Back on track

Gode ting kommer til dem der venter siger man, og i dette tilfælde er det bestemt sandt.

Nu har jeg jo besluttet at Boss og jeg skal springe til finalen, så det var vidst ved at være på tide at komme i gang med lidt undervisning igen. Boss er også kommet så godt i gang efter pausen i sommers at det nu også er fair for ham at begynde den del af den lidt hårdere træning. Med lidt hårdere skal det nok siges at det er ret begrænset hvor hårdt vi egentlig træner hvis man skal se i det store billede, det er langt hen ad vejen blot for fornøjelsen. Jo jeg synes stævner og lign er fedt, og jeg elsker at bruge det som motivation for træningen så det ikke går helt i stå, men i sidste ende betyder det daglige mere. Det er trods alt der jeg bruger mest tid.

Men tilbage til træningen, så fik jeg arrangeret spring undervisning den anden dag, det var første gang siden før mavesåret blev opdaget. Så jeg kan vidst roligt sige at jeg var lidt spændt, både på hvordan det ville gå men også hvad vores underviser ville sige. Det skal dog siges at hun har set os siden, da jeg også har redet dressur undervisning ved hende her efter Boss er kommet i behandling, hvor jeg har brugt undervisningen som en måde at få et sæt ekstra øjne på udviklingen. Hun er egentlig mest spring rytter, men jeg holder på at grundridningen langt hen ad vejen er ens, og det har været på den jeg har ville fokusere så det har fungeret noget så fint.

Men dressur og spring er jo forskelligt, og det var derfor noget interessant at se hvordan Boss ville springe nu. Men som overskriften siger, så er helt sikkert back on track, og nok mere end det når det kommer til stykket. For der var spring i den unge mand, i en grad så jeg gik med ondt i inderlårene dagen efter 😉 Muligvis fordi de første par opvarmnings spring endte med at blive noget oversprungne, Bossen satte i hvert fald af med en power bagfra så jeg var ved at tro at jeg skulle have overbalance og lande foran ham i landingen. Heldigvis nåede vi da til enighed undervejs og fik de øvrige spring blev med afsæt der passede bedre til højden af springene.

Fokus i træningen var egentlig bare at komme lidt i gang, få nogle gode spring og ellers se hvordan det hele gik, og generelt gik det noget så fint. Han gik med den bedste rytme længe, der var flow og fremadsøgning. Grundgaloppen var god, og efter de første par spring så kunne jeg også få lov at rette lidt frem og tilbage i den. I afsættende var han meget mere villig til at give sig, og gik ikke nær så tæt som han ellers tidligere har gjort. Det største problem der egentlig var og som nok er sværest at fikse er hende på toppen 🙂 Mere præcist kæmper jeg lidt med at hvis jeg synes forhindringen er høj eller på anden måde ser farlig ud, så små panikker jeg på vej derhen, falder frem og smider det hele væk. Jeg kan der kun være glad for at Boss er en kæmpe makker og løser opgaven alligevel. Det bliver heldigvis bedre med mig, jo flere gode spring vi får lagt ind, dets færre katastrofe tanker laver jeg og dets mere formår jeg at holde hovedet koldt og ride mig ud af tingene.

Men Rom blev ikke bygget på en dag, så vi tager en dag ad gangen, og nu er vi tilbage på sporet hvilket nu og her er hvad der tæller.

Tidligere indlæg:

#37 Strit man, fjordhestens kendetegn og mit mareridt at klippe

#36 Tro på dig selv og lad ikke giftige meninger fra andre betyde noget.

#35 Der er mange måder at fejre på/ Peek 2022 finalist

#34 Tak for nu

#33 Ugen der gik

#32 Heste med betydning

#31 Mavesårs opdatering 3

#30 De første stævner

#29 Fremtiden, drømme og mål med hestene

#28 Brugt rideudstyr, genbrug, køb og salg.