Er den giftig?

Jeg ser tit folk der spøger om denne gule blomst er giftig for hestene. Derfor tænkte jeg, at jeg gerne ville lave en indlæg omkring Eng-Brandbæger. Udover at de er giftig for heste, er de så også giftig for mennesker? Hvordan ser de ud? Læs meget mere om det her i indlægget!

Eng-Brandbæger

Hvordan ser planten egentlig ud?

Det er en høj plante med rødbrun, furet og svagt håret stængel, den har fjersnitdelte blade. Bladene er græsgrønne på oversiden og undersiden er mere grålig. Den blomstre i Julie-September, hvor man finder blomsterne i endestillede halvskærme. De enkelte blomsterhoveder er kurve, som består af udstående, gule randkroner og tæt pakkede, rørformede, gule skivekroner. Rodsystemet er vandret krybende jordstængler med trævlede rødder. De kan blive omkring 1 meter høj og 50 centimeter i omkreds.

Hvor finder man den

Den kan findes i flere forskellige lande herunder Danmark. Her finder man den ved almindelige veje, ved jernbane skråninger, , agerjord, skrænter og høje enge. Plantet fortrækker lysåbne voksesteder med en let fugtig jord, som er nogenlunde rig på nærringsstoffer og kalk.

Hjemme ved os står planten på vores bakke skråning. Vores hus ligger på bakketoppen og vores marker ligger halvt på bakken og går ned mod en mose.

En frygtet plante

Denne plante er frygtet er landmænd og hesteavler/hestefolk, de leverskadelige pyrrolizidin-alkaloider som findes i planten. Er dem der gør planten giftig for kreatur. De Alkaloider som er i planten er stabile, så de bliver ikke nedbrudt ved fremstilling af hø eller ensilage. Her kan husdyr ikke undgå at spise planten. Hvorimod i frisk tilstand kan de undgå den, da den har en bitter smag. Plantet bevare nemlig sin giftighed, selvom at den tørres eller ensileres.

Leveren er for det meste det organ der tager mest skade i forbindelse med forgiftningen. Men det ses også at hesten kan få nerveskader, eller forplantningsevnen bliver påvirket af giftstofferne.

Symptomer på forgiftning

Oftest ses kroniske tilfælde, hvor hesten indtager cirka 50-100 gr dagligt i 6-8 uger. Denne dosis er toksisk for hestene, altså den fremkalder forgiftningssymptomer. Hesten vil i denne periode tabe sig. Den kan vise uro, usikker gang eller slingerhed, sløvhed, presser hovedet ind mod væggen, blindhed, udspilet bug, væskeansamlinger, vægttab og gule slimhinder

Som følge af nedsat leverfunktion, kan man nogle gange se fænomenet fotosensibilisering. Det vil sige at de hvide hårpartier i pelsen kan være mere følsomme over for sollys, som giver rødme og hævelser. Det kan udvikle sig til åben hudbetændelse, hvor huden kan falde af.

For at hesten skulle dø akut, skal den spise cirka 5% af sin legemsvægt. Det svare til ca. 20 kg af planten. Ved akut forgiftning går hesten i chok, sveder, puster, ryster, har usikker gang og manglende orienteringsevne. Sker dette skal hesten i behandling hurtigt pga, den alvorlige choktilstand. Forgiftningen kan være så alvorlig at den afgår ved døden eller må aflives pga. alvorlige smerter, som kan være svære at lindre.

Leveren

Leveren har en vigtig rolle for hestens fordøjelse, hormonsystem, koagulation og immunsystemet. Dens primære funktion er dog afgiftning, proteinsyntese og produktion af biokemiske stoffer, som anvendes i fordøjelsen. Leveren kan godt fungere på trods af mindre sygdom eller skader, men er leveren alvorlig skadet, kan det have store problemer for hesten.

pyrrolizidin-alkaloider som findes i planten giver varige skader og bevirker, at galdevejene blokkeres. Samt kan der opstå skader på lungevæv, i hjertet, tarmkanalen og i nyrerne. Skaden kan samtidig forårsage en sekundær fotosensibilisering, sådan at hesten bliver følsom over for sollys. Da leveren ikke er i stand til at konjugere giftstoffet, altså ændre på det , så det uskadeliggøres og kan udskilles med galden. Men når den er skadet og galdevejen blokkeret, vil giftstoffet igen frigives til blodet, hvor det ophobes i hestens hud. Det ligner ofte en solskoldning men det er faktisk en kemisk reaktion i huden. Som er blevet aktiveret af solens stråler.

Der kan opstå krustøs dermatitis på huden, som vises som væskende sår, rødme og udslæt. Hvilket kan føre til kløe, skorpe dannelse, vævsdød sekundær bakterieinfektion og ardannelse.

Udryddelse

I år har jeg haft masser af tid til at fjerne planten fra vores marker. Da der jo har været lukket ned for stævner pga. corona. Har jeg haft en masse weekender til det. Jeg fik gået alle vores marker igennem, også dem hestene ikke går på.

Jeg starter på en mark i et hjørne og arbejder mig stille og roligt fremad. Jeg har selvfølgelig handsker på, da planten faktisk også er giftig for mennesker. Dog ville vi nok kaste op inden vi fik indtaget nok til at blive forgiftet.

Jeg prøver så godt som muligt, at få dem hevet op med hele roden. Derefter brænder vi dem af så frøene ikke spreder sig og hesten ikke får fat på dem.

Pas godt på jeres heste alle sammen!

Håber vi ses i næste indlæg!

Mine andre indlæg!

#1 Hej igen

#2 Vejen mod Dressur Championat

#3 Dressur Championat 2020 (Video)

#4 Stævne opdatering #1 (Spring)

#5 Ungheste i ridning

#6 Staldmiljøet er vigtigt for både hest og rytter

#7 Tillid mellem hest og rytter

#8 Så kom vi til undervisning igen! (Dressur undervisning)

#9 Det er bare lidt sjovere