Fremtiden, drømme og mål med hestene.

På en søndag i dejligt vejr hvor jeg nok mest af alt er lidt ærgerlig over ikke at kunne deltage i den lokale fjordheste forenings årlige jagt, så må tiden bruges på et nyt skriv herinde.

Grunden til at jeg har valgt ikke at deltage er behandlingen af Boss mavesår. Jeg tror egentlig at det er ret godt på vej, for jeg har ikke mærket forskel selvom han nu i over en uge har været ned på kvart dosis. Men jeg vil nu alligevel ikke udsætte ham for det unødige stress pt. Vi er også først lige begyndt at springe igen, så hans krop er heller ikke ligefrem i spring form. Jeg mistænker også at han har lidt muskel spændinger og ømheder pt, men det er helt naturligt nu han bruger kroppen mere igen og ikke mindst bruger den anderledes end han længe har gjort. Så han kan se frem til på onsdag hvor hans faste behandler kommer på besøg.

Når men tilbage til dagens emne, jeg har tænkt over dette emne i noget tid, men for mig er det faktisk sindssygt svært at skulle skrive ned eller sige højt når det kommer til mål og drømme, helt generelt. For i det det ikke længere bare er tanker i mit hoved, bliver det bare mere virkeligt, og det er noget jeg kan have lidt svært ved nogle gange, for så binder/forpligter det mere. Det gør det jo egentlig ikke men for mig føles det sådan.

Det er så absolut ikke fordi jeg synes der er noget galt med at have mål og drømme, det er derimod rigtig vigtigt, og giver en noget at arbejde for. Min udfordring ligger hvis tingene så ikke lykkes, jeg har så svært ved at håndtere skuffelsen på en god måde, og bruger den desværre til at “slå mig selv i hovedet” og køre mig selv ned. Det er noget jeg generelt slås med, og det relatere sig til min psyke og de udfordringer jeg har der. Det meste af tiden har jeg dog kontrollen og ender ikke så slemt der, men det sikreste kort er nu alligevel at prøve at undgå at sætte mig selv i de situationer. Så derfor holder jeg mig ofte fra at sætte bestemte mål, jeg kan sagtens have et mål om at jeg på et ikke bestemt tidspunkt skal nå et eller andet, men ved at det ikke er tidsbestemt, er det ikke et jeg føler et pres for at opnå, og så genere det mig ikke.

Jeg har flere løse mål om at gerne vil ride flere stævner igen, konkurrere på et bestemt niveau, afprøve military med Boss, opnå noget i træningen mm. Men det bliver når det rette tidspunkt kommer, og det har jeg det helt fint med. Langt de fleste dage, tager jeg i stalden fordi jeg bare har brug for samværet med Boss og så er en hygge træning, gå tur eller andet uden de store ambitioner helt fint, for der er det hvad jeg har brug for. Så træner vi mere seriøst på et andet tidspunkt. Det kan derfor også være meget svingene i løbet af et år, hvor meget jeg egentlig får gjort ud af at ride, og når jeg ikke træner så forventer jeg heller ikke nogle fremskridt eller at Boss skal være klar til det ene eller det andet. Det må komme når det kommer.

Mig og min tidligere partner på terrænbanen Axioma’s Breezer.

Jeg har derfor et lidt diffust forhold til fremtiden når det kommer til sådan nogle ting, fordi jeg langt det meste af tiden er nød til bare at tage en dag ad gangen. Prøver jeg at se for langt frem, så får jeg givet frygten og usikkerheden alt for meget kraft. Jeg “styre” den normalt med fornuft og logik, men så noget er så usikkert som fremtiden så virker de 2 ting knapt så stærkt som argumenter. Med de ting er det “for farlig” for mig at starte en kamp jeg ikke tror jeg vinder, for prisen kan være høj. Så en dag ad gangen, og fokus på de ting jeg kan styre og indvirke på, og så plejer det at gå fornuftigt.

Jeg kan nu godt misunde dem, der har massere bolde i luften og planer for fremtiden og virker til at suse fremad og opnå en masse, når mine egne dage ofte føles til bare at gå ud i et, uden de store fremskridt. Men det er nu sådan det er, man får de kort i livet man får og så er opgaven at få det bedste ud af det, og lære undervejs. Med det sagt så er jeg fuldt bevidst om at selvom nogle udefra ser ud til at have drømme livet, så er det jo langt fra sikket at det er sådan det er. Man skal aldrig bare dømme på det ydre, der kan ligge meget bag.

Men det er jo en del af glæden ved at blive ældre, få mere indsigt og forståelse, samt for mit vedkommende at nå til et punkt hvor jeg må acceptere kendsgerningerne og alligevel sige at man jeg helt perfekt som jeg er og at jeg er god nok. Trust me, jeg følte mig som den største løgner de første gange jeg skulle så at sige det til mig selv, men “fake it, to you make it” virker, og på et tidspunkt begyndte jeg da også at mene det når jeg sagde det.

Lille sidespring, og tilbage til drømmene, for dem har jeg nok ikke så frygtelig mange af. En drøm er jeg dog her det sidste stykke tid, blevet mere opmærksom på. Nemlig at få hestene ind i mit arbejde. Beridervejen har jeg jo for mange år siden givet et forsøg, og det er helt sikkert ikke på den måde jeg vil arbejde med heste, jeg er for stor en kylling og ridning og heste træning på fuldtid kommer aldrig til at virkefor mig, den del er til min fritid. Så er der jo massør og andre lignende ting men det tror jeg så heller ikke er for mig, så meget hest vil jeg ikke have ind i det, så det behøver ikke direkte være med heste, men mere bare noget der har relation til hestebranchen.

Det er virkelig drømmen for min fremtid, især hvis jeg kunne kombinere min salgs uddannelse med noget inden for heste sporten, om det er udstyr, foder, eller andet tilbehør har ikke den store betydning. Jeg synes salgs arbejde er fedt, jeg arbejder i dag med salg B2B, i træbranchen og kan faktisk rigtig godt lide mit job, men det kunne da være fedt hvis muligheden en dag kom for at sælge ting til noget jeg virkelig brænder for, nemlig hestene og sporten. Det er det min fritid går med at nørde og blive klogere på, så ja det kunne da være fedt hvis det kunne kombineres. Ikke så konkrete tanker, men alt er vel en start.

Denne start må også blive slutningen for mit noget lange skriv. Vejret er jo skønt og det skal nydes med Boss nu her inden længe, og ikke herinde foran computeren.