Mavesårs opdatering #2

Så er det vidst også ved at være på tide at komme med en ny opdatering i forhold Bossenes mavesårs forløb.

Og kort sagt har jeg det virkelig sådan at; Hvorfor fik jeg ham ikke undersøgt noget før!! Jeg har jo fået mig en helt ny gul fyr 😉 På den rigtig gode måde vel at mærke.

Han er virkelig forvandlet til det bedre, i en grad der nogle gange overrasker mig.

På onsdag er sidste dag med fuld dosis og vi vil derfor være halvvejs i forløbet, hvis alt går som planlagt. De sidste 4 uger hedder det 1/4 del dosis, så det er alt andet lige en noget andet mængde, og jeg må da ærligt sige at jeg er meget spændt på om jeg kan mærke en forskel der. Jeg håber selvfølgelig ikke på det, da det jo kan være et tegn på at det endnu ikke er blevet godt i maven.

Når men igen grund til at tage en evt sorg på forskud og jeg vil hellere fokusere på de ting der gået fremad. Boss har det sidste halvandet års tid haft problemer med maven on/off, i dette tilfælde mener jeg i form af oppustet, dårlig mave og efterløb. Jeg har i den forbindelse været igennem jeg ved ikke hvor mange mave tilskuds produkter, oftest uden det store held. Men de sidste par uger har Boss mave fungeret med fine klatter og ingen efterløb, uden nogen form for tilskud og hvor har det været skønt. Der har været lidt undtagelse de sidste dage, men det er jeg sikker på kommer helt naturligt efter et fold skifte, til en fold med lidt mere græs. Det er selvfølgelig ærgerligt, men der er til gengæld kommet styr på den igen ret hurtigt.

Vi har også sprunget vores første par små kavalettis siden Boss begyndte på medicin, hvilket jeg var meget spændt på. Sidste gang vi ellers sprang var små kryds til hjemme træning, hvor han på ingen måde virkede til at have lyst men skulle presses over, og gangene inden det var med flere stop. Så det var ikke med den mest optimistiske følelse i min krop, hvilket bestemt godt kan påvirke negativt. Men nej det fik heldigvis ingen betydning. Boss synes det var super hyggeligt, ville gerne og satte godt tempo på, så det var en super succes. Det var bestemt ikke noget vildt og voldsomt, men lidt har også ret, og jeg forsøger at gøre tingene i et tempo der også tager højde for den lange periode hvor Boss ikke rigtigt lavede noget, så hans krop også får en chance for at følge med.

Vi har også fået redet vores første dressur undervisning i meget lang tid. Det var egentlig ikke fordi vi var super klar til det, men det kan jo heldigvis tilpasses hvor man er på tidspunktet, og der skal uanset hvad nok være nogle ting at optimere der. Den primære grund til undervisningen var dog at jeg rigtig godt kunne tænke mig et par andre øjne på Boss og hvordan hans krop virkede. En ting er hvad jeg tror og mener at jeg føler, noget andet er hvad der rent faktisk kan ses. Min underviser var heldigvis enig med mig i at der er sket noget med ham, og at det virker til at han arbejder mere bagfra og kommer mere frem med bagbenene, og ikke virker helt så meget på forparten, hvilket jo er super positivt. Der er jo ikke sket mirakler, men små skridt i den rigtige retning er det der tæller i første omgang. Der er jo både evt smerte hukommelse der skal overkommes og hvis han begynder at bruge kroppen på en anden måde, vil musklerne også skulle arbejde anderledes og det tager også tid.

Ud over det har vi været ude og udnytte stubmarkerne så meget som muligt, og har fået redet en masse tur, både på markerne, i skoven og ved vejen så vi får set lidt af hvert, samtidigt med at det bare er super sundt for Boss at få gået på noget forskelligt underlag. Han har også fået prøvet sin første mark ræs, det tog et par forsøg inden han lige forstod hvad det gik ud på, men så var det også sjovt.

Rideturene er til gengæld noget hvor jeg godt kan mærke min angst spille ind, der er simpelthen så mange ting i omgivelserne jeg ikke kan kontrollere og det tricker mig i den grad. Det er dog en kæmpe støtte for mig at ride sammen med en, om det så er en på hest eller en på gå ben betyder ikke så meget. Det giver mere ro i mit hoved og jeg bruger mere af mit overskud til at tale og fokusere på dem, frem for at lade mine negative katastrofe tanker få frit løb.

Derudover er Boss bare den bedste kammerat når det er, han er rolig og cool med det meste og når det sker at han bliver bange for noget er han lyn hurtigt til at tale med igen og han er ikke typen der bare stikker af og løber som min store frygt ellers er, så jeg tror på at vi nok skal ende med at vi sammen nok skal blive helt gode til det med at gå på tur.