fbpx
Blue Hors,  Catago Equestrian,  Dressur,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2020

Dagen vi har ventet på. Finalevideoerne!

Så kom dagen vi har ventet på, nemlig dagen hvor videoerne til årets PEEK-finale blev offentliggjort! Tiden har føltes rigtig lang siden jeg sendte mine bidrag ind i søndags, og det er trods alt kun 2 dage siden 😛 Jeg tror bare, at alle vi deltagere har glædet os så sindssygt meget, fordi finalen i år foregår noget anderledes.

Som jeg fortalte i mit sidste blogindlæg: De sidste galopspring mod PEEK-finalen så foregår PEEK-finalen i år således, at alle 10 finalister hver skal lave 2 videoer: Først en videopræsentation på max. 5 minutter, og dernæst en ridevideo af vores bedste ridt på max. 7 minutter. I kan, i mit sidste blogindlæg også læse om mine forberedelser forud for videopræsentationerne.

Sikke et felt!

I dag har jeg så selvfølgelig været inde og se alle de andre deltageres videopræsentationer. De kan alle ses her: Finale 2020

Jeg har som sagt været MEGET spændt på at se dem alle. Først og fremmest fordi, der jo ikke var nogen facitliste til hvordan videoerne skulle udformes, vi har alle haft frit spil indenfor tidskravet til videoerne. Samtidig aner vi heller ikke hvad det er dommerne gerne vil se. Så det er en ret nervepirrende finale. Jeg må indrømme, at jeg blev blæst bagover af alle de gode præsentationer. Hold da op, hvor er de bare gode alle sammen! Jeg misunder bestemt ikke dommernes opgave med at finde de 3 ryttere, som ender med at vinde i årets PEEK-finale 😉 Det er virkelig et hårdt felt, og jeg kan ikke udpege nogen der skiller sig særligt ud, jeg synes at alle har leveret nogle exceptionelt gode præsentationer! Jeg kan virkelig anbefale alle, at gå ind og se præsentationerne. Det er virkelig hyggeligt at lære alle deltagere bedre at kende, og se deres dejlige heste 🙂

Mit “bedste” ridt

Som sagt skulle vi vise vores BEDSTE ridt. Okay, hvordan gør man så lige det? Ja man kunne f.eks. vise sit bedste stævneridt. Dem har jeg som sagt ikke rigtig haft nogen af endnu, så det var lidt svært for mig 😉 Jeg kunne selvfølgelig godt have vist en af vores bedste rideture til undervisning, men da jeg ikke har været afsted siden september, ville det ikke blive en up-to-date video. Pga. diverse corona-restriktioner blev min løsning, at blive derhjemme i vores egen 20 x 40 m hal og optage video. Jeg synes ikke det gav mening, at ride et dressurprogram på lille bane, så jeg valgte at ride almindelig dressurtræning, og forsøge at vise lidt af hvad vi kan. Her har jeg IGEN været nødt til at redigere (det er lidt ligesom mine blogindlæg herinde, jeg kan bare ikke begrænse mig! 😛 ).

Udforming af video

Når jeg rider, så tager jeg mig altid god tid. Jeg lægger RIGTIG mange skridtpauser ind, både for at skåne min hest, men også for at holde ham glad og frisk under træningen. Selvom jeg har en PEEK-video at skulle lave, så ændrer jeg ikke på det princip. Så den dag jeg skulle optage, endte jeg med at have 45 minutters video (inkl. skridt, opvarmning osv.), så der var en del at redigere i. Det tog sin tid, skal jeg hilse at sige 😉 Jeg valgte også at lægge nogle øvelser ind, som vi faktisk ikke træner på. Så changementerne på videoen var altså første forsøg, for det var et impulsivt valg, og ikke noget vi havde øvet på inden, og deraf var kvaliteten selvfølgelig også. Men jeg ville gerne vise noget udviklingspotentiale, derfor kom de med. Take the risk, or loose the chance, som man siger.

Allerede 2 dage efter videoen var optaget, legede vi lidt videre med byttene, og der var de allerede mere rene og kom mere for hjælpen. Så var det så bare ærgeligt, at videoen var kommet i kassen inden da 😛 Videoen blev i hvert fald autentisk og afspejler det niveau vi er på lige her og nu.

Hvem er Thrine

Det er ingen hemmelighed, at jeg synes det var noget af en udfordring at lave mine videoer. Ikke sådan teknisk, for det er jeg ret ferm til, hvis jeg selv skal sige det. Jeg har redigeret mange hestesalgsvideoer igennem tiden. Nej for mig, var det svære at vælge mit indhold og måden at gøre det på, og det at skulle sælge sig selv. Jeg er ikke den mest frembrusende person, og jeg er nok ret ydmyg. Jeg er typen, der knap tør sige det højt, at jeg drømmer om at ride Grand Prix engang. Så det er helt klart en læreproces for mig, at sælge MIG selv. Jeg har til gengæld ingen problemer med at “sælge” de produkter, jeg fremviser. Jeg synes derfor det var enormt svært, at lave præsentationen af mig selv. Jeg var nødt til at redigere en hel del i den, fordi jeg faktisk endte op med 7 minutters video – og den måtte jo kun vare 5 minutter! Jeg ville virkelig gerne vise hvor jeg hører hjemme, og hvor skønt et hesteliv jeg og mine heste har, så det har jeg valgt at vise (kort!) i videoen. Det betød jo så også desværre bare, at jeg havde dét kortere taletid :-/

