fbpx
Blue Hors,  Catago Equestrian,  Dressur,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2020

Vi er udtaget til PEEK-finalen!! Men….

Igennem de sidste par måneder har jeg skrevet om løst og fast her på Riders Notebook bloggen. Jeg har nydt at fortælle lidt om min hverdag med heste, men også om mine tanker omkring forskellige emner. Hvis du scroller ned på siden, vil du kunne finde links til alle mine tidligere indlæg.

Jeg håber, at folk har nydt at læse med, for jeg kan nemlig med glæde fortælle, at jeg fortsætter lidt endnu. Jeg er nemlig så heldig, at jeg er:

UDTAGET TIL PEEK-finalen!!

Det var virkelig en dejlig overraskelse jeg fik, da mailen tikkede ind i min mailbox! Hold op hvor er jeg glad og taknemmelig!! Det er det jeg har kæmpet for, og virkelig ønsket mig, da jeg startede i den her konkurrence. Det var min helt store drøm at blive udtaget til PEEK-finalen, og dermed komme til at ride undervisning ved Anna Kasprzak den 16. januar 2021 i de fantastiske omgivelser på Blue Hors! Jeg har fulgt med i de forrige års finalisters beretninger om finalen, og det så bare ud som om det var en helt fantastisk oplevelse.

Så min glæde var enorm, da jeg fik beskeden. Det er helt ubeskriveligt dejligt. Så steg julestemningen da lige til 110 %, som I også kan se af billederne 😀

PEEK-finale i COVID-19-form

Men… – for der kommer også et men. Da PEEK-finalen foregår den 16. januar, giver det jo en vis usikkerhed om corona-restriktionerne tillader det til den tid. Lige p.t. er alle ridehuse jo lukket ned for bl.a. undervisning. Så jeg var godt klar over, at PEEK-finalen kunne være i fare.. Og som ventet tør arrangørerne ikke afholde finalen i den form, som den plejer at blive afholdt i. ØV, var min første reaktion. Lettet, fordi PEEK-finalen heldigvis bliver afholdt, men desværre ikke som den plejer. PEEK-finalen bliver i år, som så meget andet, afholdt online.

Det kommer til at foregå sådan, at vi finalister skal indsende bl.a. en ridevideo. Til denne ridevideo, vil underviserne (mit tilfælde Anna Kasprzak)  så give konstruktiv feedback til vores ridning på et online videomøde. Samtalen i real life med PEEK-sponsorerne går vi også glip af. Vi skal indsende en videopræsentation af os selv i stedet for. Så nu har vi lidt arbejde foran os inden deadline 🙂

Social distancing finale

Som i kan læse, så bliver PEEK-finalen noget anderledes end tidligere år! Det er, som situationen desværre er lige p.t., en rigtig fin løsning arrangørerne har lavet. Hatten af for deres ansvarsfulde beslutning! Det kan jo nok desværre bare ikke blive anderledes lige nu. Jeg havde da ellers mere end gerne redet udenfor for Blue Hors, og holdt enorm afstand, sprittet, brugt værnemidler, og alt det andet vi skal, for at kunne få lov at få rideoplevelsen ved Anna på Blue Hors. Det bliver jo bare ikke helt det samme online.

Vi får ikke den gode stemning med, vi får ikke lov at møde arrangørerne og sponsorerne, og så får vi heller ikke det sociale aspekt i at møde de andre deltagere. Det hele noget jeg havde set enormt meget frem til. Det er jeg selv sagt rigtig ærgelig over. Det er virkelig en skam at corona ødelægger så meget for så mange. Arrangørerne skal dog have en stor tak for alligevel at afholde finalen for os, og jeg er dybt imponeret over deres kreative måde at løse dette problem på. Tak til Jer! 🙂

Vi klør på

Når den største skuffelse over ikke at komme til at ride på Blue Hors, har lagt sig, så klør vi selvfølgelig på igen! Jeg går stadig all in, og jeg har stadig en drøm om at vinde PEEK-konkurrencen og dermed et sponsorat i 2021 fra Blue Hors, Catago EquestrianECCO og Pavo på 30.000 kr.!

Det ville jo være en helt fantastisk mulighed for en amatørrytter som mig, så det er skønt, at konkurrencen, trods corona begrænsningerne, stadig kører. Jeg glæder mig til at blogge videre herinde, og håber at I vil læse med. Jo større interesse for indlæggene, jo større chance for at vinde konkurrencen 😉

Stort tillykke til de andre 9 PEEK-finalister, og en kærlig hilsen til de deltagere, der ikke blev udvalgt. I har også gjort det sindssygt flot, I kan være stolte af Jer selv, for konkurrencen har været virkelig hård i år.

Til slut endnu engang TUSIND TAK til Riders Notebook, Blue Hors, Catago, Ecco og Pavo for udvælgelsen til PEEK-finalen! Vi glæder os 😀

 

Følg endelig med i mine forberedelser op til PEEK-finalen, både her på bloggen, men også på min Instagram @thrivester, hvor jeg dagligt deler ting og sager fra mit liv 🙂

Glade Julehilsner

Thrine & rensdyret Rocky

DU KAN GÅ DIREKTE TIL MINE TIDLIGERE INDLÆG HER:

1. Yes et nyt PEEK år er igang! Præsentation af mig

2. Hesten som var så svær at finde

3. Spred budskabet om hestesporten!

4. Vigtigheden af god tandpleje

5. Efterårs-kittet. Gode fodertilskud til hesten

6. Når hestene knytter bånd mellem mennesker. Om venskaber

7. De ting vi ikke selv er herre over. Tid til eftertænksomhed.

8. Den evige dårlige samvittighed

9. Ja du er stærk – men er du smidig?

10. PEEK 2020 – Så er vi allerede halvvejs

11. Fantastisk dag! Kåret præmiehingst (video)

12. Et liv fyldt med heste

13. Hvad du ønsker kan du få

14. Fra føl til ridehest (video)

15. Når man vil det fór meget. Mental forberedelse til stævner.

16. At nå sine mål uden at give op på halvvejen

17. En nyhed der skal ses!

18. No bit sunday! Og Pivo hvad er det? (Video)

19. Den lange vej til den gode overlinje

20. At lægge planer i en uforudsigelig tid

21. Hvor god er din balance? Koordinations- og balanceøvelser (Video)

22. Instagram vs. Reality. Få et billigt grin

23. Tabubelagt emne. Aflivning eller beholde hesten?

24. Tag med en tur til Kleppenhus (Video)

25. Jeg går all in! PEEK 2020

fb-share-icon

Jeg er en 36-årig dressurrytter og avler, som har min egen dressurhest Rocky Langholt, og et dressurføl Quatercopy My Heart RV og en åring So Content RV. Jeg er opvokset med heste, og det er en interesse jeg deler med min far, og min lillebror, som er springrytter. Sammen har vi Stutteri RV, hvor vi opdrætter kvalitets DV spring- og dressurheste. Derudover er jeg rytteryoga instruktør og kraniosakral terapeut til heste. Jeg har således stor mulighed for at profilere på et bredt område i hele hestebranchen til både dressur og springstævner, samt DV arrangementer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *