.

8. Den evige dårlige samvittighed

9. Ja du er stærk, men er du smidig?

10. PEEK 2020. Så er vi allerede halvvejs

11. Fantastisk dag! Kåret præmiehingst (video)

12. Et liv fyldt med heste

13. Hvad du ønsker kan du få

14. Fra føl til ridehest (video)

15. Når man vil det fór meget. Mental forberedelse til stævner.

16. At nå sine mål uden at give op på halvvejen

17. En nyhed der skal ses!

18. No bit sunday! Og Pivo hvad er det? (Video)

18. Den lange vej til den gode overlinje

20. At lægge planer i en uforudsigelig tid

21. Hvor god er din balance? Koordinations- og balanceøvelser (Video)

fb-share-icon

Jeg er en 36-årig dressurrytter og avler, som har min egen dressurhest Rocky Langholt, og et dressurføl Quatercopy My Heart RV og en åring So Content RV. Jeg er opvokset med heste, og det er en interesse jeg deler med min far, og min lillebror, som er springrytter. Sammen har vi Stutteri RV, hvor vi opdrætter kvalitets DV spring- og dressurheste. Derudover er jeg rytteryoga instruktør og kraniosakral terapeut til heste. Jeg har således stor mulighed for at profilere på et bredt område i hele hestebranchen til både dressur og springstævner, samt DV arrangementer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *