De første stævner.

At starte sit første stævne er jo en kæmpe ting, men det er dog ikke lige det jeg vil skrive om i dette indlæg, jeg må nok indrømme at efter som det er mere end 20 år siden så er min hukommelse ikke meget bevendt der. Jeg vil derimod skrive lidt om mine erfaringer med de første stævner på en ny hest, som ikke har gået stævner før.

At have hesten med til dens første stævne.

Det er jo en stor oplevelse med mange forskellige indtryk for en hest at komme ud til et stævne, og især de første hvor hele rammen er ny for hesten. Det er ofte nye steder, massere af lyde, mange mennesker, pynt, musik og massere af nerver fra både heste og mennesker. Så for et dyr så følsomt som heste jo er så er det jo rigtig mange ting at forholde sig til, og heste håndtere det ganske forskelligt. Jeg synes derfor det er rigtig vigtig tænke over hvordan man forbereder hesten bedst, det vil blive en lidt voldsom oplevelse for hesten under alle omstændigheder. Men jo bedre hesten er forberedt dets nemmere får den ved at være i situationen.

Man kan jo selvfølgelig ikke lave en hel stævne situation i træningen, men man kan tage bidder. Et nemt sted at starte er musik, man kan sagtens træne hjemme ved at have musik kørende imens man rider. Lyde og mennesker kan være lidt svære, men jeg tror en af hemmelighederne der er ikke at være for overbeskyttende for hesten i træning, hestene må gerne opleve lidt. Men selvfølgelig på en måde og mængde hvor hesten kan være i det, og ende ud med at få det løst på en god måde, og ikke at det bliver til en dårlig oplevelse, for det gavner ikke, tvært imod. Nerver kan være svære at styre, andres har man ikke indflydelse på, men sine egne kan man. Nogle har stærke nerver, andre ikke, og det findes der måde at hjælpe, nogle bruger en coach eller lign. Jeg har selv begrænset erfaring med det så det er ikke noget jeg kan udtale mig om.

Selv vil jeg helst styre alle omgivelser og ingen skal løbe, larme eller andet når jeg rider, det er blevet meget bedre med Boss og jeg er ikke så hysterisk mere. Men med min gamle hest var jeg, men han eksploderede også når sådanne ting skete. Jeg har fået programmer ødelagt fordi folk ikke tænker sig om. Så som en der satte sig på dressur hegnet nærmest foran hesten, andre der inde i ridehal med sidepladser ved den ene langside, står og ryster rundt med tæpper op ved barrieren idet hesten kommer ridende imod, og gjorde det flere gange. Jeg kan kun sige at min hest blev bange, løb og på ingen måde ville derhen. Det endte faktisk med at jeg måtte råbe af vedkommende og skælde dem ud under mit program.. På ingen måde noget jeg var stolt af, men det var bare ikke fair overfor min hest at vedkommende ikke brugte hovedet. Resultatet var ikke det der talte, med med den hest var gode stævne oplevelser vigtige, for han var en tikkende bombe når han kom på banen, og håbet var at gode ture kunne hjælpe ham på vej. Og det ødelægger sådanne personer, og det er bare irriterende og trist, for det er altså svært at forberede sig på hvad jeg vil tillade mig at beskrive som dumhed.

Ovenstående er eksempler på ting man ikke kan styre, og det må man desværre tage med. Der er hvad det angår ikke andet for end at samle tingene op igen og prøve at træne videre, for det er da heldigvis sjældent at hesten får så dårlige oplevelser undervejs til et stævne.

Mine debut stævner på forskellige heste.

Jeg har flere gange haft fornøjelsen af at debutere heste til deres første stævner.

En var en skøn 4 års fjordhest, han er nu lige blevet Europamester for fjordheste i senior dressur, med hans ejer gennem de sidste år, hvilket er super sejt gået af dem. Det var en oplevelse at have ham med første gang, for han vrinskede sig igennem hele programmet, og det var første gang jeg red en LD til 60%, så slet ikke prangende. Men helt fair bedømmelse, dommeren må have været lige så træt i ørerne efter ridtet som jeg var 😉 Men så er det også prøvet. Få uger efter fik vi så taget revanche og red til LD programmer til over 70%, og placering som 1 og 2 i klassen, lad os bare sige at han tog røven lidt på både mig og ejeren der. Efter det første stævne var han bare sød og nem at have med, og har med en undtagelse virket så fin tilpas på banen. Undtagelsen var da vi red fjordheste 5 års championat i den store ridehal på Wilhelmsborg, der følte han sig presset og havde meget travlt, men det er fair nok for det er noget af en hal at ride i.

En anden er Boss mor Nyvang’s Zita. Hun er lidt en speciel dame, super skøn, men man ved aldrig helt hvilken hest man sætter sig op på. Nogle dage er hun total speed pony, andre dage ikke til at få frem og andre dage igen med energi der er til at ride. Så det var lidt spændende på forhånd, oven i det var vi gået all in og skulle til halloween stævne, så der vi udklædninger over det hele. Men hun var sej og der var ikke en finger at sætte på hendes opførsel.

Den første hest jeg debuterede til stævne er min tidligere hest Ronato. Han var der 5 år, og vi skulle ride 2 gange LC2. Som før skrevet var han en sensitiv hest, med nerve. Det kan man også sige kom til udtryk til hans stævne debut. Først kunne jeg slet ikke komme op på ham, vi startede med at trække ham ned mod banerne, så han kunne se tingene, for så ville jeg stige op der. Men nej, han kunne slet ikke stå stille, så vi måtte trække tilbage til trailerne, og der var der så ro nok på ham til at jeg kunne få lov at komme op. Første klasse endte han med at gøre så fint, og endda til en placering. Anden klasse var på en anden bane, hvilket gav lidt udfordringer. Det havde regnet rigtig meget op til stævnet, så for at få banen tør var der gravet grøfter, super god ide, ingen ting der.

Men på det tidspunkt var Ronato ved at være noget træt i hoved og krop, så det var altså mere end han kunne tackle i sit hoved. Han var så bange for de grøfter, og ville ikke tæt på dem. Så når 2 -3 øvelser bliver trukket ned for det er der ikke mange øvelser tilbage i en LC2 til at hente point. Derudover blev han også lidt dyb og hængende fortil da han var træt. Alt i alt tog han det hele så fint, og det er det der tæller.

Sidst men ikke mindst er der jo Boss, som jeg også selv tilred. Da han blev 4 kunne jeg jo godt tænke mig at han kom ud og oplevede noget. Vores dressur var ikke lige noget jeg ville vise frem, så det måtte blive til noget andet. Boss kom derfor med til et spring stævne, i 2 x Bom på jord. Der er altid en del at kigge på til spring stævner. I de lave klasser er det oftest også børn og ponyer man rider med på opvarmningen, så der sker lidt. Han havde sikkert godt have gået lidt højere, men min tanke med bommene var at det var en nem opgave for ham, det var ikke en der krævede det store fysiske for ham at løse. Det har heller ikke så stor betydning om han kommer ud i hjørner og andre ting, så han kan kigge uden at skulle presses ud i de ting han måske gerne vil undgå. Så det skulle bare være en god oplevelse, og det synes jeg bestemt at det blev. Dog er jeg ikke i tvivl om at Boss er en helt andet type end Ronato. Boss reagere nemlig meget indad når han er presset, så det er ikke noget man tydeligt mærker på ham, højest at han virker mere sløv. Det kan derfor være svært at mærke på ham når han er presset. Så det kræver mere af mig som rytter, så jeg er opmærksom på hans grænser.

Generelt synes jeg det er en fed opgave at få lov at starte en hest for første gang, der er bare mange ting der spiller ind, og mange ting der skal tænkes med.