For lidt tid

Så jeg har bestemt ikke fået sagt alt det jeg ville på min video – desværre! Jeg har SÅ meget mere, jeg gerne ville have sagt, men det var der bare ikke plads til. Så jeg har virkelig måttet redigere med hård hånd, for at få de vigtigste ting med. Jeg havde ikke lavet noget manuskript på forhånd til hvad jeg skulle sige. Det var måske, set i bagklogskabens lys lidt dumt. Når jeg ser de andres videoer, tænker jeg på alle de ting, som jeg skulle have haft med i min præsentation. Der er jeg god til at dunke mig selv oveni hovedet. Måske nogle af de andre deltagere kan nikke genkendende til det med at sammenligne sig selv med de andre. Det er jo ikke det, der er meningen med den her konkurrence. Jeg vil det efterhånden bare så meget, at jeg næsten kan få en knude i maven over at tænke på, om jeg nu fik præsenteret mig selv godt nok, så dommerne kan mærke HVOR meget jeg vil det her. I videoen har jeg bare talt fra hjertet, præcis som når jeg skriver mine indlæg herinde. Jeg håber så bare, at dommerne kan mærke det.  Kan mærke min passion, og se kærligheden til min hest i mine øjne, når jeg taler om ham. For helt ærligt, er det ikke det, der er det vigtigste!? Kærligheden til sin hest og passionen for sin sport.

Nyd videoerne

Jeg håber, at I vil nyde mine 2 videoer, og måske grine lidt af dem, som jeg selv har gjort. Det er altid mærkeligt at se og høre sig selv på video, men hvad gør man ikke for at få chancen for at vinde et PEEK-sponsorat. Efterhånden som vi nærmer os afslutningen på konkurrencen, kan jeg virkelig mærke, hvor dybt ind i sjælen jeg ønsker at vinde. Jeg har fået så meget mere blod på tanden, siden jeg startede i konkurrencen, nu vil jeg bare gerne gå hele vejen. Det kunne være så fedt at vinde, og jeg har så mange ideer til hvordan et sponsorat kunne udfolde sig.  Ja jeg kan næsten ikke beskrive, hvor meget jeg brænder for det. Det vil være så stort for mig.

Nu kan jeg ikke gøre så meget andet end at krydse fingre, og håbe på, at jeg har gjort det tilstrækkeligt godt nok, og at jeg har ramt noget inde i dommerne 🙂

Thrine på slap line:  😉

Jeg håber, at I også følger med i min hverdag via min Instagramprofil @thrivester Der sker altid en masse sjov og ballade derinde 🙂

Kærlig hilsen

Thrine & Rocky

ALLE MINE TIDLIGERE INDLÆG KAN FINDES LIGE HER: 

1. Yes et nyt PEEK år er igang! Præsentation af mig

2. Hesten som var så svær at finde

3. Spred budskabet om hestesporten!

4. Vigtigheden af god tandpleje

5. Efterårs-kittet. Gode fodertilskud til hesten

6. Når hestene knytter bånd mellem mennesker. Om venskaber

7. De ting vi ikke selv er herre over. Tid til eftertænksomhed.

8. Den evige dårlige samvittighed

9. Ja du er stærk, men er du smidig?

10. PEEK 2020. Så er vi allerede halvvejs

11. Fantastisk dag! Kåret præmiehingst (video)

12. Et liv fyldt med heste

13. Hvad du ønsker kan du få

14. Fra føl til ridehest (video)

15. Når man vil det fór meget. Mental forberedelse til stævner.

16. At nå sine mål uden at give op på halvvejen

17. En nyhed der skal ses!

18. No bit sunday! Og Pivo hvad er det? (Video)

19. Den lange vej til den gode overlinje

20. At lægge planer i en uforudsigelig tid

21.Hvor god er din balance? Koordinations- og balanceøvelser (Video)

22. Instagram vs. Reality. Få et billigt grin

23. Tabubelagt emne. Aflivning eller beholde hesten?

24. Tag med en tur til Kleppenhus (Video)

25. Jeg går all in! PEEK 2020

26. Vi er udtaget til PEEK-finalen!! Men..

27. Kom med bag kameraet (december sjov)

28. En jul fuld af overraskelser (Video)

29. Tilbageblik og et kig frem mod 2021 (Video)

30. De sidste galopspring mod PEEK-finalen

fb-share-icon

Jeg er en 36-årig dressurrytter og avler, som har min egen dressurhest Rocky Langholt, og et dressurføl Quatercopy My Heart RV og en åring So Content RV. Jeg er opvokset med heste, og det er en interesse jeg deler med min far, og min lillebror, som er springrytter. Sammen har vi Stutteri RV, hvor vi opdrætter kvalitets DV spring- og dressurheste. Derudover er jeg rytteryoga instruktør og kraniosakral terapeut til heste. Jeg har således stor mulighed for at profilere på et bredt område i hele hestebranchen til både dressur og springstævner, samt DV arrangementer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *