Tro på dig selv, og lad ikke giftige meninger fra andre betyde noget.

Nu endte bloggeriet jo ikke helt med at slutte endnu, så kreativiteten må jo i gang med at finde gode nye emner at skrive om. Jeg har derfor hentet lidt inspiration fra nogle af de andre finalister. Hvor nogle desværre har oplevet knapt så søde kommentarer i forhold til udtagelsen til finalen, og nogle med en følelse af ikke at kunne vise sig godt nok frem til finalen.

Oplevelser som jeg desværre synes sker lidt for ofte i heste verdenen, hvilket bare er en så trist og unødvendigt. Det var da federe hvis vi alle blev gode til at glæde sos på hinandens vegne, det er da et meget sjovere miljø at være i, for alle.

Der kan jo være massevis af årsager til at man får gjort/sagt noget til andre som egentlig ikke kommer pænt ud, og ikke var ment som det kom ud, og de fleste nok har det skidt med hvad der er sagt bagefter. Der er muligvis også nogle hvor det ikke er tilfældet, men jeg håber da inderligt at det er meget få. Men uanset hensigten bag så kan det jo ramme noget så hårdt når man får finder uf at at det er sagt. Det er jo uanset om det bliver sagt direkte til en, eller om man høre det af omveje via sladder og rygter. Ofte er det jo et tegn på at dem der siger de ting selv har nogle ting at slås med.

De fleste af os har garanteret stået i en situation hvor vi har oplevet det, og uanset hvordan vi har det er sagen jo desværre det at vi kan ikke ændre på hvad andre, gør, siger og mener, men vi kan styre og ændre på hvordan vi reagere på det. Min klare mening er derfor at det er der vi selv skal sætte ind og prøve at gøre noget. Det er bestemt ikke nemt, og det skal derfor heller ikke lyde sådan.

Men det ændre ikke på hvor vigtig det nogle gange er, at vi kan tænkte og sige at de mennesker der ikke har noget pænt at sige, kan passe dem selv, og at det kan rage os hvad de siger. Ja jeg ved godt, at det er en ting at sige/tænke det og det er noget helt andet også at føle at man mener det. Men gentagelser virker og med tiden bliver man bedre og man begynder at mene det. Ofte synes jeg også mange af de mennesker der har noget dårligt at sige stopper når de finder ud af at de taler for døve øre.

Jeg har prøvet hvor forkert og ved siden af man kan føle sig, når andre snakker bag ens ryg, og man føler sig uden for fællesskabet, og det er bare ikke sjovt. Men min erfaring er at jo mere jeg har prøvet at passe ind, dets mere forkert har jeg følt mig. Jeg har derimod med alderen lært at være ganske kold på det punkt, og være noget så lige glad med de mennesker, for hvis de ikke kan respektere mig for mig, så har jeg ingen interesse i dem. At være alene er for mig intet problem, når jeg selv har valgt det. For en god ordens skyld vil jeg dog lige sige at jeg bestemt ikke er så firkantet som jeg kan lyde, og jeg kan godt lide andres selskab.

Nogle gange er vi vores egen værste fjende og største kritiker.

Jeg tror egentlig at det er en meget menneskelig ting, mest at fokusere på det dårlige og det der ikke er godt nok. Hvorfor er der sikkert mange kloge folk der kan gå nærmere ind i, men der er sikkert en god for klaring på hvorfor det kan være så svært for os at finde det positive.

Vi ryttere er nok ingen undtagelse, vi er alt for gode til at finde vores fejl og fokusere på dem, og på den måde få os selv til at føle os langt dårligere end vi er. Jeg gør det da bestemt også selv, fx med Boss. Ham har jeg jo selv tilredet, og det var da en stor del prøv mig frem, han var første hest jeg har lavet hele tilridnings processen med. Jeg har med andre heste lavet alt for arbejdet og været 2 rytter oppe, men aldrig hele vejen og været først på ryggen før. Så det var med at tage det lidt som det kom, og i store træk er det jo gået mega godt. Han har fået gode oplevelser, har til dato aldrig tabt en rytter, forstår basis tingene, de ting jeg ville have på en bestemt måde har jeg fået og han vil gerne prøve at gøre hvad jeg beder ham om, og så er jeg jo egentlig ret godt på vej.

Så er der selvfølgelig alle de ting jeg ikke fik gjort, og ja dem er der mange af, og jeg har lært undervejs og der er bestemt ting jeg vil gøre anderledes en anden gang. Mine store fokus punkter var at jeg ville have en hest der svarede for benene, og kunne søge frem og ned til biddet, det har jeg fået. Dog havde jeg ikke forudset hvor svært jeg ville få ved at få ham til at fange konceptet med at gå i holdning. Det er jo ellers en vigtig ting på dressur banen. Det var ikke det jeg lagde vægt på fra start, da tanken at det ville komme undervejs. Det er det så ikke helt gjort, jeg tror dog at mavesåret har noget at sige der. Men ikke desto mindre så gør det at jeg i dag har en 6 års hest jeg ikke engang vil starte i en LD da jeg simpelthen ikke vil betale for at vise vores nuværende dressur konkurrence niveau frem.

Den kan ofte være svær at sluge når jeg tænker på det, for med mange starter i LA og træning mod M-klasser på flere forskellige heste, så synes jeg jo mit niveau burde være bedre end det jeg præstere på Boss her og nu. Så når jeg så ikke gør det følger jeg mig jo helt vild dårlig, på de dage hvor de tanker får lov at styre.

Men sandheden er jo bare at jeg har fokuseret på nogle helt andre ting, og når jeg ser på dem er der jo kæmpe fremskridt, og min måde at gøre det på har i stedet for at skabe fine resultater nu og her givet Boss en rigtig god start i forhold til at opbygge muskler og en holdbar krop, og det er jo også noget. Jeg ved jo på igen måde heller hvor meget mavesårene har påvirket, andet end at alt tegner til at han har haft dem i flere år, og han er en helt anden hest at arbejde med nu hvor der er under behandling. For jeg er nød til at huske at hvis Boss grundet dem har haft ting han ikke har kunnet, har det ikke noget med mig at gøre at vi ikke er kommet længere end vi er. Til Bossens forsvar skal det dog siges at han er i den vildeste udvikling for tiden, både fysisk og psykisk, og rigtig mange ting som tidligere nærmest har været umuligt er i den grad begyndt at lykkedes. Så lige pt er vi i en periode hvor jeg tror på at vi nok skal nå det hele.

Hvad er så hele meningen med dette lange skriv?

Jamen det er egentlig ret simpelt, nemlig at vi alle er gode nok og ikke skal tage os af hvad andre har af negative holdninger, vi har hver og en fortjent at komme til PEEK finalen. Vi skal ikke altid gå og tvivle på os selv og hvad vi kan, vi er alle forskellige og har hver vores styrker og kvaliteter. Der er jo ikke noget galt med at lave en fejl ind imellem, de kan jo langt hen ad vejen rettes igen uden der sker den store skade. Alt jeg har taget mig god tid og nyder rejsen med Boss er det jo egentlig kun mit ego der rammes af ind imellem, og fred være med det, det må jeg tage med 🙂

Tidligere indlæg

#35 Der er mange måder at fejre på/ Peek 2022 finalist

#34 Tak for nu

#33 Ugen der gik

#32 Heste med betydning

#31 Mavesårs opdatering 3

#30 De første stævner

#29 Fremtiden, drømme og mål med hestene

#28 Brugt rideudstyr, genbrug, køb og salg.

#27 Fokus på de små sejre og fremskridt

#26 Dækkener, godt eller skidt

#25 Min fodring, man er vel lidt hobby fodernørd